Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Cantique des degrés. Vers l’Eternel j’ai crié dans ma détresse, et il m’a exaucé.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Seigneur, délivre-moi des lèvres mensongères, de la langue perfide.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Quel profit te donnera-t-elle, quel avantage, cette langue perfide,

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

pareille aux flèches des guerriers, aiguisées aux charbons ardents des genêts?

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Quel malheur pour moi d’avoir séjourné à Méchec, demeuré près des tentes de Kêdar!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Trop longtemps mon âme a vécu dans le voisinage de ceux qui haïssent la paix.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Je suis, moi, tout à la paix, et quand je la proclame, eux ne méditent que guerre.