Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Alleluja. Beati immaculati in via, qui ambulant in lege Domini.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Beati qui scrutantur testimonia ejus; in toto corde exquirunt eum.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
Non enim qui operantur iniquitatem in viis ejus ambulaverunt.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Tu mandasti mandata tua custodiri nimis.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Utinam dirigantur viæ meæ ad custodiendas justificationes tuas.
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Tunc non confundar, cum perspexero in omnibus mandatis tuis.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Confitebor tibi in directione cordis, in eo quod didici judicia justitiæ tuæ.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Justificationes tuas custodiam; non me derelinquas usquequaque.
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
In quo corrigit adolescentior viam suam? in custodiendo sermones tuos.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
In toto corde meo exquisivi te; ne repellas me a mandatis tuis.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
In corde meo abscondi eloquia tua, ut non peccem tibi.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Benedictus es, Domine; doce me justificationes tuas.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
In labiis meis pronuntiavi omnia judicia oris tui.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
In via testimoniorum tuorum delectatus sum, sicut in omnibus divitiis.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
In mandatis tuis exercebor, et considerabo vias tuas.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
In justificationibus tuis meditabor: non obliviscar sermones tuos.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Retribue servo tuo, vivifica me, et custodiam sermones tuos.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Revela oculos meos, et considerabo mirabilia de lege tua.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Incola ego sum in terra: non abscondas a me mandata tua.
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Concupivit anima mea desiderare justificationes tuas in omni tempore.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Increpasti superbos; maledicti qui declinant a mandatis tuis.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Aufer a me opprobrium et contemptum, quia testimonia tua exquisivi.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Etenim sederunt principes, et adversum me loquebantur; servus autem tuus exercebatur in justificationibus tuis.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Nam et testimonia tua meditatio mea est, et consilium meum justificationes tuæ.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Adhæsit pavimento anima mea: vivifica me secundum verbum tuum.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Vias meas enuntiavi, et exaudisti me; doce me justificationes tuas.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Viam justificationum tuarum instrue me, et exercebor in mirabilibus tuis.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Dormitavit anima mea præ tædio: confirma me in verbis tuis.
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Viam iniquitatis amove a me, et de lege tua miserere mei.
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Viam veritatis elegi; judicia tua non sum oblitus.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Adhæsi testimoniis tuis, Domine; noli me confundere.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Viam mandatorum tuorum cucurri, cum dilatasti cor meum.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
Legem pone mihi, Domine, viam justificationum tuarum, et exquiram eam semper.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Da mihi intellectum, et scrutabor legem tuam, et custodiam illam in toto corde meo.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Deduc me in semitam mandatorum tuorum, quia ipsam volui.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Inclina cor meum in testimonia tua, et non in avaritiam.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Averte oculos meos, ne videant vanitatem; in via tua vivifica me.
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Statue servo tuo eloquium tuum in timore tuo.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Amputa opprobrium meum quod suspicatus sum, quia judicia tua jucunda.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Ecce concupivi mandata tua: in æquitate tua vivifica me.
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
Et veniat super me misericordia tua, Domine; salutare tuum secundum eloquium tuum.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Et respondebo exprobrantibus mihi verbum, quia speravi in sermonibus tuis.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Et ne auferas de ore meo verbum veritatis usquequaque, quia in judiciis tuis supersperavi.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Et custodiam legem tuam semper, in sæculum et in sæculum sæculi.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Et ambulabam in latitudine, quia mandata tua exquisivi.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Et loquebar in testimoniis tuis in conspectu regum, et non confundebar.
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Et meditabar in mandatis tuis, quæ dilexi.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Et levavi manus meas ad mandata tua, quæ dilexi, et exercebar in justificationibus tuis.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Memor esto verbi tui servo tuo, in quo mihi spem dedisti.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Hæc me consolata est in humilitate mea, quia eloquium tuum vivificavit me.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Superbi inique agebant usquequaque; a lege autem tua non declinavi.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Memor fui judiciorum tuorum a sæculo, Domine, et consolatus sum.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Defectio tenuit me, pro peccatoribus derelinquentibus legem tuam.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Cantabiles mihi erant justificationes tuæ in loco peregrinationis meæ.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Memor fui nocte nominis tui, Domine, et custodivi legem tuam.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Hæc facta est mihi, quia justificationes tuas exquisivi.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
Portio mea, Domine, dixi custodire legem tuam.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Deprecatus sum faciem tuam in toto corde meo; miserere mei secundum eloquium tuum.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Cogitavi vias meas, et converti pedes meos in testimonia tua.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Paratus sum, et non sum turbatus, ut custodiam mandata tua.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Funes peccatorum circumplexi sunt me, et legem tuam non sum oblitus.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Media nocte surgebam ad confitendum tibi, super judicia justificationis tuæ.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Particeps ego sum omnium timentium te, et custodientium mandata tua.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Misericordia tua, Domine, plena est terra; justificationes tuas doce me.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Bonitatem fecisti cum servo tuo, Domine, secundum verbum tuum.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Bonitatem, et disciplinam, et scientiam doce me, quia mandatis tuis credidi.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Priusquam humiliarer ego deliqui: propterea eloquium tuum custodivi.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Bonus es tu, et in bonitate tua doce me justificationes tuas.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Multiplicata est super me iniquitas superborum; ego autem in toto corde meo scrutabor mandata tua.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Coagulatum est sicut lac cor eorum; ego vero legem tuam meditatus sum.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Bonum mihi quia humiliasti me, ut discam justificationes tuas.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Bonum mihi lex oris tui, super millia auri et argenti.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Manus tuæ fecerunt me, et plasmaverunt me: da mihi intellectum, et discam mandata tua.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Qui timent te videbunt me et lætabuntur, quia in verba tua supersperavi.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Cognovi, Domine, quia æquitas judicia tua, et in veritate tua humiliasti me.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Fiat misericordia tua ut consoletur me, secundum eloquium tuum servo tuo.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Veniant mihi miserationes tuæ, et vivam, quia lex tua meditatio mea est.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Confundantur superbi, quia injuste iniquitatem fecerunt in me; ego autem exercebor in mandatis tuis.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Convertantur mihi timentes te, et qui noverunt testimonia tua.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Fiat cor meum immaculatum in justificationibus tuis, ut non confundar.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Defecit in salutare tuum anima mea, et in verbum tuum supersperavi.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Defecerunt oculi mei in eloquium tuum, dicentes: Quando consolaberis me?
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Quia factus sum sicut uter in pruina; justificationes tuas non sum oblitus.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Quot sunt dies servi tui? quando facies de persequentibus me judicium?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Narraverunt mihi iniqui fabulationes, sed non ut lex tua.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Omnia mandata tua veritas: inique persecuti sunt me, adjuva me.
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Paulominus consummaverunt me in terra; ego autem non dereliqui mandata tua.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Secundum misericordiam tuam vivifica me, et custodiam testimonia oris tui.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
In æternum, Domine, verbum tuum permanet in cælo.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
In generationem et generationem veritas tua; fundasti terram, et permanet.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Ordinatione tua perseverat dies, quoniam omnia serviunt tibi.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Nisi quod lex tua meditatio mea est, tunc forte periissem in humilitate mea.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
In æternum non obliviscar justificationes tuas, quia in ipsis vivificasti me.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Tuus sum ego; salvum me fac: quoniam justificationes tuas exquisivi.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Me exspectaverunt peccatores ut perderent me; testimonia tua intellexi.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Omnis consummationis vidi finem, latum mandatum tuum nimis.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Quomodo dilexi legem tuam, Domine! tota die meditatio mea est.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Super inimicos meos prudentem me fecisti mandato tuo, quia in æternum mihi est.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Super omnes docentes me intellexi, quia testimonia tua meditatio mea est.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Super senes intellexi, quia mandata tua quæsivi.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Ab omni via mala prohibui pedes meos, ut custodiam verba tua.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
A judiciis tuis non declinavi, quia tu legem posuisti mihi.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Quam dulcia faucibus meis eloquia tua! super mel ori meo.
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
A mandatis tuis intellexi; propterea odivi omnem viam iniquitatis.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Lucerna pedibus meis verbum tuum, et lumen semitis meis.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Juravi et statui custodire judicia justitiæ tuæ.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Humiliatus sum usquequaque, Domine; vivifica me secundum verbum tuum.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Voluntaria oris mei beneplacita fac, Domine, et judicia tua doce me.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Anima mea in manibus meis semper, et legem tuam non sum oblitus.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Posuerunt peccatores laqueum mihi, et de mandatis tuis non erravi.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Hæreditate acquisivi testimonia tua in æternum, quia exsultatio cordis mei sunt.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Inclinavi cor meum ad faciendas justificationes tuas in æternum, propter retributionem.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Iniquos odio habui, et legem tuam dilexi.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Adjutor et susceptor meus es tu, et in verbum tuum supersperavi.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Declinate a me, maligni, et scrutabor mandata Dei mei.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Suscipe me secundum eloquium tuum, et vivam, et non confundas me ab exspectatione mea.
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Adjuva me, et salvus ero, et meditabor in justificationibus tuis semper.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Sprevisti omnes discedentes a judiciis tuis, quia injusta cogitatio eorum.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Prævaricantes reputavi omnes peccatores terræ; ideo dilexi testimonia tua.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Confige timore tuo carnes meas; a judiciis enim tuis timui.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Feci judicium et justitiam: non tradas me calumniantibus me.
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Suscipe servum tuum in bonum: non calumnientur me superbi.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Oculi mei defecerunt in salutare tuum, et in eloquium justitiæ tuæ.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Fac cum servo tuo secundum misericordiam tuam, et justificationes tuas doce me.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Servus tuus sum ego: da mihi intellectum, ut sciam testimonia tua.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Tempus faciendi, Domine: dissipaverunt legem tuam.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Ideo dilexi mandata tua super aurum et topazion.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
Propterea ad omnia mandata tua dirigebar; omnem viam iniquam odio habui.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Mirabilia testimonia tua: ideo scrutata est ea anima mea.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Declaratio sermonum tuorum illuminat, et intellectum dat parvulis.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Os meum aperui, et attraxi spiritum: quia mandata tua desiderabam.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Aspice in me, et miserere mei, secundum judicium diligentium nomen tuum.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Gressus meos dirige secundum eloquium tuum, et non dominetur mei omnis injustitia.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Redime me a calumniis hominum ut custodiam mandata tua.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Faciem tuam illumina super servum tuum, et doce me justificationes tuas.
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Exitus aquarum deduxerunt oculi mei, quia non custodierunt legem tuam.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
Justus es, Domine, et rectum judicium tuum.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Mandasti justitiam testimonia tua, et veritatem tuam nimis.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Tabescere me fecit zelus meus, quia obliti sunt verba tua inimici mei.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Ignitum eloquium tuum vehementer, et servus tuus dilexit illud.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Adolescentulus sum ego et contemptus; justificationes tuas non sum oblitus.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Justitia tua, justitia in æternum, et lex tua veritas.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Tribulatio et angustia invenerunt me; mandata tua meditatio mea est.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Æquitas testimonia tua in æternum: intellectum da mihi, et vivam.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Clamavi in toto corde meo: exaudi me, Domine; justificationes tuas requiram.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Clamavi ad te; salvum me fac: ut custodiam mandata tua.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Præveni in maturitate, et clamavi: quia in verba tua supersperavi.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Prævenerunt oculi mei ad te diluculo, ut meditarer eloquia tua.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Vocem meam audi secundum misericordiam tuam, Domine, et secundum judicium tuum vivifica me.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Appropinquaverunt persequentes me iniquitati: a lege autem tua longe facti sunt.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Prope es tu, Domine, et omnes viæ tuæ veritas.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Initio cognovi de testimoniis tuis, quia in æternum fundasti ea.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Vide humilitatem meam, et eripe me, quia legem tuam non sum oblitus.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Judica judicium meum, et redime me: propter eloquium tuum vivifica me.
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Longe a peccatoribus salus, quia justificationes tuas non exquisierunt.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Misericordiæ tuæ multæ, Domine; secundum judicium tuum vivifica me.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Multi qui persequuntur me, et tribulant me; a testimoniis tuis non declinavi.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Vidi prævaricantes et tabescebam, quia eloquia tua non custodierunt.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Vide quoniam mandata tua dilexi, Domine: in misericordia tua vivifica me.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Principium verborum tuorum veritas; in æternum omnia judicia justitiæ tuæ.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Principes persecuti sunt me gratis, et a verbis tuis formidavit cor meum.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Lætabor ego super eloquia tua, sicut qui invenit spolia multa.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Iniquitatem odio habui, et abominatus sum, legem autem tuam dilexi.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Septies in die laudem dixi tibi, super judicia justitiæ tuæ.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Pax multa diligentibus legem tuam, et non est illis scandalum.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Exspectabam salutare tuum, Domine, et mandata tua dilexi.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Custodivit anima mea testimonia tua, et dilexit ea vehementer.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Servavi mandata tua et testimonia tua, quia omnes viæ meæ in conspectu tuo.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Appropinquet deprecatio mea in conspectu tuo, Domine; juxta eloquium tuum da mihi intellectum.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Intret postulatio mea in conspectu tuo; secundum eloquium tuum eripe me.
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Eructabunt labia mea hymnum, cum docueris me justificationes tuas.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Pronuntiabit lingua mea eloquium tuum, quia omnia mandata tua æquitas.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Fiat manus tua ut salvet me, quoniam mandata tua elegi.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Concupivi salutare tuum, Domine, et lex tua meditatio mea est.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Vivet anima mea, et laudabit te, et judicia tua adjuvabunt me.
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Erravi sicut ovis quæ periit: quære servum tuum, quia mandata tua non sum oblitus.
