Salme 12

1 Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

Tumulongka, O Yahweh, ta nagpukaw dagiti nadiosan; awanen dagiti napudno.

2 Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

Agibagbaga ti tunggal maysa iti parbo a sasao iti kaarrubana; agsasao ti tunggal maysa nga addaan iti managpasablog a dila ken manangallilaw a puso.

3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

O Yahweh, putdem dagiti amin a managpasablog a bibig, tunggal dila a mangipabpablaak iti nalabes a banbanag.

4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

Dagitoy dagiti nagkuna, “Agballigikami babaen kadagiti dilami. No agsaokami, siasino ti makabael a mangituray kadakami?”

5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

Gapu iti kinaranggas a maibusor kadagiti napanglaw, gapu iti as-asug dagiti agkasapulan, bumangonakto,” kuna ni Yahweh. “Ipaaykonto ti kinatalged a kalkalikagumanda.”

6 For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

Nasin-aw dagiti sasao ni Yahweh, kasla pirak a napadalus iti naminpito iti maysa nga orno iti rabaw ti daga.

7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

Sika ni Yahweh! Salsalaknibam ida. Ay-aywanam dagiti nadiosan a tattao manipud iti daytoy nadangkes a kaputotan ken iti agnanayon.

8 Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.

Magna dagiti nadangkes iti tunggal suli no maitan-ok ti kinadakes kadagiti annak dagiti tattao.