Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Ein Wallfahrtslied. Ich rief zum HERRN in meiner Not, und er erhörte mich.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

HERR, rette meine Seele von den Lügenmäulern, von den falschen Zungen!

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Was kann dir anhaben und was noch weiter tun die falsche Zunge?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Sie ist wie scharfe Pfeile eines Starken aus glühendem Ginsterholz.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Wehe mir, daß ich in der Fremde zu Mesech weilen, daß ich bei den Zelten Kedars wohnen muß!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Lange genug hat meine Seele bei denen gewohnt, die den Frieden hassen!

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Ich bin für den Frieden; doch wenn ich rede, so sind sie für den Krieg.