Salme 12

1 Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

Zborovođi. U oktavi. Psalam. Davidov. U pomoć, Jahve, jer nestaje pobožnih, vjernosti nema više među ljudima!

2 Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

Svatko laže svome bližnjemu, govori usnama lažljivim i srcem dvoličnim.

3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

Istrijebi, Jahve, sve usne lažljive i jezik hvastavi;

4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

one što zbore: “Jezik je naša snaga, naše su usne za nas: tko nam što može?”

5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

“Zbog nevolje tlačenih i jauka ubogih sada ću ustati - govori Jahve - spasenje donijet' onom tko ga želi.”

6 For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

Riječi su Jahvine riječi iskrene, srebro prokušano, od zemlje odvojeno, sedam puta očišćeno.

7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

O Jahve, ti ćeš bdjeti nad nama, od naraštaja ovog čuvat' nas svagda,

8 Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.

pa nek' se okolo vrzu zlotvori, nek' se izdižu ljudi najgori.