< Salme 120 >

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
The song of greces. Whanne Y was set in tribulacioun, Y criede to the Lord; and he herde me.
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
Lord, delyuere thou my soule fro wickid lippis; and fro a gileful tunge.
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
What schal be youun to thee, ether what schal be leid to thee; to a gileful tunge?
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
Scharpe arowis of the myyti; with colis that maken desolat.
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
Allas to me! for my dwelling in an alien lond is maad long, Y dwellide with men dwellinge in Cedar; my soule was myche a comelyng.
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
I was pesible with hem that hatiden pees;
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
whanne Y spak to hem, thei ayenseiden me with outen cause.

< Salme 120 >