< Salme 120 >
1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
Hodočasnička pjesma Kad bijah u nevolji, Jahvi zavapih i on me usliša.
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
Jahve, izbavi dušu moju od usana prijevarnih, od zlobna jezika!
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
Kojim zlom da te prokunem, zlobni jeziče?
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
Strelicama oštrim iz ratničke ruke i ugljevljem žarkim.
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
Jao meni što mi je boraviti u Mešeku i stanovati u šatorima kedarskim!
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
Predugo mi duša mora živjeti s mrziteljima mira.
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
Kada o miru govorim, oni sile na rat.