Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Mɔzɔha. Meyɔ Yehowa le nye xaxa me, eye wòtɔ nam.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

O! Yehowa, ɖem, tso aʋatsonuyiwo kple alakpaɖewo ƒe asi me.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

O! Alakpaɖe, nu ka wòawɔ na wò, eye nu ka wòatsɔ akpee na wò?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Atsɔ aʋawɔla ƒe aŋutrɔ ɖaɖɛwo ahe to na wòe kpe ɖe yɔkuti ƒe dzoka xɔxɔwo ŋuti.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Baba nam be mele Mesek, eye mele Kedar ƒe agbadɔwo me!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Menɔ ame siwo lé fu ŋutifafa la dome wòdidi fũu akpa.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Ŋutifafamee menye, gake ne meƒo nu la, woawo kpea aʋa.