< Salme 120 >

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
[the] song of The ascents to Yahweh in distress of me I called out and he answered me.
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
O Yahweh deliver! self my from a lip of falsehood from a tongue deceit.
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
What? will anyone give to you and what? will anyone add to you O tongue deceit.
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
Arrows of a warrior sharpened with burning coals of broom plants.
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
Woe! to me that I have sojourned Meshech I have dwelt with [the] tents of Kedar.
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
Much it has dwelt itself self my with [one who] hates peace.
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
I [am] peace and that I speak they [are] for war.

< Salme 120 >