Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
おのが道をなほくしてヱホバの律法をあゆむ者はさいはひなり
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
ヱホバのもろもろの證詞をまもり 心をつくしてヱホバを尋求むるものは福ひなり
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
かかる人は不義をおこなはずしてヱホバの道をあゆむなり
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
ヱホバよなんぢ訓諭をわれらに命じてねんごろに守らせたまふ
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
なんぢわが道をかたくたててその律法をまもらせたまはんことを
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
われ汝のもろもろの誡命にこころをとむるときは恥ることあらじ
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
われ汝のただしき審判をまなばば 直き心をもてなんぢに感謝せん
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
われは律法をまもらん われを棄はてたまふなかれ
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
わかき人はなにによりてかその道をきよめん 聖言にしたがひて愼むのほかぞなき
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
われ心をつくして汝をたづねもとめたり 願くはなんぢの誡命より迷ひいださしめ給ふなかれ
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
われ汝にむかひて罪ををかすまじき爲になんぢの言をわが心のうちに蔵へたり
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
讃べきかなヱホバよねがはくは律法をわれに敎へたまへ
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
われわが口唇をもてなんぢの口よりいでしもろもろの審判をのべつたへたり
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
我もろもろの財貨をよろこぶごとくに汝のあかしの道をよろこべり
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
我なんぢの訓諭をおもひ汝のみちに心をとめん
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
われは律法をよろこび聖言をわするることなからん
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
ねがはくは汝のしもべを豊にあしらひて存へしめたまへ さらばわれ聖言をまもらん
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
なんぢわが眼をひらき なんぢの法のうちなる奇しきことを我にみせたまへ
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
われは世にある旅客なり 我になんぢの誡命をかくしたまふなかれ
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
斷るときなくなんぢの審判をしたふが故にわが霊魂はくだくるなり
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
汝はたかぶる者をせめたまへり なんぢの誡命よりまよひづる者はのろはる
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
我なんぢの證詞をまもりたり 我より謗とあなどりとを取去たまへ
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
又もろもろの侯は坐して相語りわれをそこなはんとせり 然はあれど汝のしもべは律法をふかく思へり
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
汝のもろもろの證詞はわれをよろこばせわれをさとす者なり
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
わが霊魂は塵につきぬ なんぢの言にしたがひて我をいかしたまへ
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
我わがふめる道をあらはししかば汝こたへを我になしたまへり なんぢの律法をわれに敎へたまへ
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
なんぢの訓諭のみちを我にわきまへしめたまへ われ汝のくすしき事跡をふかく思はん
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
わがたましひ痛めるによりてとけゆく ねがはくは聖言にしたがひて我にちからを予へたまへ
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
願くはいつはりの道をわれより遠ざけ なんぢの法をもて我をめぐみたまへ
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
われは眞實のみちをえらび 恒になんぢのもろもろの審判をわが前におけり
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
我なんぢの證詞をしたひて離れず ヱホバよねがはくは我をはづかしめ給ふなかれ
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
われ汝のいましめの道をはしらん その時なんぢわが心をひろく爲たまふべし
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
ヱホバよ願くはなんぢの律法のみちを我にをしへたまへ われ終にいたるまで之をまもらん
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
われに智慧をあたへ給へ さらば我なんぢの法をまもり心をつくして之にしたがはん
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
われに汝のいましめの道をふましめたまへ われその道をたのしめばなり
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
わが心をなんぢの證詞にかたぶかしめて 貪利にかたぶかしめ給ふなかれ
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
わが眼をほかにむけて虚しきことを見ざらしめ 我をなんぢの途にて活し給へ
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
ひたすらに汝をおそるる汝のしもべに 聖言をかたくしたまへ
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
わがおそるる謗をのぞきたまへ そはなんぢの審判はきはめて善し
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
我なんぢの訓諭をしたへり 願くはなんぢの義をもて我をいかしたまへ
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
ヱホバよ聖言にしたがひてなんぢの憐憫なんぢの拯救を我にのぞませたまへ
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
さらば我われを謗るものに答ふることをえん われ聖言によりたのめばなり
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
又わが口より眞理のことばをことごとく除き給ふなかれ われなんぢの審判をのぞみたればなり
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
われたえずいや永久になんぢの法をまもらん
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
われなんぢの訓諭をもとめたるにより障なくしてあゆまん
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
われまた王たちの前になんぢの證詞をかたりて恥ることあらじ
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
我わが愛するなんぢの誡命をもて己をたのしましめん
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
われ手をわがあいする汝のいましめに擧げ なんぢの律法をふかく思はん
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
ねがはくは汝のしもべに宣ひたる聖言をおもひいだしたまへ 汝われに之をのぞましめ給へり
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
なんぢの聖言はわれを活ししがゆゑに 今もなほわが艱難のときの安慰なり
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
高ぶる者おほいに我をあざわらへり されど我なんぢの法をはなれざりき
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
ヱホバよわれ汝がふるき往昔よりの審判をおもひいだして自から慰めたり
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
なんぢの法をすつる惡者のゆゑによりて 我はげしき怒をおこしたり
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
なんぢの律法はわが旅の家にてわが歌となれり
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
ヱホバよわれ夜間になんぢの名をおもひいだして なんぢの法をまもれり
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
われ汝のさとしを守りしによりてこの事をえたるなり
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
ヱホバはわがうくべき有なり われ汝のもろもろの言をまもらんといへり
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
われ心をつくして汝のめぐみを請求めたり ねがはくは聖言にしたがひて我をあはれみたまへ
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
我わがすべての途をおもひ 足をかへしてなんぢの證詞にむけたり
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
我なんぢの誡命をまもるに速けくしてたゆたはざりき
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
惡きものの繩われに纏ひたれども 我なんぢの法をわすれざりき
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
我なんぢのただしき審判のゆゑに 夜半におきてなんぢに感謝せん
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
われは汝をおそるる者 またなんぢの訓諭をまもるものの侶なり
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
ヱホバよ汝のあはれみは地にみちたり 願くはなんぢの律法をわれにをしへたまへ
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
ヱホバよなんぢ聖言にしたがひ惠をもてその僕をあしらひたまへり
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
われ汝のいましめを信ず ねがはくはわれに聡明と智識とををしへたまへ
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
われ苦しまざる前にはまよひいでぬ されど今はわれ聖言をまもる
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
なんぢは善にして善をおこなひたまふ ねがはくは汝のおきてを我にをしへたまへ
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
高ぶるもの虚偽をくはだてて我にさからへり われ心をつくしてなんぢの訓諭をまもらん
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
かれらの心はこえふとりて脂のごとし されど我はなんぢの法をたのしむ
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
困苦にあひたりしは我によきことなり 此によりて我なんぢの律法をまなびえたり
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
なんぢの口の法はわがためには千々のこがね白銀にもまされり
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
なんぢの手はわれを造りわれを形づくれり ねがはくは智慧をあたへて我になんぢの誡命をまなばしめたまへ
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
なんぢを畏るるものは我をみて喜ばん われ聖言によりて望をいたきたればなり
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
ヱホバよ我はなんぢの審判のただしく又なんぢが眞實をもて我をくるしめたまひしを知る
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
ねがはくは汝のしもべに宣ひたる聖言にしたがひて 汝の仁慈をわが安慰となしたまへ
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
なんぢの憐憫をわれに臨ませたまへ さらばわれ生ん なんぢの法はわが樂しめるところなり
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
高ぶるものに恥をかうぷらせたまへ かれらは虚偽をもて我をくつがへしたればなり されど我なんぢの訓諭をふかくおもはん
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
汝をおそるる者となんぢの證詞をしるものとを我にかへらしめたまへ
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
わがこころを全くして汝のおきてを守らしめたまへ さらばわれ恥をかうぶらじ
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
わが霊魂はなんぢの救をしたひてたえいるばかりなり 然どわれなほ聖言によりて望をいだく
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
なんぢ何のとき我をなぐさむるやといひつつ 我みことばを慕ふによりて眼おとろふ
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
我は煙のなかの革嚢のごとくなりぬれども 尚なんぢの律法をわすれず
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
汝のしもべの日は幾何ありや 汝いづれのとき我をせむるものに審判をおこなひたまふや
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
たかぶる者われを害はんとて阱をほれり かれらはなんぢの法にしたがはず
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
なんぢの誡命はみな眞實なり かれらは虚偽をもて我をせむ ねがはくは我をたすけたまへ
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
かれらは地にてほとんど我をほろぼせり されど我はなんぢの訓諭をすてざりき
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
願くはなんぢの仁慈にしたがひて我をいかしたまへ 然ばわれ御口よりいづる證詞をまもらん
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
ヱホバよみことばは天にてとこしえに定まり
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
なんぢの眞實はよろづ世におよぶ なんぢ地をかたく立たまへば地はつねにあり
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
これらのものはなんぢの命令にしたがひ 恒にありて今日にいたる 萬のものは皆なんぢの僕なればなり
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
なんぢの法わがたのしみとならざりしならば我はつひに患難のうちに滅びたるならん
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
われ恒になんぢの訓諭をわすれじ 汝これをもて我をいかしたまへばなり
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
我はなんぢの有なりねがはくは我をすくひたまへ われ汝のさとしを求めたり
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
惡きものは我をほろぼさんとして窺ひぬ われは唯なんぢのもろもろの證詞をおもはん
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
我もろもろの純全に限あるをみたり されど汝のいましめはいと廣し
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
われなんぢの法をいつくしむこといかばかりぞや われ終日これを深くおもふ
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
なんぢの誡命はつねに我とともにありて 我をわが仇にまさりて慧からしむ
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
我はなんぢの證詞をふかくおもふが故に わがすべての師にまさりて智慧おほし
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
我はなんぢの訓諭をまもるがゆゑに 老たる者にまさりて事をわきまふるなり
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
われ聖言をまもらんために わが足をとどめてもろもろのあしき途にゆかしめず
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
なんぢ我ををしへたまひしによりて 我なんぢの審判をはなれざりき
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
みことばの滋味はわが腭にあまきこといかばかりぞや 蜜のわが口に甘きにまされり
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
我なんぢの訓諭によりて智慧をえたり このゆゑに虚偽のすべての途をにくむ
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
なんぢの聖言はわがあしの燈火わが路のひかりなり
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
われなんぢのただしき審判をまもらんことをちかひ且かたくせり
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
われ甚いたく苦しめり ヱホバよねがはくは聖言にしたがひて我をいかしたまヘ
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
ヱホバよねがはくは誠意よりするわが口の献物をうけて なんぢの審判ををしへたまへ
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
わが霊魂はつねに危険ををかす されど我なんぢの法をわすれず
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
あしき者わがために羂をまうけたり されどわれ汝のさとしより迷ひいでざりき
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
われ汝のもろもろの證詞をとこしへにわが嗣業とせり これらの證詞はわが心をよろこばしむ
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
われ汝のおきてを終までとこしへに守らんとて之にこころを傾けたり
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
われ二心のものをにくみ汝のおきてを愛しむ
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
なんぢはわが匿るべき所わが盾なり われ聖言によりて望をいだく
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
惡きをなすものよ我をはなれされ われわが神のいましめを守らん
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
聖言にしたがひ我をささへて生存しめたまへ わが望につきて恥なからしめたまへ
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
われを支へたまへ さらばわれ安けかるべし われ恒になんぢの律法にこころをそそがん
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
すべて律法よりまよひいづるものを汝かろしめたまへり かれらの欺詐はむなしければなり
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
なんぢは地のすべての惡きものを渣滓のごとく除きさりたまふ この故にわれ汝のあかしを愛す
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
わが肉體なんぢを懼るるによりてふるふ 我はなんぢの審判をおそる
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
われは審判と公義とをおこなふ 我をすてて虐ぐるものに委ねたまふなかれ
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
汝のしもべの中保となりて福祉をえしめたまへ 高ぶるものの我をしへたぐるを容したまふなかれ
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
わが眼はなんぢの救となんぢのただしき聖言とをしたふによりておとろふ
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
ねがはくはなんぢの憐憫にしたがひてなんぢの僕をあしらひ 我になんぢの律法ををしへたまへ
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
我はなんぢの僕なり われに智慧をあたへてなんぢの證詞をしらしめたまへ
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
彼等はなんぢの法をすてたり 今はヱホバのはたらきたまふべき時なり
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
この故にわれ金よりもまじりなき金よりもまさりて汝のいましめを愛す
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
この故にもろもろのことに係るなんぢの一切のさとしを正しとおもふ 我すべてのいつはりの途をにくむ
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
汝のあかしは妙なり かかるが故にわが霊魂これをまもる
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
聖言うちひらくれば光をはなちて 愚かなるものをさとからしむ
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
我なんぢの誡命をしたふが故に わが口をひろくあけて喘ぎもとめたり
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
ねがはくは聖名を愛するものに恒になしたまふごとく身をかへして我をあはれみたまへ
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
聖言をもてわが歩履をととのへ もろもろの邪曲をわれに主たらしめたまふなかれ
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
われを人のしへたげより贖ひたまへ さらばわれ訓諭をまもらん
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
ねがはくは聖顔をなんぢの僕のうへにてらし 汝のおきてを我にをしへ給へ
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
人なんぢの法をまもらざるによりて わが眼のなみだ河のごとくに流る
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
ヱホバよなんぢは義しくなんぢの審判はなほし
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
汝ただしきと此上なき眞實とをもて その證詞を命じ給へり
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
わが敵なんぢの聖言をわすれたるをもて わが熱心われをほろぼせり
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
なんぢの聖言はいときよし 此故になんぢの僕はこれを愛す
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
われは微なるものにて人にあなどらるれども汝のさとしを忘れず
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
なんぢの義はとこしへの義なり汝ののりは眞理なり
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
われ患難と憂とにかかれども 汝のいましめはわが喜樂なり
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
なんぢの證詞はとこしへに義し ねがはくはわれに智慧をたまへ 我ながらふることを得ん
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
われ心をつくしてよばはれり ヱホバよ我にこたへたまへ 我なんぢの律法をまもらん
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
われ汝をよばはれり ねがはくはわれを救ひ給へ 我なんぢの證詞をまもらん
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
われ詰朝おきいでて呼はれり われ聖言によりて望をいだけり
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
夜の更のきたらぬに先だち わが眼はさめて汝のみことばを深くおもふ
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
ねがはくはなんぢの仁慈にしたがひてわが聲をききたまへ ヱホバよなんぢの審判にしたがひて我をいかしたまへ
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
惡をおひもとむるものは我にちかづけり 彼等はなんぢの法にとほくはなる
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
ヱホバよ汝はわれに近くましませり なんぢのすべての誡命はまことなり
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
われ早くよりなんぢの證詞によりて汝がこれを永遠にたてたまへることを知れり
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
ねがはくはわが患難をみて我をすくひたまへ 我なんぢの法をわすれざればなり
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
ねがはくはわが訟をあげつらひて我をあがなひ 聖言にしたがひて我をいかしたまへ
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
すくひは惡きものより遠くはなる かれらはなんぢの律法をもとめざればなり
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
ヱホバよなんぢの憐憫はおほいなり 願くはなんぢの審判にしたがひて我をいかしたまへ
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
我をせむる者われに敵するものおほし 我なんぢの證詞をはなるることなかりき
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
虚偽をおこなふもの汝のみことばを守らざるにより 我かれらを見てうれへたり
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
ねがはくはわが汝のさとしを愛すること幾何なるをかへりみたまへ ヱホバよなんぢの仁慈にしたがひて我をいかしたまへ
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
なんぢのみことばの總計はまことなり 汝のただしき審判はとこしへにいたるまで皆たゆることなし
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
もろもろの侯はゆゑなくして我をせむ 然どわが心はただ汝のみことばを畏る
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
われ人のおほいなる掠物をえたるごとくに 汝のみことばをよろこぶ
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
われ虚偽をにくみ之をいみきらへども 汝ののりを愛す
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
われ汝のただしき審判のゆゑをもて 一日に七次なんぢを讃稱ふ
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
なんぢの法をあいするものには大なる平安あり かれらには躓礙をあたふる者なし
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
ヱホバよ我なんぢの救をのぞみ汝のいましめをおこなへり
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
わが霊魂はなんぢの證詞をまもれり 我はいたく之をあいす
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
われなんぢの訓諭となんぢの證詞とをまもりぬ わがすべての道はみまへにあればなり
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
ヱホバよ願くはわがよぶ聲をみまへにちかづけ 聖言にしたがひて我にちゑをあたへたまへ
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
わが願をみまへにいたらせ 聖言にしたがひて我をたすけたまへ
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
わがくちびるは讃美をいだすべし 汝われに律法ををしへ給へばなり
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
わが舌はみことばを謳ふべし なんぢの一切のいましめは義なればなり
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
なんぢの手をつねにわが助となしたまへ われなんぢの訓諭をえらび用ゐたればなり
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
ヱホバよ我なんぢの救をしたへり なんぢの法はわがたのしみなり
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
願くはわが霊魂をながらへしめたまへ さらば汝をほめたたへん 汝のさばきの我をたすけんことを
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
われは亡はれたる羊のごとく迷ひいでぬ なんぢの僕をたづねたまへ われ汝のいましめを忘れざればなり
