Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

“A song of the degrees.” Unto the Lord, when I was in distress, did I call, and he hath answered me.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

O Lord, deliver my soul from lips of falsehood, and from a tongue of deceit.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

What will [God] give unto thee? or what will he add unto thee, thou tongue of deceit?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Sharpened arrows of the mighty, with coals of the broom-bush.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Woe is me, that I sojourn in Meshech, that I dwell in the tents of Kedar!

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Too long for herself hath my soul dwelt with him that hateth peace.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

I am for peace; but when I speak, they are for war.