Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
ALEF Blaženi oni kojih je put neokaljan, koji hode po Zakonu Jahvinu!
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Blaženi oni koji čuvaju propise njegove, čitavim srcem njega traže;
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
koji ne čine bezakonje, već hode putovima njegovim.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Naredbe si svoje dao da se brižno čuvaju.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
O, kad bi čvrsti bili putovi moji da tvoja čuvam pravila!
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Neću se postidjeti tada kad budem pazio na zapovijedi tvoje.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Slavit ću te u čestitosti srca kad naučim sudove pravde tvoje.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Tvoja ću pravila čuvati: ne zapusti me nikada!
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
BET Kako će mladić čistim sačuvati put svoj? Čuvajući riječi tvoje.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Svim srcem svojim tebe tražim; ne daj da zastranim od zapovijedi tvojih.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
U srce pohranih riječ tvoju da protiv tebe ne sagriješim.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Blagoslovljen si, o Jahve, nauči me svojim pravilima.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Usnama svojim navješćujem sudove usta tvojih.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Putu se propisa tvojih radujem više no svemu bogatstvu.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Razmišljat ću o naredbama tvojim i putove ću tvoje razmatrat'.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
Uživat ću u pravilima tvojim, riječi tvojih neću zaboravit'.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
GIMEL Milostiv budi meni, sluzi svojem, da živim i tvoje riječi čuvam.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Otvori oči moje da gledam divote tvoga Zakona!
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Ja sam došljak na zemlji, zapovijedi svoje nemoj od mene skrivati!
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Duša mi gine u svako doba žudeći za tvojim odlukama.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Oholima ti si zaprijetio: prokleti koji odstupaju od zapovijedi tvojih.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Uzmi s mene rug i sramotu, jer tvoje ja čuvam propise.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Pa nek' se sastaju knezovi i proti meni govore, tvoj sluga razmišlja o pravilima tvojim.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Jer tvoja su svjedočanstva uživanje moje, tvoja su pravila moji savjetnici.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
DALET Moja duša leži u prašini: po riječi svojoj vrati mi život.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Kazivao sam ti svoje putove i ti si me čuo: pravilima me svojim nauči.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Pokaži mi put odredaba svojih i o čudesima ću tvojim razmišljat'.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Suze roni duša moja od žalosti: po riječi svojoj ti me podigni!
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Daleko me drži od puta zablude i Zakonom me svojim obdari!
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Put istine ja sam odabrao, pred oči sam stavio odluke tvoje.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Uz propise tvoje ja čvrsto prianjam, o Jahve, nemoj me postidjeti!
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Ja kročim putem zapovijedi tvojih jer si mi prosvijetlio srce.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
HE Pokaži mi, Jahve, stazu pravila svojih i ja ću je čuvati do kraja.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Pouči me da se tvoga držim Zakona i čuvat ću ga svim srcem.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Uputi me stazom svojih zapovijedi, jer ja u njoj uživam.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Prikloni mi srce propisima svojim, a ne k pohlepi!
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Odvrati moje oči da ne vide ništavost, život mi čuvaj na putu svojemu!
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Ispuni svom sluzi obećanje koje si onima dao što te se boje.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Ukloni sramotu od koje strahujem, jer divni su tvoji sudovi.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Evo, čeznem za naredbama tvojim: pravdom me svojom poživi.
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
VAU Nek' milost tvoja, o Jahve, dođe na mene i spasenje tvoje po tvom obećanju.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Odgovorit ću onima koji me ruže, jer se uzdam u riječ tvoju.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Od mojih usta ne oduzmi riječ istine, jer se uzdam u sudove tvoje.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Tvoj ću Zakon čuvati uvijek i dovijeka.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Hodit ću putem prostranim, jer naredbe tvoje istražujem.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Pred kraljevima o tvojim ću propisima govorit' i zbunit' se neću.
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
U zapovijedima tvojim moja je naslada jer ih ljubim.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Prema zapovijedima tvojim ja podižem ruke i o tvojim odredbama razmišljam.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
ZAJIN Spomeni se svoje riječi sluzi svojem kojom si mi dao nadu.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
U nevolji sva mi je utjeha što mi život čuva riječ tvoja.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Oholice me napadaju žestoko, ali ja od tvog Zakona ne odstupam.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Sjećam se, o Jahve, davnih sudova tvojih i to me tješi.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Bijes me hvata zbog grešnika koji tvoj Zakon napuštaju.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Tvoje su mi naredbe pjesma u zemlji kojom putujem.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Noću se spominjem, Jahve, imena tvojega i tvoj čuvam Zakon.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Evo što je želja moja: čuvati tvoje odredbe.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
HET Dio je moj, o Jahve - rekoh - da tvoje čuvam riječi.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Svim srcem lice tvoje ganuti hoću: smiluj mi se po svom obećanju.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Promislio sam putove svoje i k tvojem sam svjedočanstvu upravio noge.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Hitam i ne oklijevam da zapovijedi tvoje čuvam.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Opletoše me užeta grešnika, ali tvoga Zakona ja ne zaboravljam.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
U ponoći ustajem da te slavim zbog pravednih tvojih odluka.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Prijatelj sam svima koji te se boje i koji tvoje čuvaju naredbe.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Dobrote tvoje, Jahve, puna je zemlja; nauči me odredbama svojim.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
TET Učinio si dobro svom sluzi, Jahve, po riječi svojoj.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Nauči me razumu i znanju, jer u zapovijedi tvoje vjerujem.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Prije nego bjeh ponižen, lutao sam, ali sada tvoju čuvam riječ.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Ti si tako dobar i dobrostiv: nauči me pravilima svojim.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Oholi na me prijevare smišljaju, ali se ja svim srcem držim naredaba tvojih.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Srce im je poput sala bešćutno, a ja uživam u tvom Zakonu.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Dobro mi je što sam ponižen da bih tvoja naučio pravila.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Draži mi je zakon usta tvojih no tisuće zlatnika i srebrnika.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
JOD Tvoje me ruke stvoriše i oblikovaše; prosvijetli me da naučim zapovijedi tvoje.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Štovatelji tvoji videć' me vesele se, jer se u riječ tvoju ja pouzdah.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Znadem, o Jahve, da su ti sudovi pravedni i da si me s pravom ponizio.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Tvoja ljubav nek' mi bude tješiteljicom po obećanju koje si dao sluzi svom.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Nek' dođe na me milosrđe tvoje da poživim, jer Zakon tvoj moja je naslada.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Nek' se smetu oholi, jer me tlače nizašto, a ja ću o naredbama tvojim razmišljat'.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Nek' mi se priklone štovatelji tvoji i koji znaju tvoje zapovijedi.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Nek' mi srce savršeno bude u tvojim pravilima da ne budem postiđen.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
KAF Duša moja gine za tvojim spasenjem riječ tvoju željno čekam.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Oči mi čeznu za tvojom besjedom: kad ćeš mi donijeti utjehu?
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Kao mijeh u dimu postadoh, ali pravila tvojih ne zaboravih.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Koliko dana ima sluga tvoj? Kad ćeš suditi progonitelje moje?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Oholnici mi jame iskopaše: oni ne rade po Zakonu tvojemu.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Sve zapovijedi tvoje istina su sama: nekriva me gone, pomozi mi.
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Umalo me smrviše u zemlji, ali naredaba tvojih ja ne ostavljam.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Po svojoj me milosti poživi i čuvat ću svjedočanstvo tvojih usta.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
LAMED Dovijeka, o Jahve, riječ tvoja ostaje, stalna poput nebesa.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
od koljena do koljena tvoja je vjernost; učvrstio si zemlju i ona stoji.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Po tvojim zakonima stoje zauvijek jer sve tebi služi.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Da nije tvoj Zakon uživanje moje, propao bih u nevolji svojoj.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Naredaba tvojih neću zaboravit' dovijeka, jer po njima ti me oživljavaš.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Tvoj sam, Gospodine: spasi me, jer tvoje ja ištem naredbe.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Bezbožni vrebaju da me upropaste, ali ja na tvoje pazim propise.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Svakom savršenstvu vidim granicu, a zapovijed tvoja nema granica.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
MEM O, kako ljubim Zakon tvoj, po cio dan o njemu razmišljam.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Tvoja me zapovijed mudrijim učini od dušmana mojih jer ona je sa mnom vječito.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Umniji sam od svih svojih učitelja jer razmišljam o svjedočanstvima tvojim.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Razumniji sam i od staraca jer tvoje čuvam naredbe.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Zla puta klone mi se noge da riječ tvoju sačuvam.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Od tvojih sudova ne odstupam, jer ti si me poučio.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Kako su slatke nepcu mom riječi tvoje, od meda su slađe ustima mojim.
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Po tvojim naredbama postajem razuman, stoga mrzim sve putove lažne.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
NUN Tvoja riječ nozi je mojoj svjetiljka i svjetlo mojoj stazi.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Kunem se i čvrsto odlučujem, i riječ ću održati: pravedne ću tvoje slijedit' odluke.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
U nevolji sam velikoj, Jahve, po riječi me svojoj poživi.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Prinose usta mojih primi, Jahve, uči me sudovima svojim.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Život mi je u pogibelji neprestanoj, ali tvog Zakona ja ne zaboravljam.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Grešnici mi postaviše zamku, ali ne skrećem od tvojih naredaba.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Svjedočanstva tvoja vječna su mi baština, ona su radost mome srcu.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Prignuh srce da vrši naredbe tvoje uvijek i do kraja.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
SAMEK Ja mrzim one koji su dvostruka srca, a ljubim Zakon tvoj.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Ti si moj štit i moj zaklon, u tvoju se riječ ja uzdam.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Odstupite od mene, zlikovci: držat ću zapovijedi Boga svoga.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Podrži me po svom obećanju i živjet ću; nemoj da se u svojoj nadi postidim.
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Pomozi mi i spasit ću se, na tvoja ću pravila svagda paziti.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Ti prezireš one koji odstupaju od pravila tvojih jer je lažna misao njihova.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
K'o hrđu zlotvore zemlje uklanjaš, zato ljubim tvoje propise.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Moje tijelo dršće od straha pred tobom, sudova tvojih ja se bojim.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
AJIN Činim što je pravo i pravedno, ne predaj me tlačiteljima mojim.
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Založi se za slugu svojega da me ne satru oholice!
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Moje oči ginu od čežnje za spasenjem tvojim, za tvojom riječi pravednom.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Učini sluzi svom po svojoj dobroti i nauči me pravilima svojim.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Ja sam sluga tvoj: prosvijetli me da upoznam tvoje propise.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Čas je, o Jahve, da se javiš: oskvrnuše Zakon tvoj.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Stoga ljubim zapovijedi tvoje više no zlato, zlato žeženo.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
Zato hodim po odredbama tvojim, mrski su mi svi lažni putovi.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
PE Divna su tvoja svjedočanstva, stoga ih čuva duša moja.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Objava riječi tvojih prosvjetljuje, bezazlene urazumljuje.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Otvaram usta svoja zadahtan u žudnji jer čeznem za zapovijedima tvojim.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Obrati se k meni i milostiv mi budi kao onima koji ljube ime tvoje.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Korake mi upravljaj po svom obećanju da nikakva opačina ne ovlada mnome.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Izbavi me od nasilja ljudskog, i naredbe tvoje ja ću čuvati.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Licem svojim obasjaj slugu svog i nauči me pravilima svojim!
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Potoci suza potekoše mi iz očiju jer se Zakon tvoj ne čuva.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
SADE Pravedan si, Jahve, i pravi su sudovi tvoji.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Dao si Zakon pravedan i vjeran veoma.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Revnost me moja izjeda jer moji tlačitelji zaboravljaju riječi tvoje.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Tvoje su riječi prokušane veoma, zato ih tvoj sluga ljubi.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Malen sam i prezren, ali naredaba tvojih ne zaboravljam.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Pravda je tvoja pravda vječita i Zakon tvoj sama istina.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Tjeskoba me i nevolja snađe, al' tvoje su zapovijedi uživanje moje.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Vječna je pravda tvojeg svjedočanstva, prosvijetli me i živjet ću.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
KOF Iz svega srca vapijem, Jahve, usliši me: tvoja ću pravila čuvati.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
K tebi vapijem, spasi me, tvojeg ću se držat' svjedočanstva.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Pretječem zoru i molim za pomoć, u tvoje se riječi uzdam.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Oči moje straže noćne pretječu da razmišljam o besjedi tvojoj.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Po svojoj dobroti, Jahve, glas mi poslušaj, i po svojoj odluci poživi me.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Primiču se koji me podlo progone, daleko su oni od Zakona tvojega.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
A ti si blizu, Jahve, i vjerne su sve zapovijedi tvoje.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Odavno znam za tvoje propise da si ih sazdao zasvagda.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
REŠ Pogledaj na nevolju moju, izbavi me, jer Zakona tvog ne zaboravih.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Parnicu moju brani, po svom obećanju poživi me!
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Daleko je spasenje od grešnika jer za pravila tvoja ne mare.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Veliko je, o Jahve, tvoje smilovanje: po odlukama svojim poživi me.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Mnogi me progone i tlače, od tvojih svjedočanstava ja ne odstupam.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Otpadnike vidjeh i zgadiše mi se jer tvojih riječi ne čuvaju.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Gle, naredbe tvoje ljubim, o Jahve: po dobroti svojoj poživi me.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Srž je riječi tvoje istina, vječan je sud pravde tvoje.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
ŠIN Mogućnici me progone nizašto, al' samo pred tvojim riječima srce mi dršće.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Radujem se besjedama tvojim kao onaj koji se domogao velika plijena.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Mrzim na laž, grsti mi se ona, a ljubim tvoj Zakon.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Sedam puta na dan tebe hvalim zbog pravednih sudova tvojih.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Koji tvoj Zakon ljube, velik mir uživaju, ni o što se oni ne spotiču.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Pomoć tvoju čekam, o Jahve, tvoje zapovijedi izvršavam.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Moja duša čuva propise tvoje i ljubi ih veoma.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Čuvam tvoje naredbe i svjedočanstvo tvoje, jer svi su putovi moji pred tobom.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
TAU Vapaj moj, Jahve, nek' do tebe dopre, po svojoj me riječi prosvijetli.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Nek' molitva moja dođe pred lice tvoje, po svojoj me riječi izbavi.
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Usne moje nek' zapjevaju pohvalnu pjesmu jer si me naučio pravilima svojim.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Nek' mi pjeva jezik o riječi tvojoj, jer zapovijedi su tvoje sve pravedne.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Nek' mi ruka tvoja na pomoć bude jer odabrah tvoje naredbe.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Jahve, za tvojim spasenjem čeznem, uživam u tvom Zakonu.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Nek' živi duša moja i neka te hvali, a tvoji sudovi nek' mi na pomoć budu!
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
K'o ovca izgubljena ja zalutah: o, potraži slugu svojega jer zapovijedi tvoje ja ne zaboravih.
