Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Cantique des montées. Vers Yahweh, dans ma détresse, j’ai crié, et il m’a exaucé:

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

« Yahweh délivre mon âme de la lèvre de mensonge, de la langue astucieuse! »

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Que te sera-t-il donné, quel sera ton profit, langue perfide?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Les flèches aiguës du Tout -Puissant, avec les charbons ardents du genêt.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Malheureux que je suis de séjourner dans Mések, d’habiter sous les tentes de Cédar!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Trop longtemps j’ai demeuré avec ceux qui haïssent la paix.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Je suis un homme de paix et, quand je leur parle, ils sont pour la guerre.