Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Nhyira nka wɔn a wɔn akwan yɛ pɛ, na wɔnantew sɛnea Awurade mmara kyerɛ.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Nhyira nka wɔn a wɔkora nʼahyɛde, na wofi wɔn koma nyinaa mu hwehwɛ no.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
Wɔnyɛ mfomso biara; na wɔnam nʼakwan so.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Woayɛ nkyerɛkyerɛ pa ato hɔ a ɛsɛ sɛ wodi so pɛpɛɛpɛ.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Ao, sɛ anka mʼakwan besi pi, ayɛ osetie wɔ wo hyɛ nsɛm ho ɛ!
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Sɛ midwen wo mmaransɛm no nyinaa ho a, ɛno de, anka mʼanim rengu ase.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Mede koma a mu tew bɛkamfo wo bere a meresua wo mmara a ɛteɛ no.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Medi wo hyɛ nsɛm so; na nnyaw me korakora.
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Aberante bɛyɛ dɛn na nʼakwan ho atew? Ɛsɛ sɛ odi wʼasɛm so.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Mede me koma nyinaa hwehwɛ wo; mma me mman mfi wo mmara nsɛm ho.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
Mede wʼasɛm asie me koma mu sɛnea merenyɛ bɔne ntia wo.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Awurade, ayeyi nka wo; kyerɛkyerɛ me wo hyɛ nsɛm.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Mede mʼano ka mmara a efi wʼanom nyinaa.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Mʼani gye sɛ midi wʼahyɛde so, sɛnea obi ani gye ahonya bebree ho no.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Midwinnwen wo nkyerɛkyerɛ ho na mehwehwɛ wʼakwan mu.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
Mʼani gye wo hyɛ nsɛm ho; na merentoto wʼasɛm ase.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Yɛ wo somfo yiye; na matena ase adi wʼasɛm so.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Bue mʼani na minhu anwonwade a ɛwɔ wo mmara no mu.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Meyɛ ɔnanani wɔ asase so; mfa wo mmaransɛm no nhintaw me.
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Me kra tɔ beraw bere biara, wo mmara ho anigyina nti.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Woka ahantanfo anim, wɔn a wɔadome wɔn, na wɔman fi wo mmaransɛm ho no.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Yi wɔn animka ne animtiaabu fi me mu, efisɛ midi wʼahyɛde so.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Ɛwɔ mu sɛ sodifo hyia di me ho nseku, nanso wo somfo bedwinnwen wʼahyɛde ho.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Wʼahyɛde yɛ mʼanigyede na ɛyɛ me fotufo.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Woabrɛ me ase ma meda mfutuma mu; kyɛe me nkwa so sɛnea wʼasɛm no te.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Mesesee mʼakwan na wugyee me so; kyerɛkyerɛ me wʼahyɛde.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Ma mente nea ɛwɔ wo nkyerɛkyerɛ mu ase; na mesusuw wʼanwonwade ho.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Awerɛhow ama me kra atɔ beraw; hyɛ me den sɛnea wʼasɛm no kyerɛ.
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Yi me fi nnaadaa akwan so; na fa wo mmara so dom me.
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Mafa nokware kwan no so; mede me koma abata wo mmara ho.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Awurade, mikura wo nkyerɛkyerɛ mu dennen, mma mʼanim ngu ase.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Mitu mmirika wɔ wo mmaransɛm kwan no so, efisɛ woama mʼadwene mu adɔ.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
Kyerɛkyerɛ me, Awurade, na minni wo hyɛ nsɛm so, na medi so akosi awiei.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Ma me ntease, na medi wo mmara so, na mede me koma nyinaa bedi so.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Kyerɛ me wo mmaransɛm kwan no na hɔ na minya anigye.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Dan me koma kɔ wʼahyɛde ho na ɛnyɛ pɛsɛmenkominya so mfaso ho.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Yi mʼani fi nneɛma hunu so; na kyɛe me nkwa so sɛnea wʼasɛm te.
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Di bɔ a woahyɛ wo somfo no so, na wasuro wo.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Yi animguase a ɛbɔ me hu no fi hɔ, efisɛ wo mmara yɛ papa.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Mʼani agyina wo nkyerɛkyerɛ no! Kyɛe me nkwa so wɔ wo trenee mu.
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
Awurade, ma wo dɔ a ɛnsa da no mmra me so, wo nkwagye no, sɛnea wo bɔhyɛ no te.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Afei mebua nea oyi me ahi no, efisɛ mewɔ wʼasɛm mu ahotoso.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Nyi nokwasɛm no mfi mʼanom, efisɛ mʼanidaso wɔ wo mmara mu.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Medi wo mmara so bere biara akosi daa apem.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Mede ahofadi bɛnantew, efisɛ mahwehwɛ wo nkyerɛkyerɛ.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Mɛka wʼahyɛde ho asɛm wɔ ahemfo anim na wɔrengu mʼanim ase,
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
efisɛ mʼani gye wo mmaransɛm ho, na medɔ no.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Mede nidi ma wo mmaransɛm a medɔ no, na midwinnwen wo hyɛ nsɛm ho.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Kae asɛm a woaka akyerɛ wo somfo, efisɛ woama me anidaso.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Mʼawerɛkyekye wɔ mʼamanehunu mu ne sɛ: Wo bɔhyɛ kyɛe me nkwa so.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Ahantanfo bu me animtiaa bebree, nanso mennan mfi wo mmara ho.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Awurade mekae wo tete mmara no, na minya awerɛkyekye wɔ mu.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Abufuw hyɛ me ma, esiane amumɔyɛfo a wɔapo wo mmara nti.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Wo hyɛ nsɛm yɛ me dwom tiban wɔ baabiara a mesoɛ.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Awurade, anadwo mekae wo din, na medi wo mmara so.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Eyi ne ade a meyɛ da biara, midi wo nkyerɛkyerɛ so.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
Awurade, wo ne me kyɛfa; mahyɛ bɔ sɛ medi wo nsɛm so.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Mede me koma nyinaa ahwehwɛ wo; hu me mmɔbɔ sɛnea wo bɔhyɛ no te.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Madwene mʼakwan ho na madan mʼanammɔntu akyerɛ wʼahyɛde.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Mɛyɛ ntɛm, merentwentwɛn sɛ medi wo mmara nsɛm so.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Ɛwɔ mu, amumɔyɛfo de hama kyekyere me, nanso me werɛ remfi wo mmara.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Ɔdasu mu, mesɔre de wʼaseda ma wo, wo mmara a ɛteɛ nti.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Meyɛ wɔn a wosuro wo nyinaa adamfo, wɔn a wodi wo nkyerɛkyerɛ so nyinaa.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Awurade, wʼadɔe ahyɛ asase so ma; kyerɛkyerɛ me wo hyɛ nsɛm.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Wo ne wo somfo nni no yiye sɛnea wʼasɛm te, Awurade.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Kyerɛkyerɛ me nimdeɛ ne atemmu pa, efisɛ migye wo mmara nsɛm no di.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Mefom ɔkwan ansa na mihuu amane, na mprempren de midi wʼasɛm so.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Wuye, na nea woyɛ nso ye; kyerɛkyerɛ me wo hyɛ nsɛm.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Ahantanfo de atoro asra me ho de, nanso mede me koma nyinaa di wo nkyerɛkyerɛ so.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Wɔn koma yɛ den na wonni ɔtema, nanso mʼani gye wo mmara ho.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Eye sɛ mihuu amane sɛnea mesua wo hyɛ nsɛm.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Mmara a efi wʼanom no som bo ma me sen dwetɛ ne sikakɔkɔɔ mpem mpem.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Wo nsa na ɛbɔɔ me na ɛnwenee me; ma me ntease a mede besua wo mmara nsɛm.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Sɛ wɔn a wosuro wo no hu me a, ma wɔn ani nnye, efisɛ mede mʼanidaso ahyɛ wʼasɛm mu.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Awurade, minim sɛnea wo mmara te, na nokwaredi mu na woatwe mʼaso.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Ma wʼadɔe a ɛnsa da no nkyekye me werɛ sɛnea bɔ a woahyɛ wo somfo no te no.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Ma wʼayamhyehye mmra me so, na minnya nkwa, efisɛ mʼani ka wo mmara ho.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Ma ahantanfo ani nwu sɛ wɔfom me kwa nti nanso mesusuw wo nkyerɛkyerɛ ho.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Ma wɔn a wosuro wo no mmra me nkyɛn, wɔn a wɔte wo mmara ase no.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Ma me koma nnya bembu wɔ wo hyɛ nsɛm ho, na mʼanim angu ase.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Wo nkwagye ho anigyina ama me kra atɔ piti, nanso mede mʼanidaso ahyɛ wʼasɛm mu.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Mahwɛ wo bɔhyɛ anim ama mʼani abu; meka se, “Da bɛn na wobɛkyekye me werɛ?”
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Ɛwɔ mu sɛ mete sɛ nsa kotoku a ɛsɛn wusiw ano de, nanso me werɛ mfi wo hyɛ nsɛm no.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Wo somfo ntwɛn nkosi da bɛn? Da bɛn na wobɛtwe wɔn a wɔtaa me no aso?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Ahantanfo atu amoa de asum me afiri, a ɛne wo mmara bɔ abira.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Wo mmara nsɛm nyinaa mu wɔ ahotoso; boa me, efisɛ nnipa taa me kwa.
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Ɛkaa kakraa bi a anka woyii me fii asase so, nanso minnyaee wo nkyerɛkyerɛ sodi.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Kyɛe me nkwa so sɛnea wʼadɔe te, na medi nkyerɛkyerɛ a efi wʼanom no so.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
Awurade, wʼasɛm no wɔ hɔ daa; egyina hɔ pintinn wɔ ɔsorosoro.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
Wo nokwaredi kɔ so wɔ awo ntoatoaso nyinaa mu; wode asase sii hɔ, na etim hɔ.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Wo mmara wɔ hɔ besi nnɛ, na nneɛma nyinaa som wo.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Sɛ mʼani anka wo mmara no ho a, anka mʼamanehunu akum me.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Me werɛ remfi wo nkyerɛkyerɛ no, efisɛ ɛno so na wonam akyɛe me nkwa so.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Gye me nkwa, na meyɛ wo de; na mahwehwɛ wo nkyerɛkyerɛ no.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Amumɔyɛfo retwɛn sɛ wɔbɛsɛe me, nanso, misusuw wʼahyɛde ho.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Mahu sɛ pɛyɛ nyinaa wɔ nea ɛkɔpem; nanso wo mmara nsɛm no nni ɔhye.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Ao, medɔ wo mmara no yiye! Midwinnwen ho da mu nyinaa.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Wo mmara nsɛm ma mihu nyansa sen mʼatamfo, efisɛ ɛwɔ me nkyɛn daa.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Mewɔ nhumu sen mʼakyerɛkyerɛfo nyinaa, efisɛ midwinnwen wʼahyɛde ho.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Mewɔ ntease sen mpanyimfo, efisɛ midi wo nkyerɛkyerɛ so.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Memfaa mʼanan nsii ɔkwan bɔne biara so sɛnea metumi ayɛ osetie ama wʼasɛm.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Memman mfii wo mmara ho, efisɛ wʼankasa na woakyerɛkyerɛ me.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Wo nsɛm yɛ me dɛ, ɛyɛ dɛ sen ɛwo wɔ mʼanom.
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Minya ntease fi wo nkyerɛkyerɛ mu; enti mikyi ɔkwan bɔne biara.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Wʼasɛm yɛ mʼanan ase kanea ne me kwan so hann.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Maka ntam ahyɛ mu kena se medi wo trenee mmara no so.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Mahu amane bebree; kyɛe me nkwa so, Awurade, sɛnea wʼasɛm te.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Awurade, ma wʼani nsɔ mʼanom nkamfo a efi me pɛ mu, na kyerɛkyerɛ me wo mmara.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Ɛwɔ mu sɛ daa metoto me nkwa ase de, nanso me werɛ remfi wo mmara.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Amumɔyɛfo asum me afiri, nanso memfom mfii wo nkyerɛkyerɛ ho.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Wʼahyɛde yɛ mʼagyapade afebɔɔ; ɛma me koma ani gye.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Me koma ayɛ krado sɛ ɛbɛhwɛ wo hyɛ nsɛm so akosi awiei.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Mikyi nnipa a wɔn adwene yɛ wɔn ntanta, na medɔ wo mmara.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Wone me guankɔbea ne me kyɛm; mede mʼanidaso ahyɛ wʼasɛm mu.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Mumfi me so nkɔ, mo nnebɔneyɛfo, na minni me Nyankopɔn mmara nsɛm so!
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Wowaw me sɛnea wo bɔhyɛ no te, na mɛtena nkwa mu; mma mʼanidaso nyɛ ɔkwa.
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
So me mu, na menya ogye; na bere biara mɛhwɛ wo hyɛ nsɛm no.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Wopo wɔn a wɔfom wo hyɛ nsɛm nyinaa, na wɔn nnaadaa no yɛ ɔkwa.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Wotow amumɔyɛfo nyinaa gu sɛ afide; enti medɔ wʼahyɛde.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Wo ho suro ma me ho popo; wo mmara abɔ me hu.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Mayɛ nea ɛteɛ na ɛyɛ pɛ. Nnyaa me mma wɔn a wɔhyɛ me so!
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Hwɛ ma wo somfo nni yiye; mma ahantanfo nhyɛ me so.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Mahwɛ wo nkwagye anim ama mʼani abu, ɛrehwehwɛ wo bɔhyɛ a ɛteɛ no.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Wo ne wo somfo nni no sɛnea wʼadɔe te, na kyerɛkyerɛ me wo hyɛ nsɛm.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Meyɛ wo somfo; ma me nhumu na mate wʼahyɛde ase.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Awurade, bere aso sɛ woyɛ biribi; wɔrebu wo mmara so.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Esiane sɛ medɔ wo mmara nsɛm sen sikakɔkɔɔ, anaa sikakɔkɔɔ ankasa,
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
na midwen sɛ wo nkyerɛkyerɛ nyinaa ye nti, mikyi ɔkwan bɔne biara.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Wʼahyɛde yɛ nwonwa; enti midi so.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Wo nsɛm asete ma hann; na ɛma ntetekwaa nya ntease.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Mibue mʼanom na migu ahome, na mʼani gyina wo mmara nsɛm.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Dan wʼani hwɛ me na hu me mmɔbɔ sɛnea woyɛ daa ma wɔn a wɔdɔ wo din no.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Tutu mʼanammɔn sɛnea wʼasɛm no te; mma bɔne biara nni me so.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Gye me fi nnipa nhyɛso mu, na madi wo nkyerɛkyerɛ so.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Ma wʼanim nhyerɛn wo somfo so na kyerɛkyerɛ me wo hyɛ nsɛm.
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Nsuten nisu aguare me, efisɛ nnipa nni wo mmara so.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
Ɔtreneeni ne wo, Awurade, na wo mmara nso yɛ pɛ.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Ahyɛde a woayɛ no yɛ trenee; ɛyɛ nea wonya mu ahotoso pa ara.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Abufuw ahyɛ me ma, efisɛ mʼatamfo bu wɔn ani gu wo nsɛm so.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Wɔasɔ wo bɔhyɛ ahorow no ahwɛ pa ara, na wo somfo dɔ wɔn.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Ɛwɔ mu sɛ menka hwee na memfra de, nanso me werɛ mfi wo nkyerɛkyerɛ.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Wo trenee wɔ hɔ daa, na wo mmara no yɛ nokware.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Ɔhaw ne awerɛhow aba me so, nanso wo mmara nsɛm ma me ahosɛpɛw.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Wʼahyɛde yɛ nokware daa; ma me ntease na manya nkwa.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Awurade, mede me koma nyinaa mefrɛ wo, gye me so, na medi wo hyɛ nsɛm no so.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Misu mefrɛ wo, gye me nkwa na midi wʼahyɛde so.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Mesɔre anɔpahema, na misu pɛ mmoa; mede me werɛ ahyɛ wo nsɛm mu.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Mʼani gu so anadwo nyinaa, na misusuw wo bɔhyɛ ho.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Tie me nne sɛnea wʼadɔe no te; Awurade, kyɛe me nkwa so sɛnea wo mmara te.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Wɔn a wɔhyehyɛ atirimɔdensɛm no abɛn, nanso wɔne wo mmara ntam ware.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Awurade, wo de, wobɛn me, na wo mmara nsɛm nyinaa yɛ nokware.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Mmere bi a atwa mu no, misuaa wʼahyɛde a wode tim hɔ sɛ ɛntena hɔ daa no.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Hwɛ mʼamanehunu na gye me nkwa efisɛ me werɛ mfii wo mmara no.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Di mʼasɛm ma me na gye me; kyɛe me nkwa so sɛnea wo bɔhyɛ no te.
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Nkwagye ne atirimɔdenfo ntam kwan ware, efisɛ wɔnhwehwɛ wo hyɛ nsɛm no.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Awurade, wʼayamhyehye yɛ kɛse; kyɛe me nkwa so sɛnea wo mmara no te.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Atamfo a wɔteetee me dɔɔso, nanso memman mfii wo nhyehyɛe ho.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Mehwɛ wɔn a wonni gyidi no a wɔn ho yɛ me nwini, efisɛ wonni wʼasɛm so.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Hwɛ sɛnea mʼani gye wo nkyerɛkyerɛ ho; Awurade, kyɛe me nkwa so sɛnea wʼadɔe te.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Wo nsɛm nyinaa yɛ nokware; na wo mmara a ɛteɛ no to rentwa da.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Sodifo taataa me kwa, nanso ɛyɛ wʼasɛm nko ara na misuro.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Mʼani gye wo bɔhyɛ ho te sɛ obi a wanya asade kɛse.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Mikyi nkontompo na medɔ wo mmara.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Mekamfo wo mpɛn ason da biara, wo mmara a ɛteɛ no nti.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Wɔn a wɔdɔ wo mmara no wɔ asomdwoe mmoroso, na biribiara rentumi mma wonhintiw.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Awurade, metwɛn wo nkwagye, na midi wo mmara nsɛm so.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Midi wʼahyɛde so na medɔ no yiye.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Midi wo nkyerɛkyerɛ ne wʼahyɛde so, na wunim mʼakwan nyinaa.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Awurade, ma me sufrɛ nnu wʼanim; ma me ntease sɛnea wʼasɛm no te.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Ma me nkotosrɛ nnu wʼanim; na gye me sɛnea wo bɔhyɛ no te.
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Ma nkamfo nhyɛ mʼanom ma; efisɛ wokyerɛkyerɛ me wo hyɛ nsɛm.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Ma me tɛkrɛma nto wʼasɛm ho dwom, efisɛ wo mmara nsɛm nyinaa yɛ trenee.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Ma wo nsa nyɛ krado mmɛboa me, efisɛ maso wo nkyerɛkyerɛ no mu.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Awurade, mʼani agyina wo nkwagye, na wo mmara yɛ mʼanigyede.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Ma mentena nkwa mu na matumi akamfo wo, na wo mmara nso awowaw me.
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Mafom kwan sɛ oguan a wayera. Hwehwɛ wo somfo, efisɛ me werɛ mfii wo mmara nsɛm no ɛ.
