Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Heureux ceux qui sont intègres dans leur voie, Qui marchent selon la loi de l’Éternel!
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Heureux ceux qui gardent ses préceptes, Qui le cherchent de tout leur cœur,
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
Qui ne commettent point d’iniquité, Et qui marchent dans ses voies!
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Tu as prescrit tes ordonnances, Pour qu’on les observe avec soin.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Puissent mes actions être bien réglées, Afin que je garde tes statuts!
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Alors je ne rougirai point, A la vue de tous tes commandements.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Je te louerai dans la droiture de mon cœur, En apprenant les lois de ta justice.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Je veux garder tes statuts: Ne m’abandonne pas entièrement!
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Comment le jeune homme rendra-t-il pur son sentier? En se dirigeant d’après ta parole.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Je te cherche de tout mon cœur: Ne me laisse pas égarer loin de tes commandements!
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
Je serre ta parole dans mon cœur, Afin de ne pas pécher contre toi.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Béni sois-tu, ô Éternel! Enseigne-moi tes statuts!
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
De mes lèvres j’énumère Toutes les sentences de ta bouche.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Je me réjouis en suivant tes préceptes, Comme si je possédais tous les trésors.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Je médite tes ordonnances, J’ai tes sentiers sous les yeux.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
Je fais mes délices de tes statuts, Je n’oublie point ta parole.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Fais du bien à ton serviteur, pour que je vive Et que j’observe ta parole!
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Ouvre mes yeux, pour que je contemple Les merveilles de ta loi!
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Je suis un étranger sur la terre: Ne me cache pas tes commandements!
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Mon âme est brisée par le désir Qui toujours la porte vers tes lois.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Tu menaces les orgueilleux, ces maudits, Qui s’égarent loin de tes commandements.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Décharge-moi de l’opprobre et du mépris! Car j’observe tes préceptes.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Des princes ont beau s’asseoir et parler contre moi, Ton serviteur médite tes statuts.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Tes préceptes font mes délices, Ce sont mes conseillers.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Mon âme est attachée à la poussière: Rends-moi la vie selon ta parole!
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Je raconte mes voies, et tu m’exauces: Enseigne-moi tes statuts!
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Fais-moi comprendre la voie de tes ordonnances, Et je méditerai sur tes merveilles!
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Mon âme pleure de chagrin: Relève-moi selon ta parole!
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Éloigne de moi la voie du mensonge, Et accorde-moi la grâce de suivre ta loi!
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Je choisis la voie de la vérité, Je place tes lois sous mes yeux.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Je m’attache à tes préceptes: Éternel, ne me rends point confus!
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Je cours dans la voie de tes commandements, Car tu élargis mon cœur.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
Enseigne-moi, Éternel, la voie de tes statuts, Pour que je la retienne jusqu’à la fin!
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Donne-moi l’intelligence, pour que je garde ta loi Et que je l’observe de tout mon cœur!
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Conduis-moi dans le sentier de tes commandements! Car je l’aime.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Incline mon cœur vers tes préceptes, Et non vers le gain!
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Détourne mes yeux de la vue des choses vaines, Fais-moi vivre dans ta voie!
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Accomplis envers ton serviteur ta promesse, Qui est pour ceux qui te craignent!
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Éloigne de moi l’opprobre que je redoute! Car tes jugements sont pleins de bonté.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Voici, je désire pratiquer tes ordonnances: Fais-moi vivre dans ta justice!
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
Éternel, que ta miséricorde vienne sur moi, Ton salut selon ta promesse!
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Et je pourrai répondre à celui qui m’outrage, Car je me confie en ta parole.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
N’ôte pas entièrement de ma bouche la parole de la vérité! Car j’espère en tes jugements.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Je garderai ta loi constamment, A toujours et à perpétuité.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Je marcherai au large, Car je recherche tes ordonnances.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Je parlerai de tes préceptes devant les rois, Et je ne rougirai point.
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Je fais mes délices de tes commandements. Je les aime.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Je lève mes mains vers tes commandements que j’aime, Et je veux méditer tes statuts.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Souviens-toi de ta promesse à ton serviteur, Puisque tu m’as donné l’espérance!
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
C’est ma consolation dans ma misère, Car ta promesse me rend la vie.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Des orgueilleux me chargent de railleries; Je ne m’écarte point de ta loi.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Je pense à tes jugements d’autrefois, ô Éternel! Et je me console.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Une colère ardente me saisit à la vue des méchants Qui abandonnent ta loi.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Tes statuts sont le sujet de mes cantiques, Dans la maison où je suis étranger.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
La nuit je me rappelle ton nom, ô Éternel! Et je garde ta loi.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
C’est là ce qui m’est propre, Car j’observe tes ordonnances.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
Ma part, ô Éternel! Je le dis, C’est de garder tes paroles.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Je t’implore de tout mon cœur: Aie pitié de moi, selon ta promesse!
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Je réfléchis à mes voies, Et je dirige mes pieds vers tes préceptes.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Je me hâte, je ne diffère point D’observer tes commandements.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Les pièges des méchants m’environnent; Je n’oublie point ta loi.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Au milieu de la nuit je me lève pour te louer, A cause des jugements de ta justice.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Je suis l’ami de tous ceux qui te craignent, Et de ceux qui gardent tes ordonnances.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
La terre, ô Éternel! Est pleine de ta bonté; Enseigne-moi tes statuts!
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Tu fais du bien à ton serviteur, O Éternel! Selon ta promesse.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Enseigne-moi le bon sens et l’intelligence! Car je crois à tes commandements.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Avant d’avoir été humilié, je m’égarais; Maintenant j’observe ta parole.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Tu es bon et bienfaisant; Enseigne-moi tes statuts!
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Des orgueilleux imaginent contre moi des faussetés; Moi, je garde de tout mon cœur tes ordonnances.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Leur cœur est insensible comme la graisse; Moi, je fais mes délices de ta loi.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Il m’est bon d’être humilié, Afin que j’apprenne tes statuts.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Mieux vaut pour moi la loi de ta bouche Que mille objets d’or et d’argent.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Tes mains m’ont créé, elles m’ont formé; Donne-moi l’intelligence, pour que j’apprenne tes commandements!
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Ceux qui te craignent me voient et se réjouissent, Car j’espère en tes promesses.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Je sais, ô Éternel! Que tes jugements sont justes; C’est par fidélité que tu m’as humilié.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Que ta bonté soit ma consolation, Comme tu l’as promis à ton serviteur!
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Que tes compassions viennent sur moi, pour que je vive! Car ta loi fait mes délices.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Qu’ils soient confondus, les orgueilleux qui m’oppriment sans cause! Moi, je médite sur tes ordonnances.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Qu’ils reviennent à moi, ceux qui te craignent, Et ceux qui connaissent tes préceptes!
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Que mon cœur soit sincère dans tes statuts, Afin que je ne sois pas couvert de honte!
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Mon âme languit après ton salut; J’espère en ta promesse.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Mes yeux languissent après ta promesse; Je dis: Quand me consoleras-tu?
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Car je suis comme une outre dans la fumée; Je n’oublie point tes statuts.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Quel est le nombre des jours de ton serviteur? Quand feras-tu justice de ceux qui me persécutent?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Des orgueilleux creusent des fosses devant moi; Ils n’agissent point selon ta loi.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Tous tes commandements ne sont que fidélité; Ils me persécutent sans cause: secours-moi!
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Ils ont failli me terrasser et m’anéantir; Et moi, je n’abandonne point tes ordonnances.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Rends-moi la vie selon ta bonté, Afin que j’observe les préceptes de ta bouche!
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
A toujours, ô Éternel! Ta parole subsiste dans les cieux.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
De génération en génération ta fidélité subsiste; Tu as fondé la terre, et elle demeure ferme.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
C’est d’après tes lois que tout subsiste aujourd’hui, Car toutes choses te sont assujetties.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Si ta loi n’eût fait mes délices, J’eusse alors péri dans ma misère.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Je n’oublierai jamais tes ordonnances, Car c’est par elles que tu me rends la vie.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Je suis à toi: sauve-moi! Car je recherche tes ordonnances.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Des méchants m’attendent pour me faire périr; Je suis attentif à tes préceptes.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Je vois des bornes à tout ce qui est parfait: Tes commandements n’ont point de limite.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Combien j’aime ta loi! Elle est tout le jour l’objet de ma méditation.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Tes commandements me rendent plus sage que mes ennemis, Car je les ai toujours avec moi.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Je suis plus instruit que tous mes maîtres, Car tes préceptes sont l’objet de ma méditation.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
J’ai plus d’intelligence que les vieillards, Car j’observe tes ordonnances.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Je retiens mon pied loin de tout mauvais chemin, Afin de garder ta parole.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Je ne m’écarte pas de tes lois, Car c’est toi qui m’enseignes.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Que tes paroles sont douces à mon palais, Plus que le miel à ma bouche!
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Par tes ordonnances je deviens intelligent, Aussi je hais toute voie de mensonge.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Ta parole est une lampe à mes pieds, Et une lumière sur mon sentier.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Je jure, et je le tiendrai, D’observer les lois de ta justice.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Je suis bien humilié: Éternel, rends-moi la vie selon ta parole!
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Agrée, ô Éternel! Les sentiments que ma bouche exprime, Et enseigne-moi tes lois!
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Ma vie est continuellement exposée, Et je n’oublie point ta loi.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Des méchants me tendent des pièges, Et je ne m’égare pas loin de tes ordonnances.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Tes préceptes sont pour toujours mon héritage, Car ils sont la joie de mon cœur.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
J’incline mon cœur à pratiquer tes statuts, Toujours, jusqu’à la fin.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Je hais les hommes indécis, Et j’aime ta loi.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Tu es mon asile et mon bouclier; J’espère en ta promesse.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Éloignez-vous de moi, méchants, Afin que j’observe les commandements de mon Dieu!
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Soutiens-moi selon ta promesse, afin que je vive, Et ne me rends point confus dans mon espérance!
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Sois mon appui, pour que je sois sauvé, Et que je m’occupe sans cesse de tes statuts!
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Tu méprises tous ceux qui s’écartent de tes statuts, Car leur tromperie est sans effet.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Tu enlèves comme de l’écume tous les méchants de la terre; C’est pourquoi j’aime tes préceptes.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Ma chair frissonne de l’effroi que tu m’inspires, Et je crains tes jugements.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
J’observe la loi et la justice: Ne m’abandonne pas à mes oppresseurs!
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Prends sous ta garantie le bien de ton serviteur, Ne me laisse pas opprimer par des orgueilleux!
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Mes yeux languissent après ton salut, Et après la promesse de ta justice.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Agis envers ton serviteur selon ta bonté, Et enseigne-moi tes statuts!
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Je suis ton serviteur: donne-moi l’intelligence, Pour que je connaisse tes préceptes!
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Il est temps que l’Éternel agisse: Ils transgressent ta loi.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
C’est pourquoi j’aime tes commandements, Plus que l’or et que l’or fin;
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
C’est pourquoi je trouve justes toutes tes ordonnances, Je hais toute voie de mensonge.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Tes préceptes sont admirables: Aussi mon âme les observe.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
La révélation de tes paroles éclaire, Elle donne de l’intelligence aux simples.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
J’ouvre la bouche et je soupire, Car je suis avide de tes commandements.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Tourne vers moi ta face, et aie pitié de moi, Selon ta coutume à l’égard de ceux qui aiment ton nom!
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Affermis mes pas dans ta parole, Et ne laisse aucune iniquité dominer sur moi!
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Délivre-moi de l’oppression des hommes, Afin que je garde tes ordonnances!
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Fais luire ta face sur ton serviteur, Et enseigne-moi tes statuts!
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Mes yeux répandent des torrents d’eaux, Parce qu’on n’observe point ta loi.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
Tu es juste, ô Éternel! Et tes jugements sont équitables;
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Tu fondes tes préceptes sur la justice Et sur la plus grande fidélité.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Mon zèle me consume, Parce que mes adversaires oublient tes paroles.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Ta parole est entièrement éprouvée, Et ton serviteur l’aime.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Je suis petit et méprisé; Je n’oublie point tes ordonnances.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Ta justice est une justice éternelle, Et ta loi est la vérité.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
La détresse et l’angoisse m’atteignent: Tes commandements font mes délices.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Tes préceptes sont éternellement justes: Donne-moi l’intelligence, pour que je vive!
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Je t’invoque de tout mon cœur: exauce-moi, Éternel, Afin que je garde tes statuts!
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Je t’invoque: sauve-moi, Afin que j’observe tes préceptes!
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Je devance l’aurore et je crie; J’espère en tes promesses.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Je devance les veilles et j’ouvre les yeux, Pour méditer ta parole.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Écoute ma voix selon ta bonté! Rends-moi la vie selon ton jugement!
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Ils s’approchent, ceux qui poursuivent le crime, Ils s’éloignent de la loi.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Tu es proche, ô Éternel! Et tous tes commandements sont la vérité.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Dès longtemps je sais par tes préceptes Que tu les as établis pour toujours.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Vois ma misère, et délivre-moi! Car je n’oublie point ta loi.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Défends ma cause, et rachète-moi; Rends-moi la vie selon ta promesse!
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Le salut est loin des méchants, Car ils ne recherchent pas tes statuts.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Tes compassions sont grandes, ô Éternel! Rends-moi la vie selon tes jugements!
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Mes persécuteurs et mes adversaires sont nombreux; Je ne m’écarte point de tes préceptes,
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Je vois avec dégoût des traîtres Qui n’observent pas ta parole.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Considère que j’aime tes ordonnances: Éternel, rends-moi la vie selon ta bonté!
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Le fondement de ta parole est la vérité, Et toutes les lois de ta justice sont éternelles.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Des princes me persécutent sans cause; Mais mon cœur ne tremble qu’à tes paroles.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Je me réjouis de ta parole, Comme celui qui trouve un grand butin.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Je hais, je déteste le mensonge; J’aime ta loi.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Sept fois le jour je te célèbre, A cause des lois de ta justice.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Il y a beaucoup de paix pour ceux qui aiment ta loi, Et il ne leur arrive aucun malheur.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
J’espère en ton salut, ô Éternel! Et je pratique tes commandements.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Mon âme observe tes préceptes, Et je les aime beaucoup.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Je garde tes ordonnances et tes préceptes, Car toutes mes voies sont devant toi.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Que mon cri parvienne jusqu’à toi, ô Éternel! Donne-moi l’intelligence, selon ta promesse!
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Que ma supplication arrive jusqu’à toi! Délivre-moi, selon ta promesse!
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Que mes lèvres publient ta louange! Car tu m’enseignes tes statuts.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Que ma langue chante ta parole! Car tous tes commandements sont justes.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Que ta main me soit en aide! Car j’ai choisi tes ordonnances.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Je soupire après ton salut, ô Éternel! Et ta loi fait mes délices.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Que mon âme vive et qu’elle te loue! Et que tes jugements me soutiennent!
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Je suis errant comme une brebis perdue: cherche ton serviteur, Car je n’oublie point tes commandements.
