Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Insewowo elos su wangin mwatalos, Su moul fal nu ke ma sap lun LEUM GOD.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Insewowo elos su fahsr ke ma sap lal, Su aksol ke insialos nufon.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
Elos tiana oru ma koluk; A elos fahsr fal nu ke ma lungse lun LEUM GOD.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
LEUM GOD, kom ase tari ma sap lom Ac kom sapkin tuh kut in arulana akos.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Saok ngan ku in arulana oaru In liyaung mwe luti lom!
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Nga fin liyaung ma sap lom nukewa, Na nga fah tia akmwekinyeyuk.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Ke nga lutlut ke nununku suwoswos lom Nga fah kaksakin kom ke inse nasnas.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Nga fah akos ma sap lom; Nikmet sisyula.
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Sie mwet fusr ac liyaung fuka tuh in nasnas moul lal? Pa inge: el fin akos ma sap lom.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Ke insiuk nufon nga srike in kulansupwekom; Nik kom lela nga in seakos ma sap lom.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
Nga likiya ma sap lom insiuk, Tuh nga in tia orekma koluk lain kom.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Nga kaksakin kom, O LEUM GOD, Lutiyu inkanek lom.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Nga fah kaskaskin Ma sap nukewa ma kom oakiya.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Nga engan in fahsr ke ma sap lom Liki na in eis mwe kasrup yohk.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Nga lutlut ke oakwuk lom; Nga lohang nu ke mwe luti lom.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
Nga insewowo ke ma sap lom, Nga fah tiana mulkunla kas lom.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Nga mwet kulansap lom, kom in kulang nu sik Tuh nga fah ku in moul ac akos mwe luti lom.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Ikasla mutuk tuh nga fah ku in akilen Wolana lun mwe luti pwaye lom.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Nga muta fin faclu ke kitin pacl na fototo; Nikmet okanla ma sap lom likiyu.
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Insiuk kena ma lulap In liye nununku lom pacl e nukewa.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Kom kai mwet filang; Elos su tia akos ma sap lom elos selngawiyuk.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Eisla kaskou ac aksruksruk lalos likiyu, Tuh nga liyaung na ma sap lom.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Mwet leum elos tukeni ac pwapa koluk lainyu, Tusruktu nga fah lutlut ke mwe luti lom.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Kas in luti lom akinsewowoyeyu Ac oana mwet kasru nu sik.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Nga putatla nu infohk uh ke kutangyukla nga, Tukasyuyak, oana kom tuh wulela kac.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Nga fahkyuyak nu sum, ac kom topukyu; Luti nu sik inkanek lom.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Kasreyu tuh nga in kalem ke ma sap lom, Ac nga fah nunku yohk ke kas in luti wolana lom.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Insiuk munasla ke asor; Akkeyeyu, oana kom tuh wulela kac.
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Sruokyuwi liki inkanek tafongla; Ke kulang lom, luti nu sik ke ma sap lom.
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Nga sulela tuh nga in akosten; Nga lohang nu ke nununku lom.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
LEUM GOD nga liyaung na mwe luti lom, Nikmet lela tuh nga in akmwekinyeyuk.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Nga arulana engan in akos ma sap lom, Mweyen kom ac fah akyokye etauk luk.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
O LEUM GOD, luti nu sik kalmen ma sap lom, Na nga fah akos in pacl e nukewa.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Aketeya ma sap lom nu sik, ac nga fah akos; Nga fah liyaung ke insiuk nufon.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Oru tuh nga in fahsr fal nu ke ma sap lom, Tuh nga konauk insewowo kac.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Oru tuh nga in lungse akos ma sap lom Yohk liki na tuh nga in kasrup.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Furokla mutuk liki ma lusrongten; Liyeyume oana kom tuh wulela kac.
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Nga mwet kulansap lom, akfalye wulela lom nu sik, In oana wulela su kom oru nu selos su akos kom.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Moliyula liki kaskas kou su nga sangeng kac; Fuka woiyen nununku lom!
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Nga kena akos ma sap lom; Ase moul sasu nu sik, tuh kom suwoswos.
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
LEUM GOD, akkalemye lupan lungse lom nu sik, Ac moliyula oana kom wulela kac.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Na nga fah ku in topkolos su kaskas kou keik, Mweyen nga lulalfongi ke kas lom.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Oru tuh nga in ku in kaskas pwaye pacl e nukewa, Tuh finsrak luk oan in nununku lom.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Nga ac fah liyaung ma sap lom pacl e nukewa, Nu tok ma pahtpat.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Nga fah muta in sukosok pwaye, Mweyen nga srike in akos kas in luti lom.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Nga fah fahkak nu sin tokosra uh ma kom sapkin, Ac nga fah tia akmwekinyeyuk.
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Nga pulakin insewowo ke nga akos ma sap lom, Mweyen nga arulana lungse kas lom.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Nga sunakin ac lungse ma sap lom, Ac nga fah nunku yohk ke mwe luti lom.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Esam wulela lom nu sik, mwet kulansap lom, Tuh ma inge ase finsrak nu sik.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Finne in pacl in keok luk, nga akwoyeyuk Mweyen wulela lom ase moul nu sik.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Mwet filang elos aksruksrukiyu pacl nukewa, Tusruktu nga tiana fahsr liki ma sap lom.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Nga esam nununku lom in pacl oemeet, Ac ma inge akwoyeyu, O LEUM GOD.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Ke nga liye mwet koluk ke elos lain ma sap lom, Nga arulana kasrkusrak.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
In pacl fototo luk fin faclu Nga kinala on ke sap lom.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Ke fong uh nga esam kom, O LEUM GOD, Ac nga nunku ke ma sap lom.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Nga pulakin insewowo Ke nga akos ma sap lom.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
O LEUM GOD, kom na pa nga enenu, Ac nga wulela tuh nga fah akos ma sap lom.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Nga siyuk sum ke insiuk nufon Tuh kom in pakomutuk, in oana wulela lom.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Ke nga nunku ke ouiyen moul luk, Nga wulela nga in sifil forla ac fahsr tukun mwe luti lom.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Nga sulaklak, ac tia tuptupan In akos ma kom sapkin.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Mwet koluk elos filiya mwe kwasrip nu sik, Tusruktu nga tiana mulkunla ma sap lom.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Ke infulwen fong nga tukakek Ac kaksakin kom ke nununku suwoswos lom.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Nga mwet kawuk lun mwet nukewa su kulansupwekom, Aok, elos nukewa su akos ma sap lom.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
LEUM GOD, faclu sessesla ke lungkulang lom; Lutiyu ke ma sap lom.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
LEUM GOD, kom oru wo nu sik, mwet kulansap lom, Fal nu ke wulela lom.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Ase etauk ac lalmwetmet nu sik, Tuh nga lulalfongi ke sap lom.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Meet liki kom tuh kaiyu, nga fahsr sayen ma sap lom, A inge nga akos kas lom.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Kom arulana wo ac arulana kulang! Lutiyu ke sap lom.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Mwet filang elos tuh fahk kas kikiap keik, Tusruktu nga akos mwe luti lom ke insiuk nufon.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Wanginna kalem lun mwet inge, A funu nga, nga insewowo ke ma sap lom.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Kaiyuk lom nu sik mwe akwoyeyu, Mweyen ke sripa sac nga lutlut ke ma sap lom.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Ma sap su kom ase nu sik, yohk kalmac nu sik Liki mani nukewa fin faclu.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Kom oreyula ac karinginyu; Ase etauk nu sik tuh nga fah luti ma sap lom.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Elos su akfulatye kom elos ac engan ke elos liyeyu, Mweyen nga lulalfongi ke wulela lom.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
LEUM GOD, nga etu tuh nununku lom suwohs, Ac kom kaiyu mweyen kom inse pwaye.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Lela lungse kawil lom in akwoyeyu, Oana kom tuh wulela nu sik, mwet kulansap lom.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Pakomutuk, ac nga fah moul, Tuh nga insewowo ke ma sap lom.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Lela mwet filang in mwekin lah elos akkolukyeyu ke kikiap; A funu nga, nga fah arulana nunku ke kas in luti lom.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Lela tuh elos su akfulatye kom in tuku nu yuruk — Elos nukewa su etu ke ma sap lom.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Lela nga in akos na pwaye ma sap lom Tuh nga fah tia akmwekinyeyuk.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
LEUM GOD, nga totola in soano molela lom nu sik; Nga filiya lulalfongi luk ke kas lom.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Mutuk totola in tupan ma kom tuh wulela kac, Ac nga fahk, “Kom ac kasreyu ngac?”
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Nga oana sie pak in neinyuk wain ma sisila ac wanginla sripa, Tusruktu nga tiana mulkunla ma sap lom.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Nga ac soano putaka? Kom ac kai mwet su akkeokyeyu ngac?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Mwet filang su tia akos ma sap lom, Elos pukanak luf in sruokyuwi.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Ma sap lom nukewa fal in lulalfongiyuk; Mwet elos akkeokyeyu ke kas kikiap — kasreyu!
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Elos apkuranna in uniyuwi, Tusruk nga tiana pilesrala ma sap lom.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Ke lungse kawil lom, oru wo nu sik, Tuh nga fah akos ma sap lom.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
Kas lom, O LEUM GOD, oan ma pahtpat, Aok, oan ma pahtpat inkusrao.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
Oaru lom oanna ke fwil nukewa; Kom tuh oakiya faclu, ac faclu srakna oan.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Ma nukewa oanna nwe misenge ke sripen sap lom, Ac ma nukewa kulansapwekom.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Ma sap lom funu tia ase insewowo nu sik, Nga lukun misa tari ke mwe keok nu sik.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Nga fah tiana pilesru kas in luti lom; Tuh ke ma inge kom moliyula.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Nga ma lom — moliyula! Nga srike na in akos ma sap lom.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Mwet koluk elos soano in uniyuwi, Tusruktu nga fah arulana nunku ke ma sap lom.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Nga etu tari lah oasr saflaiyen ma nukewa; Tusruktu ma sap lom wangin saflaiya.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Arulana yohk lungse luk ke ma sap lom! Nga nunku kac ke len nufon.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Ma sap lom wiyu pacl e nukewa Ac oru nga lalmwetmet liki mwet lokoalok luk.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Nga kalem kac yohk liki mwet luti luk nukewa, Mweyen nga arulana nunku ke kas in luti lom.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Yohk lalmwetmet luk liki mwet matu, Mweyen nga akos ma sap lom.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Nga taranyu liki orekma koluk nukewa, Mweyen nga lungse akos kas lom.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Nga tiana pilesrala kas in luti lom, Mweyen kom na pa lutiyu.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Kas in luti lom arulana emwem, Aok, emwem liki na honey nu ke oalik!
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Nga eis lalmwetmet ke ma sap lom, Ke ma inge nga srunga inkanek koluk nukewa.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Kas lom lam nu ke niuk Ac kalem nu ke inkanek luk.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Nga orala sie wulela na ku Tuh nga in akos kas in luti suwoswos lom.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
LEUM GOD, pwayena lah mwe keok luk arulana upa; Sruokya moul luk, oana ke kom wulela.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Eis pre in sang kulo luk, O LEUM GOD, Ac lutiyu ke ma sap lom.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Nga akola pacl nukewa in pilesrala moul luk, Tuh nga tiana mulkunla ma sap lom.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Mwet koluk elos filiya mwe kwasrip nu sik, Tuh nga tiana pilesrala ma sap lom.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Ma sap lom mwe usru luk nwe tok, Aok, mwe engan lun insiuk.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Nga sulela tari tuh nga in akos ma sap lom Nwe ke na nga misa.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Nga srungalos su tia inse pwaye nu sum, A nga lungse ma sap lom.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Kom nien wikla luk ac lango luk; Nga filiya finsrak luk in wuleang lom.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Mwet koluk, kowos fahla likiyu. Nga ac fah akos ma sap lun God luk.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Akkeyeyu, oana kom wulela, ac nga fah moul; Nikmet lela tuh nga in toasrla ke sripen tia sun mwe finsrak luk!
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Sruokyuwi tuh nga fah tu na ku, Ac nga fah lohang nu ke ma sap lom pacl e nukewa.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Kom ngetla liki mwet nukewa su seakos ma sap lom; Pwapa kutasrik lalos wangin sripa.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Kom oru mwet koluk nukewa oana kutkut, Ke ma inge nga lungse kas in luti lom.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Ke sripom nga sangeng; Nga arulana sangeng ke sripen nununku lom.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Nga oru ma suwohs ac pwaye; Nikmet filiyula nu inpoun mwet lokoalok luk.
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Wulela nu sik lah kom ac kasru mwet kulansap lom; Nikmet lela mwet inse fulat in akkeokyeyu.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Mutuk totola in soano molela lom nu sik Su kom tuh wulela kac.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Oru nu sik fal nu ke lungse kawil lom, Ac luti nu sik sap ku lom.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Nga mwet kulansap lom; ase etauk nu sik Tuh nga fah etu kas in luti lom.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
LEUM GOD, pacl fal kom in kai mwet uh, Mweyen elos seakos ma sap lom.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Nga lungse ma sap lom yohk liki gold, Yohk liki gold ma arulana nasnas.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
Ke ma inge nga fahsr ke inkanek in luti lom nukewa; Ac nga srunga inkanek sutuu nukewa.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Kas in luti lom wolana; Nga akos ke insiuk nufon.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Aketeyen mwe luti lom ase kalem, Ac sang etauk nu sin mwet nikin.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
In kena luk nu ke sap ku lom Nga mangelik na ke malak luk.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Forma nu sik ac pakomutuk, Oana kom oru nu selos nukewa su lungse kom.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Sruokyuwi nga in tia ikori, fal nu ke wulela lom, Ac tia lela tuh ma koluk in kutangyula.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Moliyula liki mwet su akkeokyeyu, Tuh nga fah akos sap lom.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Kom in akinsewowoyeyu ke kalem lun motom, Ac lutiyu ke oakwuk lom.
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Sroninmutuk sororla oana soko infacl Mweyen mwet uh elos tia akos ma sap lom.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
LEUM GOD, kom suwoswos, Ac ma sap lom suwosna.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Oakwuk ma kom ase tari Arulana fal ac suwohs.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Kasrkusrak luk tayak in nga oana sie e, Mweyen mwet lokoalok luk elos tia akilen ma sap lom.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Wulela lom pwayena! Nga arulana lungse!
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Nga mwet lusrongten, ac kwaseyuk nga, Tusruktu nga tia pilesru kas in luti lom.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Suwoswos lom ac fah oan ma pahtpat, Ac ma sap lom pwaye pacl e nukewa.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Nga arulana keok ac fosrnga, Tusruktu ma sap lom akinsewowoyeyu.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Kas in luti lom suwosna in pacl e nukewa; Ase nu sik etauk ac nga fah moul.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Nga pang nu sum ke insiuk nufon. Topukyu, O LEUM GOD, ac nga fah akos ma sap lom.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Nga pang nu sum, Moliyula, ac nga fah liyaung ma sap lom.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Meet liki lenelik nga pang nu sum in kasreyu; Nga filiya finsrak luk in wulela lom.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
In fong nufon se nga oanna ngetnget, Ac nunku yohk ke kas in luti lom.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Lohngyu, O LEUM GOD, ke sripen lungse lom kawil; Pakomutuk ac moliyula.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Mwet su akkeokyeyu elos apkuranme, Aok, elos su tiana karinganang ma sap lom.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Tusruk kom apkuran nu yuruk, LEUM GOD, Ac ma sap lom nukewa oanna nwe tok.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
In pacl loeloes somla nga lutlut ke mwe luti lom, Tuh kom oakiya in oan ma pahtpat.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Liye keok luk, ac moliyula, Mweyen nga tiana pilesru ma sap lom.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Loangeyu ac aksukosokyeyu; Moliyula, oana kom tuh wulela.
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Mwet koluk ac fah tia moliyukla, Mweyen elos tia akos ma sap lom.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
A pakoten lom yoklana, LEUM GOD. Akkalemye pakoten lom ac moliyula.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Pus mwet lokoalok luk ac mwet kalyeiyu, Tusruktu nga tiana mulkunla in akos ma sap lom.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Ke nga liye mwet kutasrik inge, nga arulana toasr selos, Mweyen elos tia liyaung sap lom.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
LEUM GOD, liye lupan lungse luk nu ke kas in luti lom. Lungse lom uh tiana ekyek, ke ma inge moliyula!
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Kas nukewa in ma sap lom arulana pwaye, Ac nununku suwoswos nukewa lom oan ma pahtpat.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Mwet leum elos kalyeiyu ke wangin mwetik, Tusruktu nga akfulatye ma sap lom.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Nga arulana engan ke wuleang lom Oana sie mwet su konauk mwe kasrup yohk lal.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Nga srunga ac kwase ma kikiap nukewa, A nga lungse ma sap lom.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Pacl itkosr in len se nga fahkak kulo luk nu sum, Ke sripen nununku suwohs lom.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Elos su lungse ma sap lom elos muta in misla wo, Ac wangin kutena ma ac fah aktukulkulyelos.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
LEUM GOD, nga soano kom in moliyula, Ac nga oru ma kom sapkin.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Nga akos kas in luti lom, Ac lungse ma inge ke insiuk nufon.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Nga akos ma sap lom ac mwe luti lom; Kom liye ma nukewa nga oru.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Lela pusren pang luk nu sum in sun kom, LEUM GOD! Ase etauk nu sik, oana kom tuh wulela.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Porongo pre luk, Ac moliyula, fal nu ke wulela lom!
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Nga fah kaksakin kom pacl e nukewa, Mweyen kom lutiyu ke ma sap lom.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Nga fah onkakin ma sap lom, Mweyen ma sap lom suwohs.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Akola pacl nukewa in kasreyu, Tuh nga sulela in fahsr tukun ma sap lom.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
O LEUM GOD, nga kena eis kasru sum in moliyula. Nga konauk engan in ma sap lom.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Lela nga in moul, tuh nga fah ku in kaksakin kom; Lela tuh mwe luti lom in kasreyu.
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Nga nikinyula in fufahsryesr luk oana soko sheep tuhlac; Ke ma inge fahsru ac sukyu, mwet kulansap lom, Mweyen nga tiana pilesru ma sap lom.
