Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Ein Lied im höhern Chor. Ich rufe zu dem HERRN in meiner Not, und er erhört mich.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

HERR, errette meine Seele von den Lügenmäulern, von den falschen Zungen.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Was kann mir die falsche Zunge tun, was kann sie ausrichten?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Sie ist wie scharfe Pfeile eines Starken, wie Feuer in Wachholdern.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Wehe mir, daß ich ein Fremdling bin unter Mesech; ich muß wohnen unter den Hütten Kedars.

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Es wird meiner Seele lang, zu wohnen bei denen, die den Frieden hassen.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Ich halte Frieden; aber wenn ich rede, so fangen sie Krieg an.