< Salme 12 >
1 Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.
Ki he Takimuʻa ʻi he Semini, ko e Saame ʻa Tevita. ʻE Sihova, ke ke fakamoʻui; he kuo ngata ʻae tangata anga fakaʻotua; he ʻoku fakaʻaʻau ʻo tokosiʻi ʻae angatonu ʻi he ngaahi fānau ʻae tangata.
2 Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
ʻOku nau taki taha lea loi ki hono kaungāʻapi: ʻoku nau lea ʻi he loungutu lapu mo e kākā.
3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.
ʻE fakaʻauha ʻe Sihova ʻae ngaahi loungutu lapu kotoa pē, pea mo e ʻelelo ʻoku lea ʻaki ʻae ngaahi meʻa fakafielahi:
4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,
ʻAkinautolu naʻe pehē, “Te tau ikuna ʻaki hotau ʻelelo; ʻoku ʻotautolu pe hotau loungutu: ko hai ʻae ʻeiki kiate kitautolu?
5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?
ʻOku pehē ʻe Sihova, “Ko e meʻa ʻi he fakamālohiʻi ʻoe masiva, mo e ngaahi mafulu ʻoe vaivai, te u tuʻu hake; te u fokotuʻu moʻui ia meiate ia ʻaia ʻoku manuki kiate ia.”
6 For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.
Ko e ngaahi folofola ʻa Sihova ko e folofola maʻa ia: ʻo hangē ko e siliva kuo ʻahiʻahi ʻi he kulo ʻumea, kuo tuʻo fitu hono fakamaʻa.
7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.
ʻE Sihova, te ke tauhi ʻakinautolu, te ke fakamoʻui ʻakinautolu mei he toʻutangata ni ʻo taʻengata.
8 Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.
ʻOku ʻeveʻeva ʻae angakovi ʻi he potu kotoa pē, ʻoka hakeakiʻi ʻae kau tangata ʻoku mātuʻaki kovi.