Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Nhyira nka wɔn a wɔn akwan yɛ pɛ na wɔnante sɛdeɛ Awurade mmara kyerɛ.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Nhyira nka wɔn a wɔkora nʼahyɛdeɛ, na wɔfiri wɔn akoma nyinaa mu hwehwɛ no.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
Wɔnnyɛ mfomsoɔ biara; na wɔnam nʼakwan so.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Woayɛ nkyerɛkyerɛ pa ato hɔ a ɛsɛ sɛ wɔdi so pɛpɛɛpɛ.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Ao sɛ mʼakwan bɛyɛ tee sɛdeɛ wo ɔhyɛ nsɛm no teɛ.
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Sɛ mehwɛ wʼahyɛdeɛ no a ɛnneɛ, anka mʼanim rengu ase.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Mede akoma a emu teɛ bɛkamfo wo ɛberɛ a meresua wo mmara a ɛtene no.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Mɛdi wo ɔhyɛ nsɛm so; na nnya me korakora.
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Aberanteɛ bɛyɛ dɛn na nʼakwan ho ate? Ɛsɛ sɛ ɔdi wʼasɛm so.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Mede mʼakoma nyinaa hwehwɛ wo; mma me mmane mfiri wo mmaransɛm ho.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
Mede wʼasɛm asie mʼakoma mu sɛdeɛ merenyɛ bɔne ntia wo.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Ao Awurade, nkamfo wɔ wo; kyerɛkyerɛ me wo ɔhyɛ nsɛm.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Mede mʼano ka mmara a ɛfiri wʼanomu nyinaa.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Mʼani gye sɛ medi wʼahyɛdeɛ so te sɛdeɛ obi anigye ahonya bebree ho no.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Medwendwene wo nkyerɛkyerɛ ho na mehwehwɛ wʼakwan mu.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
Mʼani gye wo ɔhyɛ nsɛm ho; na merentoto wʼasɛm ase.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Yɛ wo ɔsomfoɔ yie; na matena ase adi wʼasɛm so.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Bue mʼani na menhunu anwanwadeɛ a ɛwɔ wo mmara no mu.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Meyɛ ɔnanani wɔ asase so; mfa wo mmaransɛm no nhinta me.
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Me kra tɔ baha ɛberɛ biara wɔ wo mmara ho anigyina enti.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Woka ahantanfoɔ anim, wɔn a wɔadome wɔn, na wɔmane firi wo mmaransɛm ho no.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Yi kasatia ne animtiabuo firi me mu, ɛfiri sɛ medi wʼahyɛdeɛ so.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Ɛwom sɛ sodifoɔ hyia di me ho nsekuro, nanso wo ɔsomfoɔ bɛdwendwene wo ɔhyɛ nsɛm ho.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Wʼahyɛdeɛ yɛ mʼanigyedeɛ na ɛyɛ me fotufoɔ.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Woabrɛ me ase ma meda mfuturo mu. Kyɛe me nkwa so sɛdeɛ wʼasɛm no teɛ.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Mesesee mʼakwan na wogyee me so; kyerɛkyerɛ me wo ɔhyɛ nsɛm.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Ma mente deɛ ɛwɔ wo nkyerɛkyerɛ mu ase; na mɛdwendwene wʼanwanwadeɛ ho.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Awerɛhoɔ ama me ɔkra atɔ baha; hyɛ me den sɛdeɛ wʼasɛm no kyerɛ.
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Yi me firi nnaadaa akwan so; na fa wo mmara so dom me.
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Mafa nokorɛ kwan no so; mede mʼakoma adi wo mmara akyi.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Ao Awurade, mekura wo nkyerɛkyerɛ mu denden mma mʼanim ngu ase.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Metu mmirika wɔ wo mmaransɛm kwan no so, ɛfiri sɛ wama mʼakoma atɔ me yam.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
Kyerɛkyerɛ me, Ao Awurade, na menni wo ɔhyɛ nsɛm so, na mɛdi so akɔsi awieeɛ.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Ma me nteaseɛ, na mɛdi wo mmara so, na mede mʼakoma nyinaa bɛdi so.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Kyerɛ me wo mmaransɛm kwan no na ɛhɔ na menya anigyeɛ.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Dane mʼakoma kɔ wʼahyɛdeɛ ho na ɛmfiri pɛsɛmenkomenya ho.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Yi mʼani firi nneɛma hunu so; na kyɛe me nkwa so sɛdeɛ wʼasɛm teɛ.
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Di ɛbɔ a woahyɛ wo ɔsomfoɔ no so, na wasuro wo.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Yi animguaseɛ a ɛbɔ me hu no firi hɔ, ɛfiri sɛ wo mmara yɛ papa.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Mʼani agyina wo nkyerɛkyerɛ no! Kyɛe me nkwa so wɔ wo tenenee mu.
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
Ao Awurade, ma wo dɔ a ɛnsa da no mmra me so, wo nkwagyeɛ no sɛdeɛ wo bɔhyɛ no teɛ.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Afei, mɛbua deɛ ɔyi me ahi no, ɛfiri sɛ mewɔ wʼasɛm mu ahotosoɔ.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Nyi nokwasɛm no mfiri mʼanom, ɛfiri sɛ mʼanidasoɔ wɔ wo mmara mu.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Mɛdi wo mmara so ɛberɛ biara akɔsi daa apem.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Mede ahofadie bɛnante ɛfiri sɛ mahwehwɛ wo nkyerɛkyerɛ.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Mɛka wʼahyɛdeɛ ho asɛm wɔ ahemfo anim na mʼanim rengu ase,
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
ɛfiri sɛ mʼani gye wo mmaransɛm ho na medɔ no.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Mede anidie ma wo mmaransɛm a medɔ no, na medwendwene wo ɔhyɛ nsɛm ho.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Kae asɛm a woaka akyerɛ wo ɔsomfoɔ, ɛfiri sɛ woama me anidasoɔ.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Mʼawerɛkyekyerɛ wɔ mʼamanehunu mu ne sɛ: Wo bɔhyɛ kyɛe me nkwa so.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Ahantanfoɔ bu me animtia bebree, nanso mennane mfiri wo mmara ho.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Ao Awurade mekae wo tete mmara no, na menya awerɛkyekyerɛ wɔ mu.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Abufuo hyɛ me ma, ɛsiane amumuyɛfoɔ a wɔapo wo mmara enti.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Wo ɔhyɛ nsɛm yɛ me dwom tiban wɔ baabiara a mesoɛ.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Ao Awurade, anadwo mekae wo din, na mɛdi wo mmara so.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Yei ne adeɛ a meyɛ da biara, medi wo nkyerɛkyerɛ so.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
Ao Awurade, wone me kyɛfa; mahyɛ bɔ sɛ mɛdi wo nsɛm so.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Mede mʼakoma nyinaa ahwehwɛ wo; hunu me mmɔbɔ sɛdeɛ wo bɔhyɛ no teɛ.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Madwene mʼakwan ho na madane mʼanammɔntuo akyerɛ wʼahyɛdeɛ.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Mɛyɛ ntɛm, merentwentwɛn sɛ mɛdi wo mmaransɛm soɔ.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Ɛwom sɛ amumuyɛfoɔ de ahoma kyekyere me nanso me werɛ remfiri wo mmara.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Ɔdasuom, mesɔre de wʼaseda ma wo wo mmara a ɛtene enti.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Meyɛ wɔn a wɔsuro woɔ nyinaa adamfo, wɔn a wɔdi wo nkyerɛkyerɛ soɔ nyinaa.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Ao Awurade, wʼadɔeɛ ahyɛ asase so ma; kyerɛkyerɛ me wo ɔhyɛ nsɛm.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Wo ne wo ɔsomfoɔ nni no yie sɛdeɛ wʼasɛm teɛ, Ao Awurade.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Kyerɛkyerɛ me nimdeɛ ne atemmuo pa, ɛfiri sɛ megye wo mmaransɛm no di.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Ansa na merebɛhunu amane no, mefomm ɛkwan, na seesei deɛ, medi wʼasɛm so.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Woyɛ, na deɛ woyɛ nso yɛ; kyerɛkyerɛ me wo ɔhyɛ nsɛm.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Ahantanfoɔ de atorɔ afɔre me ho, nanso mede mʼakoma nyinaa di wo nkyerɛkyerɛ so.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Wɔn akoma yɛ den na wɔnni tema, nanso mʼani gye wo mmara ho.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Ɛyɛ sɛ mehunuu amane sɛdeɛ mɛsua wo ɔhyɛ nsɛm.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Mmara a ɛfiri wʼanomu no som bo ma me sene dwetɛ ne sikakɔkɔɔ mpempem.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Wo nsa na ɛbɔɔ me na ɛnwonoo me; ma me nteaseɛ a mede bɛsua wo mmaransɛm.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Sɛ wɔn a wɔsuro wo no hunu me a, ma wɔn ani nnye, ɛfiri sɛ mede mʼanidasoɔ ahyɛ wʼasɛm mu.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Ao Awurade, menim sɛ wo mmara tene, na nokorɛdie mu na woatwe mʼaso.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Ma wʼadɔeɛ a ɛnsa da nkyekyere me werɛ sɛdeɛ ɛbɔ a woahyɛ wo ɔsomfoɔ no teɛ.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Ma wʼayamhyehyeɛ mmra me so, na mennya nkwa, ɛfiri sɛ mʼani ka wo mmara ho.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Ma ahantanfoɔ ani nwu wɔ bɔne a wɔyɛɛ me, nanso, mɛdwendwene wo nkyerɛkyerɛ ho.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Ma wɔn a wɔsuro wo no mmra me nkyɛn, wɔn a wɔte wo mmara ase no.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Ma mʼakoma nnya bembuo wɔ wo ɔhyɛ nsɛm ho, na mʼanim angu ase.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Wo nkwagyeɛ ho anigyina ama me ɔkra atɔ baha, nanso mede mʼanidasoɔ ahyɛ wʼasɛm mu.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Mahwɛ wo bɔhyɛ anim ama mʼani abu; meka sɛ, “Da bɛn na wobɛkyekyere me werɛ?”
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Ɛwom sɛ mete sɛ nsã kotokuo a ɛsɛn wisie ano deɛ, nanso me werɛ remfiri wo ɔhyɛ nsɛm.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Wo ɔsomfoɔ ntwɛn nkɔsi da bɛn? Da bɛn na wobɛtwe wɔn a wɔtaa me no aso?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Ahantanfoɔ atu amena de asum me afidie, a ɛne wo mmara bɔ abira.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Wo mmaransɛm nyinaa mu wɔ ahotosoɔ; boa me ɛfiri sɛ nnipa teetee me kwa.
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Ɛkaa kakra bi na wɔyi me firi asase so, nanso mennyaa wo nkyerɛkyerɛ so die.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Kyɛe me nkwa so sɛdeɛ wʼadɔeɛ teɛ, na mɛdi nkyerɛkyerɛ a ɛfiri wʼanomu no so.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
Ao Awurade, wʼasɛm no tim hɔ daa; ɛgyina hɔ pintinn wɔ ɔsorosoro.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
Wo nokorɛdie kɔ so wɔ awoɔ ntoatoasoɔ nyinaa mu; wode asase sii hɔ, na ɛtim hɔ.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Wo mmara wɔ hɔ bɛsi ɛnnɛ, na nneɛma nyinaa som wo.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Sɛ mʼani anka wo mmara no ho a, anka mʼamanehunu akum me.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Me werɛ remfiri wo nkyerɛkyerɛ no, ɛfiri sɛ ɛno so na wonam akyɛe me nkwa so.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Gye me nkwa, na meyɛ wo dea; na mahwehwɛ wo nkyerɛkyerɛ no.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Amumuyɛfoɔ retwɛn sɛ wɔbɛsɛe me, nanso, mɛdwendwene wʼahyɛdeɛ ho.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Mahunu sɛ pɛyɛ nyinaa wɔ deɛ ɛkɔpem; nanso wo mmaransɛm no nni hyeɛ.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Ao medɔ wo mmara no! Medwendwene ho ɛda mu nyinaa.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Wo mmaransɛm ma me hunu nyansa sene mʼatamfoɔ, ɛfiri sɛ ɛwɔ me nkyɛn daa.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Mewɔ nhunumu sene mʼakyerɛkyerɛfoɔ nyinaa, ɛfiri sɛ medwendwene wʼahyɛdeɛ ho.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Mewɔ nteaseɛ sene mpanimfoɔ, ɛfiri sɛ medi wo nkyerɛkyerɛ so.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Memfaa me nan nsii ɛkwan bɔne biara so sɛdeɛ mɛtumi ayɛ ɔsetie ama wʼasɛm.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Memmane memfirii wo mmara ho, ɛfiri sɛ wʼankasa na woakyerɛkyerɛ me.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Wo nsɛm yɛ me dɛ, ɛyɛ dɛ sene ɛwoɔ wɔ mʼanom.
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Menya nteaseɛ firi wo nkyerɛkyerɛ mu; enti mekyiri ɛkwan bɔne biara.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Wʼasɛm yɛ me nan ase kanea ne mʼakwan so hann.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Maka ntam ahyɛ mu kena sɛ mɛdi wo tenenee mmara no so.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Mahunu amane bebree; kyɛe me nkwa so, Ao Awurade, sɛdeɛ wʼasɛm teɛ.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Ao Awurade, ma wʼani nsɔ mʼanom nkamfo a ɛfiri me pɛ mu, na kyerɛkyerɛ me wo mmara.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Ɛwom sɛ daa metoto me nkwa ase, nanso me werɛ remfiri wo mmara.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Amumuyɛfoɔ asum me afidie nanso memfom memfirii wo nkyerɛkyerɛ ho.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Wʼahyɛdeɛ yɛ mʼagyapadeɛ afebɔɔ; ɛma mʼakoma ani gye.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Mʼakoma ayɛ krado sɛ ɛbɛhwɛ wo ɔhyɛ nsɛm so akɔsi awieeɛ.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Mekyiri nnipa a wɔn adwene yɛ wɔn ntanta, na medɔ wo mmara.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Wone me dwanekɔbea ne me kyɛm; mede mʼanidasoɔ ahyɛ wʼasɛm mu.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Momfiri me so nkɔ, mo nnebɔneyɛfoɔ, na menni me Onyankopɔn mmaransɛm so!
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Wowa me sɛdeɛ wo bɔhyɛ no teɛ, na mɛtena nkwa mu; mma mʼanidasoɔ nyɛ kwa.
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Sɔ me mu, na menya nkwagyeɛ; na ɛberɛ biara mɛhwɛ wo ɔhyɛ nsɛm no.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Wopo wɔn a wɔfom wo ɔhyɛ nsɛm nyinaa, na wɔn nnaadaa no yɛ ɔkwa.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Woyi amumuyɛfoɔ nyinaa si nkyɛn sɛ dadeben; enti medɔ wʼahyɛdeɛ.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Wo ho suro ma me ho popo; wo mmara abɔ me hu.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Mayɛ deɛ ɛtene na ɛyɛ pɛ. Nnyaa me mma wɔn a wɔhyɛ me soɔ!
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Hwɛ ma wo ɔsomfoɔ nni yie; mma ahantanfoɔ nhyɛ me so.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Mahwɛ wo nkwagyeɛ anim ama mʼani abu, ɛrehwehwɛ wo bɔhyɛ a ɛtene no.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Wo ne wo ɔsomfoɔ nni no sɛdeɛ wʼadɔeɛ teɛ na kyerɛkyerɛ me wo ɔhyɛ nsɛm.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Meyɛ wo ɔsomfoɔ; ma me nhunumu na mate wʼahyɛdeɛ ase.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Ao Awurade, ɛberɛ aso sɛ woyɛ biribi; wɔrebu wo mmara so.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Esiane sɛ medɔ wo mmaransɛm sene sikakɔkɔɔ, anaa sikakɔkɔɔ amapa,
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
na medwene sɛ wo nkyerɛkyerɛ nyinaa yɛ enti mekyiri ɛkwan bɔne biara.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Wʼahyɛdeɛ yɛ nwanwa; enti medi so.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Wo nsɛm ase teɛ ma hann; na ɛma ntetekwaa nya nteaseɛ.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Mebue mʼanom na megu ahome, na mʼani gyina wo mmaransɛm.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Dane wʼani hwɛ me na hunu me mmɔbɔ sɛdeɛ woyɛ daa ma wɔn a wɔdɔ wo din no.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Tutu mʼanammɔn sɛdeɛ wʼasɛm no teɛ. Mma bɔne biara nni me so.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Gye me firi nnipa nhyɛsoɔ mu, na madi wo nkyerɛkyerɛ so.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Ma wʼanim nhyerɛn wo ɔsomfoɔ so na kyerɛkyerɛ me wo ɔhyɛ nsɛm.
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Nisuo adware me sɛ asutene ɛfiri sɛ nnipa nni wo mmara so.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
Ɔteneneeni ne wo, Ao Awurade, na wo mmara nso yɛ pɛ.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Ahyɛdeɛ a woayɛ no tene; ɛyɛ deɛ wɔnya mu ahotosoɔ pa ara.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Abufuo ahyɛ me ma, ɛfiri sɛ mʼatamfoɔ bu wɔn ani gu wo nsɛm no.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Wɔasɔ wo bɔhyɛ ahodoɔ no ahwɛ pa ara, na wo ɔsomfoɔ dɔ wɔn.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Ɛwom sɛ mennka hwee na memfra deɛ, nanso me werɛ mfiri wo nkyerɛkyerɛ.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Wo tenenee wɔ hɔ daa na wo mmara no yɛ nokorɛ.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Ɔhaw ne ahohiahia aduru me, nanso wo mmaransɛm ma me ahosɛpɛ.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Wʼahyɛdeɛ yɛ nokorɛ daa; ma me nteaseɛ na manya nkwa.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Ao Awurade, mede mʼakoma nyinaa mefrɛ wo, gye me so, na mɛdi wo ɔhyɛ nsɛm no so.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Mesu mefrɛ wo, gye me nkwa na medi wʼahyɛdeɛ so.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Mesɔre anɔpahema, na mesu pɛ mmoa; mede me werɛ ahyɛ wo nsɛm mu.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Mʼani gu so anadwo nyinaa, na mɛdwendwene wo bɔhyɛ ho.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Tie me nne sɛdeɛ wʼadɔeɛ no teɛ; Ao Awurade, kyɛe me nkwa so sɛdeɛ wo mmara teɛ.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Wɔn a wɔhyehyɛ atirimuɔdensɛm no abɛn, nanso wɔne wo mmara ntam ware.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Ao Awurade, wo deɛ, wobɛn me, na wo mmaransɛm nyinaa yɛ nokorɛ.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Mmerɛ bi a atwam no, mesuaa wʼahyɛdeɛ a wode timiiɛ hɔ sɛ ɛntena hɔ daa no.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Hwɛ mʼamanehunu na gye me nkwa ɛfiri sɛ me werɛ mfirii wo mmara no.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Di mʼasɛm ma me na gye me. Kyɛe me nkwa so sɛdeɛ wo bɔhyɛ no teɛ.
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Nkwagyeɛ ne atirimuɔdenfoɔ ntam kwan ware, ɛfiri sɛ wɔnhwehwɛ wo ɔhyɛ nsɛm no.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Ao Awurade, wʼayamhyehyeɛ yɛ kɛseɛ; kyɛe me nkwa so sɛdeɛ wo mmara no teɛ.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Atamfoɔ a wɔteetee me dɔɔso, nanso memmane memfirii wo nhyehyɛeɛ ho.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Mehwɛ wɔn a wɔnni gyidie no a, wɔn ho yɛ me nwunu, ɛfiri sɛ wɔnni wʼasɛm so.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Hwɛ sɛdeɛ mʼani gye wo nkyerɛkyerɛ ho; Ao Awurade, kyɛe me nkwa so sɛdeɛ wʼadɔeɛ teɛ.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Wo nsɛm nyinaa yɛ nokorɛ; na wo mmara a ɛtene no to rentwa da.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Sodifoɔ taataa me kwa, nanso ɛyɛ wʼasɛm nko ara na mesuro.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Mʼani gye wo bɔhyɛ ho te sɛ obi a wanya asadeɛ kɛseɛ.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Mekyiri nkontompo na medɔ wo mmara.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Mekamfo wo mprɛnson da biara wo mmara a ɛtene no enti.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Wɔn a wɔdɔ wo mmara no wɔ asomdwoeɛ mmoroso, na biribiara rentumi mma wɔnsunti.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Ao Awurade, metwɛn wo nkwagyeɛ, na medi wo mmaransɛm so.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Medi wʼahyɛdeɛ so na medɔ no yie.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Medi wo nkyerɛkyerɛ ne wʼahyɛdeɛ so, na wonim mʼakwan nyinaa.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Ao Awurade, ma me sufrɛ nnuru wʼanim; ma me nteaseɛ sɛdeɛ wʼasɛm no teɛ.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Ma me nkotosrɛ nnuru wʼanim; na gye me sɛdeɛ wo bɔhyɛ no teɛ.
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Ma nkamfo nhyɛ mʼanom ma; ɛfiri sɛ wokyerɛkyerɛ me wo ɔhyɛ nsɛm.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Ma me tɛkrɛma nto wʼasɛm ho dwom, ɛfiri sɛ wo mmaransɛm nyinaa tene.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Yɛ ahoboa bɛboa me, ɛfiri sɛ masɔ wo nkyerɛkyerɛ no mu.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Ao Awurade, mʼani agyina wo nkwagyeɛ, na wo mmara yɛ mʼanigyedeɛ.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Ma me ntena nkwa mu na matumi akamfo wo, na wo mmara nso awowa me.
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Mafom ɛkwan sɛ odwan a wayera. Hwehwɛ wo ɔsomfoɔ, ɛfiri sɛ me werɛ mfirii wo mmaransɛm no.
