Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

A Song of Ascents. Unto Yahweh, in the distress that befell me, I cried—and he answered me.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

O Yahweh! rescue thou my soul—from the false lip, from the deceitful tongue.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

What shall be given to thee, and what shall be added to thee, thou deceitful tongue?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

The arrows of the hero sharpened, with burning coals of broom.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Woe is me, That I sojourn in Meshek, —That I abide near the tents of Kedar!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Long, hath my soul had her dwelling with him that hateth peace:

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

I, am for peace, and verily I speak, They, are for war!