Salme 12

1 Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

TO THE OVERSEER. ON THE EIGHTH. A PSALM OF DAVID. Save, YHWH, for the saintly has failed, For the steadfast have ceased From the sons of men:

2 Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

They each speak vanity with his neighbor, Lip of flattery! With heart and heart they speak.

3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

YHWH cuts off all lips of flattery, A tongue speaking great things,

4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

Who said, “By our tongue we do mightily: Our lips [are] our own; who [is] lord over us?”

5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

Because of the spoiling of the poor, Because of the groaning of the needy, Now I arise, says YHWH, I set in safety [him who] breathes for it.

6 For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

Sayings of YHWH [are] pure sayings—Silver tried in a furnace of earth, refined sevenfold.

7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

You, O YHWH, preserve them, You keep us from this generation for all time.

8 Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.

The wicked walk around continually, According as vileness is exalted by sons of men!