Salme 120

1 Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

Sa akong pag-antos gitawag ko si Yahweh, ug iya akong gitubag.

2 Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

Luwasa ang akong kinabuhi, O Yahweh, gikan niadtong namakak uban sa ilang mga ngabil ug naglimbong gamit ang ilang mga dila.

3 Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

Unsaon man kamo niya pagsilot, ug unsa pa gayod ang iyang buhaton kaninyo, kamong adunay bakakon nga mga dila?

4 Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

Silotan kamo niya inubanan sa pana sa manggugubat nga gipahait pinaagi sa nagbagang oling.

5 Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

Pagkaalaot ko tungod kay nagpuyo ako sa makadiyot sa Mesec; nagpuyo ako kaniadto taliwala sa tolda sa Kedar.

6 Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

Kay sa dugay nga panahon nagpuyo ako uban niadtong nagdumot sa kalinaw.

7 Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

Ako alang sa kalinaw, apan sa dihang magsulti ako, (sila) alang sa gubat.