Salme 12

1 Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

For the choirmaster. According to Sheminith. A Psalm of David. Help, O LORD, for the godly are no more; the faithful have vanished from among men.

2 Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

They lie to one another; they speak with flattering lips and a double heart.

3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

May the LORD cut off all flattering lips and every boastful tongue.

4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

They say, “With our tongues we will prevail. We own our lips—who can be our master?”

5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

“For the cause of the oppressed and for the groaning of the needy, I will now arise,” says the LORD. “I will bring safety to him who yearns.”

6 For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

The words of the LORD are flawless, like silver refined in a furnace, like gold purified sevenfold.

7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

You, O LORD, will keep us; You will forever guard us from this generation.

8 Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.

The wicked wander freely, and vileness is exalted among men.