Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

A song of ascents. In distress I cried to the Lord, and he answered me.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

‘Deliver me, Lord, from the lip that is false and the tongue that is crafty.’

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

What shall he give to you, you tongue that is crafty? What yet shall he give to you?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Arrows of warrior, sharpened, with glowing broom coals together.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Woe is me that I sojourn in Meshech, that I live by the tents of Kedar.

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Already too long have I dwelt among those who hate peace.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

I am for peace: but when I speak of it, they are for war.