< Salme 119 >

1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
alleluia aleph beati inmaculati in via qui ambulant in lege Domini
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
beati qui scrutantur testimonia eius in toto corde exquirent eum
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
non enim qui operantur iniquitatem in viis eius ambulaverunt
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
tu mandasti mandata tua custodire nimis
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
utinam dirigantur viae meae ad custodiendas iustificationes tuas
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
tunc non confundar cum perspexero in omnibus mandatis tuis
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
confitebor tibi in directione cordis in eo quod didici iudicia iustitiae tuae
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
iustificationes tuas custodiam non me derelinquas usquequaque
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
beth in quo corriget adulescentior viam suam in custodiendo sermones tuos
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
in toto corde meo exquisivi te non repellas me a mandatis tuis
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
in corde meo abscondi eloquia tua ut non peccem tibi
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
benedictus es Domine doce me iustificationes tuas
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
in labiis meis pronuntiavi omnia iudicia oris tui
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
in via testimoniorum tuorum delectatus sum sicut in omnibus divitiis
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
in mandatis tuis exercebor et considerabo vias tuas
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
in iustificationibus tuis meditabor non obliviscar sermones tuos
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
gimel retribue servo tuo vivifica me et custodiam sermones tuos
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
revela oculos meos et considerabo mirabilia de lege tua
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
incola ego sum in terra non abscondas a me mandata tua
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
concupivit anima mea desiderare iustificationes tuas in omni tempore
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
increpasti superbos maledicti qui declinant a mandatis tuis
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
aufer a me obprobrium et contemptum quia testimonia tua exquisivi
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
etenim sederunt principes et adversum me loquebantur servus autem tuus exercebatur in iustificationibus tuis
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
nam et testimonia tua meditatio mea et consilium meum iustificationes tuae
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
deleth adhesit pavimento anima mea vivifica me secundum verbum tuum
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
vias meas enuntiavi et exaudisti me doce me iustificationes tuas
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
viam iustificationum tuarum instrue me et exercebor in mirabilibus tuis
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
dormitavit anima mea prae taedio confirma me in verbis tuis
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
viam iniquitatis amove a me et lege tua miserere mei
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
viam veritatis elegi iudicia tua non sum oblitus
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
adhesi testimoniis tuis Domine noli me confundere
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
viam mandatorum tuorum cucurri cum dilatasti cor meum
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
he legem pone mihi Domine viam iustificationum tuarum et exquiram eam semper
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
da mihi intellectum et scrutabor legem tuam et custodiam illam in toto corde meo
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
deduc me in semita mandatorum tuorum quia ipsam volui
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
inclina cor meum in testimonia tua et non in avaritiam
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
averte oculos meos ne videant vanitatem in via tua vivifica me
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
statue servo tuo eloquium tuum in timore tuo
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
amputa obprobrium meum quod suspicatus sum quia iudicia tua iucunda
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
ecce concupivi mandata tua in aequitate tua vivifica me
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
vav et veniat super me misericordia tua Domine salutare tuum secundum eloquium tuum
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
et respondebo exprobrantibus mihi verbum quia speravi in sermonibus tuis
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
et ne auferas de ore meo verbum veritatis usquequaque quia in iudiciis tuis supersperavi
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
et custodiam legem tuam semper in saeculum et in saeculum saeculi
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
et ambulabam in latitudine quia mandata tua exquisivi
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
et loquebar in testimoniis tuis in conspectu regum et non confundebar
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
et meditabar in mandatis tuis quae dilexi
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
et levavi manus meas ad mandata quae dilexi et exercebar in iustificationibus tuis
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
zai memor esto verbi tui servo tuo in quo mihi spem dedisti
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
haec me consolata est in humilitate mea quia eloquium tuum vivificavit me
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
superbi inique agebant usquequaque a lege autem tua non declinavi
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
memor fui iudiciorum tuorum a saeculo Domine et consolatus sum
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
defectio tenuit me prae peccatoribus derelinquentibus legem tuam
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
cantabiles mihi erant iustificationes tuae in loco peregrinationis meae
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
memor fui in nocte nominis tui Domine et custodivi legem tuam
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
haec facta est mihi quia iustificationes tuas exquisivi
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
heth portio mea Dominus dixi custodire legem tuam
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
deprecatus sum faciem tuam in toto corde meo miserere mei secundum eloquium tuum
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
cogitavi vias meas et avertisti pedes meos in testimonia tua
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
paratus sum et non sum turbatus ut custodiam mandata tua
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
funes peccatorum circumplexi sunt me et legem tuam non sum oblitus
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
media nocte surgebam ad confitendum tibi super iudicia iustificationis tuae
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
particeps ego sum omnium timentium te et custodientium mandata tua
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
misericordia Domini plena est terra iustificationes tuas doce me
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
teth bonitatem fecisti cum servo tuo Domine secundum verbum tuum
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
bonitatem et disciplinam et scientiam doce me quia mandatis tuis credidi
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
priusquam humiliarer ego deliqui propterea eloquium tuum custodivi
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
bonus es tu et in bonitate tua doce me iustificationes tuas
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
multiplicata est super me iniquitas superborum ego autem in toto corde scrutabor mandata tua
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
coagulatum est sicut lac cor eorum ego vero legem tuam meditatus sum
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
bonum mihi quia humiliasti me ut discam iustificationes tuas
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
bonum mihi lex oris tui super milia auri et argenti
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
ioth manus tuae fecerunt me et plasmaverunt me da mihi intellectum et discam mandata tua
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
qui timent te videbunt me et laetabuntur quia in verba tua supersperavi
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
cognovi Domine quia aequitas iudicia tua et veritate humiliasti me
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
fiat misericordia tua ut consoletur me secundum eloquium tuum servo tuo
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
veniant mihi miserationes tuae et vivam quia lex tua meditatio mea est
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
confundantur superbi quia iniuste iniquitatem fecerunt in me ego autem exercebor in mandatis tuis
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
convertantur mihi timentes te et qui noverunt testimonia tua
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
fiat cor meum inmaculatum in iustificationibus tuis ut non confundar
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
caf defecit in salutare tuum anima mea in verbum tuum supersperavi
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
defecerunt oculi mei in eloquium tuum dicentes quando consolaberis me
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
quia factus sum sicut uter in pruina iustificationes tuas non sum oblitus
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
quot sunt dies servo tuo quando facies de persequentibus me iudicium
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
narraverunt mihi iniqui fabulationes sed non ut lex tua
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
omnia mandata tua veritas inique persecuti sunt me adiuva me
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
paulo minus consummaverunt me in terra ego autem non dereliqui mandata tua
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
secundum misericordiam tuam vivifica me et custodiam testimonia oris tui
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
lamed in aeternum Domine verbum tuum permanet in caelo
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
in generationem et generationem veritas tua fundasti terram et permanet
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
ordinatione tua perseverat dies quoniam omnia serviunt tibi
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
nisi quod lex tua meditatio mea est tunc forte perissem in humilitate mea
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
in aeternum non obliviscar iustificationes tuas quia in ipsis vivificasti me
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
tuus sum ego salvum me fac quoniam iustificationes tuas exquisivi
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
me expectaverunt peccatores ut perderent me testimonia tua intellexi
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
omni consummationi vidi finem latum mandatum tuum nimis
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
mem quomodo dilexi legem tuam tota die meditatio mea est
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
super inimicos meos prudentem me fecisti mandato tuo quia in aeternum mihi est
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
super omnes docentes me intellexi quia testimonia tua meditatio mea est
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
super senes intellexi quia mandata tua quaesivi
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
ab omni via mala prohibui pedes meos ut custodiam verba tua
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
a iudiciis tuis non declinavi quia tu legem posuisti mihi
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
quam dulcia faucibus meis eloquia tua super mel ori meo
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
a mandatis tuis intellexi propterea odivi omnem viam iniquitatis
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
nun lucerna pedibus meis verbum tuum et lumen semitis meis
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
iuravi et statui custodire iudicia iustitiae tuae
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
humiliatus sum usquequaque Domine vivifica me secundum verbum tuum
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
voluntaria oris mei beneplacita fac Domine et iudicia tua doce me
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
anima mea in manibus meis semper et legem tuam non sum oblitus
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
posuerunt peccatores laqueum mihi et de mandatis tuis non erravi
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
hereditate adquisivi testimonia tua in aeternum quia exultatio cordis mei sunt
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
inclinavi cor meum ad faciendas iustificationes tuas in aeternum propter retributionem
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
samech iniquos odio habui et legem tuam dilexi
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
adiutor meus et susceptor meus es tu in verbum tuum supersperavi
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
declinate a me maligni et scrutabor mandata Dei mei
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
suscipe me secundum eloquium tuum et vivam et non confundas me ab expectatione mea
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
adiuva me et salvus ero et meditabor in iustificationibus tuis semper
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
sprevisti omnes discedentes a iustitiis tuis quia iniusta cogitatio eorum
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
praevaricantes reputavi omnes peccatores terrae ideo dilexi testimonia tua
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
confige timore tuo carnes meas a iudiciis enim tuis timui
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
ain feci iudicium et iustitiam non tradas me calumniantibus me
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
suscipe servum tuum in bonum non calumnientur me superbi
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
oculi mei defecerunt in salutare tuum et in eloquium iustitiae tuae
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
fac cum servo tuo secundum misericordiam tuam et iustificationes tuas doce me
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
servus tuus sum ego da mihi intellectum et sciam testimonia tua
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
tempus faciendi Domino dissipaverunt legem tuam
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
ideo dilexi mandata tua super aurum et topazion
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
propterea ad omnia mandata tua dirigebar omnem viam iniquam odio habui
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
fe mirabilia testimonia tua ideo scrutata est ea anima mea
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
declaratio sermonum tuorum inluminat et intellectum dat parvulis
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
os meum aperui et adtraxi spiritum quia mandata tua desiderabam
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
aspice in me et miserere mei secundum iudicium diligentium nomen tuum
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
gressus meos dirige secundum eloquium tuum et non dominetur mei omnis iniustitia
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
redime me a calumniis hominum et custodiam mandata tua
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
faciem tuam inlumina super servum tuum et doce me iustificationes tuas
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
exitus aquarum deduxerunt oculi mei quia non custodierunt legem tuam
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
sade iustus es Domine et rectum iudicium tuum
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
mandasti iustitiam testimonia tua et veritatem tuam nimis
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
tabescere me fecit zelus meus quia obliti sunt verba tua inimici mei
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
ignitum eloquium tuum vehementer et servus tuus dilexit illud
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
adulescentulus sum ego et contemptus iustificationes tuas non sum oblitus
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
iustitia tua iustitia in aeternum et lex tua veritas
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
tribulatio et angustia invenerunt me mandata tua meditatio mea
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
aequitas testimonia tua in aeternum intellectum da mihi et vivam
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
cof clamavi in toto corde exaudi me Domine iustificationes tuas requiram
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
clamavi te salvum me fac et custodiam mandata tua
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
praeveni in maturitate et clamavi in verba tua supersperavi
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
praevenerunt oculi mei ad diluculum ut meditarer eloquia tua
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
vocem meam audi secundum misericordiam tuam Domine secundum iudicium tuum vivifica me
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
adpropinquaverunt persequentes me iniquitate a lege autem tua longe facti sunt
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
prope es tu Domine et omnes viae tuae veritas
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
initio cognovi de testimoniis tuis quia in aeternum fundasti ea
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
res vide humilitatem meam et eripe me quia legem tuam non sum oblitus
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
iudica iudicium meum et redime me propter eloquium tuum vivifica me
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
longe a peccatoribus salus quia iustificationes tuas non exquisierunt
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
misericordiae tuae multae Domine secundum iudicia tua vivifica me
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
multi qui persequuntur me et tribulant me a testimoniis tuis non declinavi
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
vidi praevaricantes et tabescebam quia eloquia tua non custodierunt
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
vide quoniam mandata tua dilexi Domine in misericordia tua vivifica me
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
principium verborum tuorum veritas et in aeternum omnia iudicia iustitiae tuae
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
sen principes persecuti sunt me gratis et a verbis tuis formidavit cor meum
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
laetabor ego super eloquia tua sicut qui invenit spolia multa
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
iniquitatem odio habui et abominatus sum legem autem tuam dilexi
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
septies in die laudem dixi tibi super iudicia iustitiae tuae
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
pax multa diligentibus legem tuam et non est illis scandalum
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
expectabam salutare tuum Domine et mandata tua dilexi
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
custodivit anima mea testimonia tua et dilexi ea vehementer
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
servavi mandata tua et testimonia tua quia omnes viae meae in conspectu tuo
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
thau adpropinquet deprecatio mea in conspectu tuo Domine iuxta eloquium tuum da mihi intellectum
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
intret postulatio mea in conspectu tuo secundum eloquium tuum eripe me
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
eructabunt labia mea hymnum cum docueris me iustificationes tuas
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
pronuntiabit lingua mea eloquium tuum quia omnia mandata tua aequitas
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
fiat manus tua ut salvet me quoniam mandata tua elegi
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
concupivi salutare tuum Domine et lex tua meditatio mea
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
vivet anima mea et laudabit te et iudicia tua adiuvabunt me
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
erravi sicut ovis quae periit quaere servum tuum quia mandata tua non sum oblitus

< Salme 119 >