< Salme 12 >

1 Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.
Help, YHWH; for the righteous man ceaseth; for the faithful fail from among the children of men.
2 Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
They speak vanity every one with his neighbour: with flattering lips and with a double heart do they speak.
3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.
YHWH shall cut off all flattering lips, and the tongue that speaketh proud things:
4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,
Who have said, With our tongue will we prevail; our lips are our own: who is master over us?
5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?
For the oppression of the poor, for the sighing of the needy, now will I arise, saith YHWH; I will set him in safety from him that puffeth at him.
6 For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.
The words of YHWH are pure words: as silver tried in a furnace of earth, purified seven times.
7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.
Thou shalt keep them, O YHWH, thou shalt preserve them from this generation for ever.
8 Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.
The wicked walk on every side, when the vilest men are exalted.

< Salme 12 >