Salme 12

1 Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

For the leader; on the sheminith. A psalm of David. Help, Lord, for the good are all gone, faithful people have vanished.

2 Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

One lies to another, speaking empty lies, with flattering lips and false hearts they speak.

3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

May the Lord cut off all the flattering lips, and the tongue that utters arrogance,

4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

they declare, ‘Our tongue is our strength, our allies our lips: who is lord over us?’

5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

‘The poor are despoiled, and the needy are sighing; so now I will act,’ the Lord declares ‘And place them in the safety they long for.’

6 For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

The words of the Lord are words that are pure, silver smelted, seven times refined.

7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

You will keep us, Lord, and guard us from this generation forever,

8 Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.

in a world where the wicked prowl, and worthless people exalted.