Salme 12

1 Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

八音にあはせて伶長にうたはしめたるダビデのうた ああヱホバよ助けたまへ そは紳をうやまふ人はたえ誠あるものは人の子のなかより消失るなり

2 Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

人はみな虚偽をもてその隣とあひかたり滑かなるくちびると貳心とをもてものいふ

3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

ヱホバはすべての滑かなるくちびると大なる言をかたる舌とをほろぼし給はん

4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

かれらはいふ われら舌をもて勝をえん この口唇はわがものなり誰かわれらに主たらんやと

5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

ヱホバのたまはく 苦しむもの掠められ貧しきもの歎くがゆゑに我いま起てこれをその慕ひもとむる平安におかん

6 For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

ヱホバの言はきよきことばなり 地にまうけたる炉にてねり七次きよめたる白銀のごとし

7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

ヱホバよ汝はかれらをまもり之をたすけてとこしへにこの類より免れしめたまはん

8 Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.

人の子のなかに穢しきことの崇めらるるときは惡者ここやかしこにあるくなり