Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Cantique des degrés. À l’Éternel, en ma détresse, j’ai crié; et il m’a répondu.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Éternel! délivre mon âme de la lèvre menteuse, de la langue qui trompe.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Que te donnera-t-on, et que t’ajoutera-t-on, langue trompeuse? –

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Des flèches aiguës d’un homme puissant, et des charbons ardents de genêt.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Malheur à moi de ce que je séjourne en Méshec, de ce que je demeure avec les tentes de Kédar; –

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Que mon âme ait tant demeuré avec ceux qui haïssent la paix!

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Je veux la paix; mais si j’en parle, ils sont, eux, pour la guerre.