< Salme 120 >

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
Lungkham na leh lung gim na kato tengleh Yahweh Pakai kom kalhutjin ahileh Aman kataona asangjin ahi.
2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
O Yahweh Pakai in mijoubol ho a konleh milepche ho a kon in neihuhdoh'in.
3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
Oh lepchena leigui mangcha ho, Elohim Pathen in nangho ipi na louvin tem? Aman nachunga engbolna ichan gei in apunsahbe dem?
4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
Nangma thalchang hemtah a naki sunding chuleh meihol sapehpoh naki desah ding ahi.
5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
Gamlatah Meshach lah'a ka chenchu kadanave, gamlatah Kedar ponbuh a ka chenchu ka thohlel ngeije,
6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
Keima chamna deilah'a kachenhi kakhoplheh jengtai,
7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.
Keiman chamna kahol in, ahinlah keiman chamna thu kaseipou pouleh amahon gal bou adeijiu ve.

< Salme 120 >