Salme 12

1 Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

Huhhing in, O Yahweh Pakai, michonpha mangthah ding ahitai! Leiset mihem te lah a mikitah jong abeitai!

2 Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

Heng le kom jengjong jouthu jengin akilhemtouvin, muhnal a lungthima kilhep lhahding jeng thu asei ui.

3 De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

Yahweh Pakai in dangnal tah a thukisei ho hi asuh bei ding, kiletsahna thuchengho jonghi asuthip ding ahitai.

4 Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

Amahon aseijun, eihon lungna chim set'in jouthu seiju hite, ajeh chu i-lei ikam'u eihoa hilouham, kon eisuh tang jou diuham? atiuve.

5 dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

Yahweh Pakai in adonbut in, “Keiman hatlou lhasamte chunga bolgenthei naho kamudohtai chule migenthei ho ka lemao jong kajatai. Tun keima kipan inting huhdoh dia eingaichat bangu va kahuh doh diu ahitai.”

6 For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

Yahweh Pakai kitepna hi thengsel'a ahin, dangka mei chunga sagivei kilhit theng tobang ahi.

7 Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

Hijeh chun, Yahweh Pakai nangin bol-hesoh'a umho nahuhdoh ding ahi, ti kaheuve, chule hiche kitahlou khang mitea kon'a tonsot geija dinga nahoidoh ding ahi,

8 Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.

migilou te muntina vahle henlang migilou pen ho jong gamsung a kidomsang u jong le.