Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Albarka ta tabbata ga waɗanda rayuwarsu ba ta da abin zargi, waɗanda suke tafiya bisa ga dokar Ubangiji.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Albarka ta tabbata ga waɗanda suke kiyaye ƙa’idodinsa suke kuma nemansa da dukan zuciyarsu.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
Ba sa yin wani abin da ba daidai ba; suna tafiya a hanyoyinsa.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Ka shimfiɗa farillan da dole a yi biyayya da su.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Kash, da a ce hanyoyina tsayayyu ne a yin biyayya da ƙa’idodinka mana!
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Da ba zan sha kunya ba sa’ad da na lura da dukan umarnanka.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Zan yabe ka da zuciya ta gaskiya yayinda nake koyon dokokinka masu adalci.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Zan yi biyayya da ƙa’idodinka; kada ka yashe ni ɗungum.
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Yaya matashi zai kiyaye hanyarsa da tsabta? Sai ta yin rayuwa bisa ga maganarka.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Na neme ka da dukan zuciyata; kada ka bar ni in kauce daga umarnanka.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
Na ɓoye maganarka a cikin zuciyata don kada in yi maka zunubi.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Yabo ya tabbata gare ka, ya Ubangiji; ka koya mini ƙa’idodinka.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Da leɓunana na ba da labarin dukan dokokin da suka fito bakinka.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Na yi farin ciki da bin farillanka yadda mutum yakan yi farin ciki da arziki mai yawa.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Na yi tunani a kan farillanka na kuma lura da hanyoyinka.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
Na yi murna a cikin ƙa’idodinka; ba zan ƙyale maganarka ba.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Ka yi alheri ga bawanka, zan kuwa rayu; zan yi biyayya da maganarka.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Ka buɗe idanuna don in iya gani abubuwan banmamaki a cikin dokarka.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Ni baƙo ne a duniya; kada ka ɓoye mini umarnanka.
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Zuciyata ta ƙosa saboda marmari don dokokinka koyaushe.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Ka tsawata wa masu fariya, waɗanda suke la’anta waɗanda kuma suka kauce daga umarnanka.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Ka cire mini ba’a da reni, gama ina kiyaye farillanka.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Ko da yake masu mulki sun zauna tare suna ɓata mini suna, bawanka zai yi tunani a kan ƙa’idodinka.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Farillanka ne abin farin cikina; su ne mashawartana.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
An kwantar da ni ƙasa cikin ƙura; ka kiyaye raina bisa ga maganarka.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Na ba da labari hanyoyina ka kuma amsa mini; ka koya mini ƙa’idodinka.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Bari in gane koyarwar farillanka; sa’an nan zan yi tunani a kan abubuwan banmamakinka.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Raina ya gaji da baƙin ciki; ka ƙarfafa ni bisa ga maganarka.
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Ka kiyaye ni daga hanyoyin ruɗu; ka yi mini alheri ta wurin dokokinka.
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Na zaɓi hanyar gaskiya; na sa zuciyata a kan dokokinka.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Na riƙe farillanka kankan, ya Ubangiji; kada ka sa in sha kunya.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Ina gudu a kan hanyar umarnanka, gama ka’yantar da zuciyata.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
Ka koya mini Ya Ubangiji, don in bi ƙa’idodinka; sa’an nan zan kiyaye su har ƙarshe.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Ka ba ni ganewa, zan kuwa kiyaye dokarka in kuma yi biyayya da ita da dukan zuciyata.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Ka bi da ni a hanyar umarnanka, gama a can zan sami farin ciki.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Ka juye zuciyata wajen farillanka ba wajen riba ta sonkai ba.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Ka juye idanuna daga abubuwa marasa amfani; ka kiyaye raina bisa ga maganarka.
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Ka cika alkawarinka ga bawanka, saboda a ji tsoronka.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Ka kawar da shan kunyar da nake tsoro, gama dokokinka nagari ne.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Ina marmarin farillanka ƙwarai! Ka kiyaye raina cikin adalcinka.
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
Bari ƙaunarka marar ƙarewa ta zo gare ni, ya Ubangiji, cetonka bisa ga alkawarinka;
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
sa’an nan zan amsa wa masu cin mutuncina, gama na dogara ga maganarka.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Kada ka ƙwace maganarka daga bakina, gama na sa zuciyata a dokokinka.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Kullayaumi zan yi biyayya da dokokinka, har abada abadin.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Zan yi ta yawo a sake gama na nemi farillanka.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Zan yi maganar farillanka a gaban sarakuna ba kuwa za a kunyata ni ba,
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
gama ina farin ciki da umarnanka saboda ina ƙaunarsu.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Na ɗaga hannuwana ga umarnanka, waɗanda nake ƙauna, ina kuma tunani a kan ƙa’idodinka.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Tuna da maganarka ga bawanka, gama ka ba ni bege.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Ta’aziyyata cikin wahalata ita ce alkawarinka yana kiyaye raina.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Masu fariya suna yi mini ba’a ba tare da an hana su ba, amma ban rabu da dokar ba.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Na tuna da dokokinka na tun dā, ya Ubangiji, na kuwa sami ta’aziyya a cikinsu.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Fushi ya kama ni saboda mugaye, waɗanda suka keta dokokinka.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Ƙa’idodinka su ne kan waƙata a duk inda na sauka.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Da dare na tuna da sunanka, ya Ubangiji, zan kuwa kiyaye dokarka.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Wannan shi ne na saba yi, ina yin biyayya da farillanka.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
Kai ne rabona, ya Ubangiji; na yi alkawarin in kiyaye maganarka.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Na nemi fuskarka da dukan zuciyata; ka yi mini alheri bisa ga alkawarinka.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Na lura da hanyoyina na kuma mayar da matakaina ga farillanka.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Zan gaggauta ba zan ɓata lokaci ba in yi biyayya da umarnanka.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Ko da yake mugaye sun ɗaura ni da igiyoyi, ba zan manta da dokokinka ba.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Da tsakar dare nakan tashi in gode maka saboda dokokinka masu adalci.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Ni aboki ne ga duk mai tsoronka, ga duk wanda yake bin farillanka.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Duniya ta cika da ƙaunarka, ya Ubangiji; ka koya mini ƙa’idodinka.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Ka yi wa bawanka alheri bisa ga maganarka, ya Ubangiji.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Ka koya mini sani da kuma hukunci mai kyau, gama na gaskata a umarnanka.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Kafin in sha wahala na kauce, amma yanzu ina biyayya da maganarka.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Kai nagari ne, kuma abin da kake yi yana da kyau; ka koya mini ƙa’idodinka.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Ko da yake masu fariya sun shafe ni da ƙarairayi, na kiyaye farillanka da dukan zuciyata.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Zukatansu sun yi tauri da kuma marasa tausayi amma ina farin ciki a dokarka.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Ya yi kyau da na sha wahala don in koyi ƙa’idodinka.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Doka daga bakinka ya fi mini daraja fiye da azurfa da zinariya guda dubu.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Hannuwanka ne suka yi suka kuma siffanta ni; ka ba ni ganewa don in koyi umarnanka.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Bari waɗanda suke tsoronka su yi farin ciki sa’ad da suke gan ni, gama na sa zuciyata a maganarka.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Ya Ubangiji na sani, cewa dokokinka masu adalci ne, kuma cikin aminci ka hore ni.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Bari ƙaunarka marar ƙarewa tă yi mini ta’aziyya, bisa ga alkawarinka ga bawanka.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Bari tausayinka yă zo mini don in rayu, gama dokarka ce farin cikina.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Bari masu girman kai su sha kunya saboda abubuwa marasa kyau da suke yi mini ba dalili; amma zan yi tunani a kan farillanka.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Bari waɗanda suke tsoronka su juya gare ni, waɗanda suka gane da farillanka.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Bari zuciyata ta kasance marar abin zargi wajen ƙa’idodinka, don kada in sha kunya.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Raina ya tafke da marmari don cetonka, amma na sa zuciyata a maganarka.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Idanuna sun gaji, suna jiran alkawarinka; Na ce, “Yaushe za ka ta’azantar da ni?”
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Ko da yake ni kamar salkar ruwan inabi ne a cikin hayaƙi, ban manta da ƙa’idodinka ba.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Har yaushe bawanka zai yi ta jira? Yaushe za ka hukunta masu tsananta mini?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Masu girman kai sun haƙa mini rami, sun ƙetare dokarka.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Dukan umarnanka abin dogara ne; ka taimake ni, gama mutane suna tsananta mini ba dalili.
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Sun kusa gama da ni a duniya, amma ban bar bin farillanka ba.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Ka kiyaye raina bisa ga ƙaunarka, zan kuwa yi biyayya da farillan bakinka.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
Maganarka, ya Ubangiji madawwamiya ce; tana nan daram a cikin sammai.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
Amincinka yana cin gaba cikin dukan zamanai; ka kafa duniya ta kuma dawwama.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Dokokinka sun dawwama har yă zuwa yau, gama dukan abubuwa suna maka hidima.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Da ba don dokarka ce farin cikina ba, da na hallaka a cikin azabana.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Ba zan taɓa manta da farillanka ba, gama ta wurinsu ne ka kiyaye raina.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Ka cece ni, gama ni naka ne; na yi ƙoƙarin neman farillanka.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Mugaye suna jira su hallaka ni, amma zan yi ta tunani a kan farillanka.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Ga duk cikakke na ga kāsawa; amma umarnanka ba su da iyaka.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Kash, ga yadda nake ƙaunar dokarka! Ina tunani a kanta dukan yini.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Umarnanka suna sa in zama mai hikima fiye da abokan gābana, gama kullum suna tare da ni.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Ina da ganewa sosai fiye da dukan malamaina, gama ina tunani a kan farillanka.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Ina da ganewa fiye da dattawa, gama ina biyayya da farillanka.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Na kiyaye ƙafafuna daga kowace muguwar hanya domin in yi biyayya da maganarka.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Ban rabu da dokokinka ba, gama kai da kanka ne ka koya mini.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Ɗanɗanon maganarka akwai zaki, sun ma fi zuma zaki a bakina!
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Na sami ganewa daga farillanka; saboda haka ina ƙin kowace hanyar da ba daidai ba.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Maganarka fitila ce ga ƙafafuna haske kuma a kan hanyata.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Na yi rantsuwa na kuma tabbatar da shi, cewa zan bi dokokinka masu adalci.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Na sha wahala sosai; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga maganarka.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Ka karɓi yabon bakina da nake yi da yardar rai, ya Ubangiji, ka kuwa koya mini dokokinka.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Ko da yake kullum ina riƙe da raina a hannuwana, ba zan manta da dokarka ba.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Mugaye sun kafa mini tarko, amma ban kauce daga farillanka ba.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Farillanka su ne gādona har abada; su ne farin cikin zuciyata.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Zuciyata ta shirya a kan kiyaye ƙa’idodinka har ƙarshe.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Na ƙi mutane masu baki biyu, amma ina ƙauna dokarka.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Kai ne mafakata da garkuwata; na sa zuciyata a maganarka.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Ku rabu da ni, ku masu aikata mugunta, don in kiyaye umarnan Allahna!
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Ka raya ni bisa ga alkawarinka, zan kuwa rayu; kada ka bari a gwale sa zuciyata.
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Ka riƙe ni za a kuma cece ni; kullayaumi zan ɗauka ƙa’idodinka da muhimmanci.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Ka ki dukan waɗanda suka kauce daga ƙa’idodinka, gama yaudararsu banza ne.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Dukan mugayen duniya ka zubar kamar datti; saboda haka nake ƙaunar farillanka.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Naman jikina na rawan jiki don tsoronka; na cika da tsoron dokokinka.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Na aikata abin da yake mai adalci da kuma daidai; kada ka ni a hannun masu danne ni.
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Ka tabbatar da lafiyar bawanka; kada ka bar masu girman kai su danne ni.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Idanuna sun gaji, da jiran cetonka, da jiran alkawarinka mai adalci.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Ka yi da bawanka bisa ga ƙaunarka ka kuma koya mini ƙa’idodinka.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Ni bawanka ne, ka ba ni fahimi don in gane farillanka.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Lokaci ya yi da za ka yi wani abu, ya Ubangiji; ana karya dokarka.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Saboda ina ƙaunar umarnanka fiye da zinariya, kai, fiye da zinariya zalla,
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
saboda kuma ina lura da dukan farillanka da kyau, na ƙi kowace hanyar da ba daidai ba.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Farillanka masu banmamaki ne; saboda haka nake yin biyayya da su.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Fassarar maganganunka sukan ba da haske; sukan ba da ganewa ga marar ilimi.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Ina hakkin da bakina a buɗe, ina marmarin umarnanka.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Ka juye wurina ka kuma yi mini jinƙai, yadda kullum ka yi wa waɗanda suke ƙaunar sunanka.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Ka bi da sawuna bisa ga maganarka; kada ka bar zunubi yă mallake ni.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Ka fanshe ni daga mutane masu danniya, don in yi biyayya da farillanka.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Ka sa fuskarka ta haskaka a kan bawanka ka kuma koya mini ƙa’idodinka.
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Hawaye suna malalowa daga idanuna kamar rafi, gama ba a biyayya da dokarka.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
Mai adalci ne kai, ya Ubangiji, dokokinka kuma daidai ne.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Farillan da ka shimfiɗa masu adalci ne; su kuma abin dogara ne ƙwarai.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Kishina ya cinye ni ɗungum, gama abokan gābana sun yi biris da maganganunka.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
An gwada alkawuranka sarai, bawanka kuwa yana ƙaunarsu.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Ko da yake ni ba kome ba ne an kuwa rena ni, ba na manta da farillanka.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Adalcinka dawwammame ne dokar kuma gaskiya ce.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Wahala da damuwa suna a kaina, amma umarnanka su ne farin cikina.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Farillanka daidai ne har abada; ka ba ni ganewa don in rayu.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Na yi kira da dukan zuciyata; ka amsa mini, ya Ubangiji, zan kuwa yi biyayya da ƙa’idodinka.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Na yi kira gare ka; ka cece ni zan kuwa kiyaye farillanka.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Na tashi kafin fitowar rana na kuma yi kukan neman taimako; na sa zuciyata a maganarka.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Ban rufe idanuna ba dukan dare, don in yi tunani a kan alkawuranka.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Ka ji muryata bisa ga ƙaunarka; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga dokokinka.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Waɗanda suke ƙirƙiro mugayen dabaru suna nan kusa, amma suna nesa da dokarka.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Duk da haka kana kusa, ya Ubangiji, kuma dukan umarnanka gaskiya ne.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Tun tuni na koyi daga farillanka cewa ka kafa su su kasance har abada.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Ka dubi wahalata ka cece ni, gama ban manta da dokarka ba.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Ka kāre manufata ka kuma fanshe ni, ka cece rai na kamar yadda ka alkawarta!
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Ceto yana nesa da mugaye, gama ba sa neman ƙa’idodinka.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Tausayinka da girma yake, ya Ubangiji; ka kiyaye raina bisa ga dokokinka.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Maƙiya masu yawa ne suke tsananta mini, amma ban rabu da farillanka ba.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Na dubi marasa aminci da ƙyama, gama ba sa yin biyayya da maganarka.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Dubi yadda nake ƙaunar farillanka; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga ƙaunarka.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Dukan maganganunka gaskiya ne; dukan dokokinka masu adalci madawwami ne.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Masu mulki suna tsananta mini ba dalili, amma zuciyata na rawan jiki game da maganarka.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Ina farin ciki da alkawarinka kamar yadda wani kan sami ganima mai girma.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Na ƙi ina kuma ƙyamar ƙarya amma ina ƙaunar dokarka.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Sau bakwai a rana ina yabonka saboda dokokinka masu adalci.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Waɗanda suke ƙaunar dokarka suna da babban salama, kuma babu abin da zai sa su yi tuntuɓe.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Ina jiran cetonka, ya Ubangiji, ina kuma bin umarnanka.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Ina biyayya da farillanka, gama ina ƙaunarsu ƙwarai.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Ina biyayya da farillanka da kuma koyarwarka, gama dukan hanyoyina sanannu ne gare ka.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Bari kukata ta zo gare ka, ya Ubangiji; ka ba ni ganewa bisa ga maganarka.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Bari roƙona yă zo gabanka; ka cece ni bisa ga alkawarinka.
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Bari leɓunana su cika da yabonka, gama ka koya mini ƙa’idodinka.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Bari harshena yă rera game da maganarka, gama dukan umarnanka masu adalci ne.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Bari hannunka yă kasance a shirye don yă taimake ni, gama na zaɓi farillanka.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Ina marmarin cetonka, ya Ubangiji, dokarka kuwa ita ce farin cikina.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Bari in rayu don in yabe ka, bari kuma dokokinka su raya ni.
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Na kauce kamar ɓatacciyar tunkiya. Ka nemi bawanka, gama ban manta da umarnanka ba.
