Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Wallfahrtslieder. Zu Jahwe in meiner Not rief ich, und er erhörte mich.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Jahwe, errette meine Seele von lügnerischer Lippe, von trügerischer Zunge.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Was giebt dir und was mehrt dir die trügerische Zunge?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Geschärfte Kriegerpfeile samt Ginsterkohlen!

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Wehe mir, daß ich bei Mesech zu Gaste bin, bei den Zelten Kedars wohne!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Zu lange schon wohnt meine Seele bei solchen, die den Frieden hassen.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Ich bin ganz Friede, aber wenn ich etwas rede, sind sie auf Kampf aus.