Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Cantique de Maaloth. J'ai crié à l'Éternel dans ma détresse, et il m'a exaucé.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Éternel, délivre mon âme des lèvres menteuses, de la langue qui trompe!

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Que te donnera, que te rapportera la langue trompeuse?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Des flèches aiguës comme celles du guerrier, avec les charbons ardents du genêt.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Malheureux que je suis de séjourner en Méshec, de demeurer parmi les tentes de Kédar!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Trop longtemps mon âme a demeuré avec celui qui hait la paix.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Je veux la paix; mais dès que je parle, ils sont pour la guerre.