< Salme 12 >
1 Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.
Salva-nos, Senhor, porque faltam os homens bons; porque são poucos os fieis entre os filhos dos homens.
2 Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
Cada um fala a falsidade ao seu próximo: falam com lábios lisongeiros e coração dobrado.
3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.
O Senhor cortará todos os lábios lisongeiros e a língua que fala soberbamente.
4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,
Pois dizem: Com a nossa língua prevaleceremos: são nossos os beiços; quem é o Senhor sobre nós?
5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?
Pela opressão dos miseráveis, pelo gemido dos necessitados me levantarei agora, diz o Senhor; porei em salvo aquele para quem eles assopram.
6 For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.
As palavras do Senhor são palavras puras, como prata refinada em fornalha de barro, purificada sete vezes.
7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.
Tu os guardarás, Senhor; desta geração os livrarás para sempre.
8 Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.
Os ímpios andam cercando, enquanto os mais vis dos filhos dos homens são exaltados.