Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Alleluia. ALEPH. Beati immaculati in via: qui ambulant in lege Domini.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Beati, qui scrutantur testimonia eius: in toto corde exquirunt eum.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
Non enim qui operantur iniquitatem, in viis eius ambulaverunt.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Tu mandasti mandata tua custodiri nimis.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Utinam dirigantur viæ meæ, ad custodiendas iustificationes tuas.
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Tunc non confundar, cum perspexero in omnibus mandatis tuis.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Confitebor tibi in directione cordis: in eo quod didici iudicia iustitiæ tuæ.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Iustificationes tuas custodiam: non me derelinquas usquequaque.
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
BETH. In quo corrigit adolescentior viam suam? in custodiendo sermones tuos.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
In toto corde meo exquisivi te: ne repellas me a mandatis tuis.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
In corde meo abscondi eloquia tua: ut non peccem tibi.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Benedictus es Domine: doce me iustificationes tuas.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
In labiis meis, pronunciavi omnia iudicia oris tui.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
In via testimoniorum tuorum delectatus sum, sicut in omnibus divitiis.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
In mandatis tuis exercebor: et considerabo vias tuas.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
In iustificationibus tuis meditabor: non obliviscar sermones tuos.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
GHIMEL. Retribue servo tuo, vivifica me: et custodiam sermones tuos.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Revela oculos meos: et considerabo mirabilia de lege tua.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Incola ego sum in terra: non abscondas a me mandata tua.
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Concupivit anima mea desiderare iustificationes tuas, in omni tempore.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Increpasti superbos: maledicti qui declinant a mandatis tuis.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Aufer a me opprobrium, et contemptum: quia testimonia tua exquisivi.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Etenim sederunt principes, et adversum me loquebantur: servus autem tuus exercebatur in iustificationibus tuis.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Nam et testimonia tua meditatio mea est: et consilium meum iustificationes tuæ.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
DALETH. Adhæsit pavimento anima mea: vivifica me secundum verbum tuum.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Vias meas enunciavi, et exaudisti me: doce me iustificationes tuas.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Viam iustificationum tuarum instrue me: et exercebor in mirabilibus tuis.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Dormitavit anima mea præ tædio: confirma me in verbis tuis.
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Viam iniquitatis amove a me: et de lege tua miserere mei.
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Viam veritatis elegi: iudicia tua non sum oblitus.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Adhæsi testimoniis tuis Domine: noli me confundere.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Viam mandatorum tuorum cucurri, cum dilatasti cor meum.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
HE. Legem pone mihi Domine viam iustificationum tuarum: et exquiram eam semper.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Da mihi intellectum, et scrutabor legem tuam: et custodiam illam in toto corde meo.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Deduc me in semitam mandatorum tuorum: quia ipsam volui.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Inclina cor meum in testimonia tua: et non in avaritiam.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Averte oculos meos ne videant vanitatem: in via tua vivifica me.
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Statue servo tuo eloquium tuum, in timore tuo.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Amputa opprobrium meum, quod suspicatus sum: quia iudicia tua iucunda.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Ecce concupivi mandata tua: in æquitate tua vivifica me.
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
VAU. Et veniat super me misericordia tua Domine: salutare tuum secundum eloquium tuum.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Et respondebo exprobrantibus mihi verbum: quia speravi in sermonibus tuis.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Et ne auferas de ore meo verbum veritatis usquequaque: quia in iudiciis tuis supersperavi.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Et custodiam legem tuam semper: in sæculum et in sæculum sæculi.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Et ambulabam in latitudine: quia mandata tua exquisivi.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Et loquebar in testimoniis tuis in conspectu regum: et non confundebar.
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Et meditabar in mandatis tuis, quæ dilexi.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Et levavi manus meas ad mandata tua, quæ dilexi: et exercebar in iustificationibus tuis.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
ZAIN. Memor esto verbi tui servo tuo, in quo mihi spem dedisti.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Hæc me consolata est in humilitate mea: quia eloquium tuum vivificavit me.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Superbi inique agebant usquequaque: a lege autem tua non declinavi.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Memor fui iudiciorum tuorum a sæculo Domine: et consolatus sum.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Defectio tenuit me, pro peccatoribus derelinquentibus legem tuam.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Cantabiles mihi erant iustificationes tuæ, in loco peregrinationis meæ.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Memor fui nocte nominis tui Domine: et custodivi legem tuam.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Hæc facta est mihi: quia iustificationes tuas exquisivi.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
HETH. Portio mea Domine, dixi custodire legem tuam.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Deprecatus sum faciem tuam in toto corde meo: miserere mei secundum eloquium tuum.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Cogitavi vias meas: et converti pedes meos in testimonia tua.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Paratus sum, et non sum turbatus: ut custodiam mandata tua.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Funes peccatorum circumplexi sunt me: et legem tuam non sum oblitus.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Media nocte surgebam ad confitendum tibi, super iudicia iustificationis tuæ.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Particeps ego sum omnium timentium te: et custodientium mandata tua.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Misericordia tua Domine plena est terra: iustificationes tuas doce me.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
TETH. Bonitatem fecisti cum servo tuo Domine, secundum verbum tuum.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Bonitatem, et disciplinam, et scientiam doce me: quia mandatis tuis credidi.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Priusquam humiliarer ego deliqui: propterea eloquium tuum custodivi.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Bonus es tu: et in bonitate tua doce me iustificationes tuas.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Multiplicata est super me iniquitas superborum: ego autem in toto corde meo scrutabor mandata tua.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Coagulatum est sicut lac cor eorum: ego vero legem tuam meditatus sum.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Bonum mihi quia humiliasti me: ut discam iustificationes tuas.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Bonum mihi lex oris tui, super millia auri, et argenti.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
IOD. Manus tuæ fecerunt me, et plasmaverunt me: da mihi intellectum, et discam mandata tua.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Qui timent te videbunt me, et lætabuntur: quia in verba tua supersperavi.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Cognovi Domine quia æquitas iudicia tua: et in veritate tua humiliasti me.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Fiat misericordia tua ut consoletur me, secundum eloquium tuum servo tuo.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Veniant mihi miserationes tuæ, et vivam: quia lex tua meditatio mea est.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Confundantur superbi, quia iniuste iniquitatem fecerunt in me: ego autem exercebor in mandatis tuis.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Convertantur mihi timentes te: et qui noverunt testimonia tua.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Fiat cor meum immaculatum in iustificationibus tuis, ut non confundar.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
CAPH. Defecit in salutare tuum anima mea: et in verbum tuum supersperavi.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Defecerunt oculi mei in eloquium tuum, dicentes: Quando consolaberis me?
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Quia factus sum sicut uter in pruina: iustificationes tuas non sum oblitus.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Quot sunt dies servi tui: quando facies de persequentibus me iudicium?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Narraverunt mihi iniqui fabulationes: sed non ut lex tua.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Omnia mandata tua veritas: inique persecuti sunt me, adiuva me.
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Paulominus consummaverunt me in terra: ego autem non dereliqui mandata tua.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Secundum misericordiam tuam vivifica me: et custodiam testimonia oris tui.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
LAMED. In æternum Domine, verbum tuum permanet in cælo.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
In generationem et generationem veritas tua: fundasti terram, et permanet.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Ordinatione tua perseverat dies: quoniam omnia serviunt tibi.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Nisi quod lex tua meditatio mea est: tunc forte periissem in humilitate mea.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
In æternum non obliviscar iustificationes tuas: quia in ipsis vivificasti me.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Tuus sum ego, salvum me fac: quoniam iustificationes tuas exquisivi.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Me expectaverunt peccatores ut perderent me: testimonia tua intellexi.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Omnis consummationis vidi finem: latum mandatum tuum nimis.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
MEM. Quomodo dilexi legem tuam Domine? tota die meditatio mea est.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Super inimicos meos prudentem me fecisti mandato tuo: quia in æternum mihi est.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Super omnes docentes me intellexi: quia testimonia tua meditatio mea est.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Super senes intellexi: quia mandata tua quæsivi.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Ab omni via mala prohibui pedes meos: ut custodiam verba tua.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
A iudiciis tuis non declinavi: quia tu legem posuisti mihi.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Quam dulcia faucibus meis eloquia tua, super mel ori meo!
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
A mandatis tuis intellexi: propterea odivi omnem viam iniquitatis.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
NUN. Lucerna pedibus meis verbum tuum, et lumen semitis meis.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Iuravi, et statui custodire iudicia iustitiæ tuæ.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Humiliatus sum usquequaque Domine: vivifica me secundum verbum tuum.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Voluntaria oris mei beneplacita fac Domine: et iudicia tua doce me.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Anima mea in manibus meis semper: et legem tuam non sum oblitus.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Posuerunt peccatores laqueum mihi: et de mandatis tuis non erravi.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Hereditate acquisivi testimonia tua in æternum: quia exultatio cordis mei sunt.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Inclinavi cor meum ad faciendas iustificationes tuas in æternum, propter retributionem.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
SAMECH. Iniquos odio habui: et legem tuam dilexi.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Adiutor, et susceptor meus es tu: et in verbum tuum supersperavi.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Declinate a me maligni: et scrutabor mandata Dei mei.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Suscipe me secundum eloquium tuum, et vivam: et non confundas me ab expectatione mea.
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Adiuva me, et salvus ero: et meditabor in iustificationibus tuis semper.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Sprevisti omnes discedentes a iudiciis tuis: quia iniusta cogitatio eorum.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Prævaricantes reputavi omnes peccatores terræ: ideo dilexi testimonia tua.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Confige timore tuo carnes meas: a iudiciis enim tuis timui.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
AIN. Feci iudicium et iustitiam: non tradas me calumniantibus me.
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Suscipe servum tuum in bonum: non calumnientur me superbi.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Oculi mei defecerunt in salutare tuum: et in eloquium iustitiæ tuæ.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Fac cum servo tuo secundum misericordiam tuam: et iustificationes tuas doce me.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Servus tuus sum ego: da mihi intellectum, ut sciam testimonia tua.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Tempus faciendi Domine: dissipaverunt legem tuam.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Ideo dilexi mandata tua, super aurum et topazion.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
Propterea ad omnia mandata tua dirigebar: omnem viam iniquam odio habui.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
PHE. Mirabilia testimonia tua: ideo scrutata est ea anima mea.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Declaratio sermonum tuorum illuminat: et intellectum dat parvulis.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Os meum aperui, et attraxi spiritum: quia mandata tua desiderabam.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Aspice in me, et miserere mei, secundum iudicium diligentium nomen tuum.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Gressus meos dirige secundum eloquium tuum: et non dominetur mei omnis iniustitia.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Redime me a calumniis hominum: ut custodiam mandata tua.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Faciem tuam illumina super servum tuum: et doce me iustificationes tuas.
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Exitus aquarum deduxerunt oculi mei: quia non custodierunt legem tuam.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
SADE. Iustus es Domine: et rectum iudicium tuum.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Mandasti iustitiam testimonia tua: et veritatem tuam nimis.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Tabescere me fecit zelus meus: quia obliti sunt verba tua inimici mei.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Ignitum eloquium tuum vehementer: et servus tuus dilexit illud.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Adolescentulus sum ego, et contemptus: iustificationes tuas non sum oblitus.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Iustitia tua, iustitia in æternum: et lex tua veritas.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Tribulatio, et angustia invenerunt me: mandata tua meditatio mea est.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Æquitas testimonia tua in æternum: intellectum da mihi, et vivam.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
COPH. Clamavi in toto corde meo, exaudi me Domine: iustificationes tuas requiram.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Clamavi ad te, salvum me fac: ut custodiam mandata tua.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Præveni in maturitate, et clamavi: quia in verba tua supersperavi.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Prævenerunt oculi mei ad te diluculo: ut meditarer eloquia tua.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Vocem meam audi secundum misericordiam tuam Domine: et secundum iudicium tuum vivifica me.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Appropinquaverunt persequentes me iniquitati: a lege autem tua longe facti sunt.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Prope es tu Domine: et omnes viæ tuæ veritas.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Initio cognovi de testimoniis tuis: quia in æternum fundasti ea.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
RES. Vide humilitatem meam, et eripe me: quia legem tuam non sum oblitus.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Iudica iudicium meum, et redime me: propter eloquium tuum vivifica me.
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Longe a peccatoribus salus: quia iustificationes tuas non exquisierunt.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Misericordiæ tuæ multæ Domine: secundum iudicium tuum vivifica me.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Multi qui persequuntur me, et tribulant me: a testimoniis tuis non declinavi.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Vidi prævaricantes, et tabescebam: quia eloquia tua non custodierunt.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Vide quoniam mandata tua dilexi Domine: in misericordia tua vivifica me.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Principium verborum tuorum, veritas: in æternum omnia iudicia iustitiæ tuæ.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
SIN. Principes persecuti sunt me gratis: et a verbis tuis formidavit cor meum.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Lætabor ego super eloquia tua: sicut qui invenit spolia multa.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Iniquitatem odio habui, et abominatus sum: legem autem tuam dilexi.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Septies in die laudem dixi tibi, super iudicia iustitiæ tuæ.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Pax multa diligentibus legem tuam: et non est illis scandalum.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Expectabam salutare tuum Domine: et mandata tua dilexi.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Custodivit anima mea testimonia tua: et dilexit ea vehementer.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Servavi mandata tua, et testimonia tua: quia omnes viæ meæ in conspectu tuo.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
TAU. Appropinquet deprecatio mea in conspectu tuo Domine: iuxta eloquium tuum da mihi intellectum.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Intret postulatio mea in conspectu tuo: secundum eloquium tuum eripe me.
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Eructabunt labia mea hymnum, cum docueris me iustificationes tuas.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Pronunciabit lingua mea eloquium tuum: quia omnia mandata tua æquitas.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Fiat manus tua ut salvet me: quoniam mandata tua elegi.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Concupivi salutare tuum Domine: et lex tua meditatio mea est.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Vivet anima mea, et laudabit te: et iudicia tua adiuvabunt me.
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Erravi, sicut ovis, quæ periit: quære servum tuum, quia mandata tua non sum oblitus.
