Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
