Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Kathutkung: Panuekhoeh, tami tangawn ni Ezra a ti awh BAWIPA lawk dawk khosaknae BAWIPA e a lamthung ka phen hoeh niteh, a lawk dawk ka dawn e tami teh a yawhawi.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Bawipa e lawkpanuesaknae ka hringkhai niteh, Bawipa hah a lungthin abuemlahoi ka tawng e teh a yawhawi.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
Ahnimouh teh payonnae sak awh hoeh. Ahnie lamthung dawk a dawn awh.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Maimouh ni tarawi awh hanelah, Nang ni kâlawknaw hah na cangkhai awh toe.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Bawipa e phunglawknaw dawk ka dawn thai nahanlah, ka lamthungnaw teh lan naseh.
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Kai ni Bawipa e kâpoelawknaw ka tarawi navah kayak mahoeh.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Nange kalan lah lawkcengnae ka kamtu navah, kalan e lungthin hoi nang teh, na pholen han.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Nange phunglawknaw hah ka tarawi han. Kai hah khoeroe na hnoun hanh loe. Lawk
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Nawsai ni amae lamthung hah bangtelamaw a thoungsak han tet pawiteh, Bawipa e a lawk patetlah a tarawi han.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Kai ni nang teh, ka lungthin abuemlahoi na tawng. Bawipa nange kâpoelawknaw dawk hoi kai na phensak hanh.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
Bawipa koe ka yon hoeh nahanlah, ka lung thung a lawknaw hah ka hmouk toe.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Oe BAWIPA, nang teh yawhawi lah na o. Nange phunglawknaw hah na cangkhai haw.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Nang ni pahni hoi lawkcengnae pueng hah ka pahni hoi ka pâpho han.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Hnopai tawnta e dawk ka lunghawi e patetlah, nange panuesaknae lawk dawk ka konawm han.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Nange phunglawk hah luepluep pouk laihoi, na lamthungnaw hah ka bari han.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
Nange phunglamnaw dawk kho ka sak han. Na lawk hah ka pahnim mahoeh. Panuesaknae
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Na san ni kahring vaiteh, na lawk ka tarawi thai nahanlah na pahren haw.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Nange na kâlawknaw dawk hoi kângairu hno ka hmu thai nahan ka mit ang sak haw.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Kai teh het talai van vah imyin lah ka o. Kâpoelawknaw hah hrawk hanh loe.
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Nange lawkcengnae naw hah pou ka doun e lahoi ka lung a tangpo.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Nange kâpoelawknaw dawk hoi ka phen awh niteh, ka kâoupnaw hoi thoebo lah kaawm e naw hah yue haw.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Kai teh, nange panuesaknae hah ka tarawi dawkvah, pathoenae hoi banglah noutnahoehnae dawk hoi na hlout sak haw.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Kacuenaw ni a tahung awh teh, kai hah na ka taran awh nakunghai, nange na san teh, na phunglamnaw hah luepluep ka pouk han.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Nange lawkpanuesaknae teh, ka khosaknae hoi kâpankhaikung lah ao. Ukpadi
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Ka muitha teh vaiphu dawk rep a kâbet. Na lawk dawk na hring sak haw.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Ka lamthung ka pâpho toteh nang ni na thai pouh. Na phunglamnaw hah na cangkhai haw.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Na phunglawk hah na panueksak haw, na sak e kângairu hno hah ka pouk han.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
ka lungmathoe lahoi ka lungthin teh a kamyawt toe. Na lawk patetlah tha na awm sak haw.
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Payonnae lamthung ka roun thai nahan na pahren nateh, kâlawknaw hah na poe haw.
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Lam kalan teh ka rawi toe. na lawkcengnae naw teh kahma lah ka hruek toe.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Oe BAWIPA, na lawkpanuesaknae hah ka kuet. Na kayak sak hanh.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Ka lungthin na kaw sak toteh, na poe e kâpoelawknaw dawk tarawi laihoi ka yawng han. Phunglawk panue nahane
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
Oe BAWIPA, na phunglam hah na cangkhai haw. Apout totouh ka tarawi han.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Thaipanueknae hah na poe haw, na kâlawknaw teh ka tarawi han, oe ka lungthin abuemlahoi ka tarawi han.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Na poe e kâpoelawknaw hah na dawn sak haw. Bangkongtetpawiteh, hothateh, ka lunghawinae doeh.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Ka lungthin hah hounlounnae koe laipalah, na lawkpanuesaknae koe lah pahei haw.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Ahrawnghrang koe lah ka khet hoeh nahanlah, ka mit heh alouklah kangvawi sak haw. Na lamthung dawkvah, na hring sak haw.
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Na san koevah, na lawk hah caksak haw. Nang takinae hoi a hring nahanlah.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Tamthoe takinae koehoi na kamlang sak haw. Bangkongtetpawiteh, na lawkcengnae teh ahawi.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Khenhaw! Na phunglawknaw teh ka rabui, na lannae hoi na roung sak haw. Kâlawk
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
Oe BAWIPA na lawkkam e patetlah na lungmanae hoi na rungngangnae teh kai koe phat lawiseh.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Hottelah hoiyah, kai min mathoe ka dei e naw hah ka pathung thai han. Bangkongtetpawiteh, nange lawkkatang doeh ka kâuep.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Nange lawkcengnae hah ka ngaihawi dawkvah, lawkkatang lawk hah ka pahni dawk hoi na takhoe pouh hanh loe.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Kai teh nange kâlawknaw hah a yungyoe hoi a yungyoe totouh ka tarawi han.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Nange phunglawknaw hah ka tawng toung dawkvah, hloutnae dawkvah ka cei han toe.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Kai teh nange panuesaknae naw hah siangpahrangnaw hmalah ka pâpho han. Kayakkhai mahoeh.
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Kai ni ka lungpataw e nange kâpoelawknaw dawkvah, kai teh ka lunghawikhai han.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Ka lungpataw e nange kâpoelawknaw hanlah, ka kut ka dâw vaiteh, nange phunglamnaw hah luepluep ka pouk han. Phunglawk
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Na san koe e lawk hah pahnim hanh. Hote ni doeh ngaihawinae na tawn sak.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Hethateh, runae kâhmo navah, ka lungmawngnae doeh. Bangkongtetpawiteh, na lawk ni hringnae na poe.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Ka kâoupnaw niteh, lung na paroum nah awh. Hatei, nange kâlawk teh ka phen takhai mahoeh.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Oe BAWIPA, yampa e na lawkcengnae teh ka pahnim hoeh Hothateh, ka lungmawngnae doeh.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Nange kâlawk kapahnawtnaw kecu dawkvah, ka lung a ro.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Kahlawng ka ceinae im dawkvah, na phunglawk teh kaie la lah doeh ao.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Oe BAWIPA, karum hai na min teh ka pahnim hoeh. Na kâlawk teh ka tarawi.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Na phunglawknaw teh ka tarawi dawkvah, kaie lah a coung awh. Bawipa e kâlawk kâuepnae
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
Oe BAWIPA, nang teh kai kaham doeh. Nange na lawk hah ka tarawi han telah ka dei toe.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Ka lungthin abuemlahoi na minhmai teh ka tawng. Na lawk patetlah kai na pahren haw.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Ka lamthungnaw hah ka pouk teh, ka khoktakannaw teh na panuesaknae koelah ka kamlang sak.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Kâpoelawknaw tarawi hanelah, hnawngcawn laipalah, karanglah ka kâroe.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Tamikaponaw e tangron ni na katek ei nakunghai, nange kâlawk teh ka pahnim hoeh.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Nang ni kalan lah na lawkcengnae dawkvah, karumsaning nang koe lunghawilawk dei hanelah ka thaw han.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Nang na ka taket e pueng hoi nange phunglawk katarawinaw e hui lah doeh ka o.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Oe BAWIPA, talai hah na lungmanae hoi akawi teh, na phunglam hah na cangkhai haw. Bawipa e kâlawk ahawinae
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Oe BAWIPA, na lawk patetlah na san kai koe na hawi toe.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Kai teh, na lawkcengnae kahawi hoi, panuethainae hah na cangkhai haw. Nange kâpoelawknaw hah ka yuem.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Kai teh runae kâhmo hoehnahlan vah lam ka payon. Atuteh nange na lawk heh ka tarawi toe.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Nang teh na hawi, hawinae hai na sak. Na phunglam hah na cangkhai haw.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Tami kâoupnaw niteh, kai hah laithoe hoi na ka taran nakunghai, kai teh nange phunglawknaw hah ka lungthin abuemlahoi ka tarawi.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Ahnimae lungthin teh sathaw patetlah a thâw. Kai teh, nange kâlawk doeh ka lunghawikhai.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Nange phunglam ka kamtu thai nahanlah, runae ka kâhmo e naw heh kai hanelah ahawi.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Suingun thong moikapap hlakvah, na pahni dawk hoi ka tâcawt e na lawk teh kai han lah ahawihnawn. Bawipa e kâlawk teh a lan
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Bawipa nange kut ni kai hah na sak teh, meilam hah na poe toe. Nange kâpoelawknaw kamtu thai nahanlah, panuenae hoi na kawi sak haw.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Na lawk ka ngaihawinae dawkvah, Bawipa ka taketnaw ni kai na hmu awh toteh, a lunghawi awh han.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Oe BAWIPA, na lawkcengnae teh a lan. Runae na kâhmo sak e hai yuemkamcu lahoi na kâhmo sak tie ka panue.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Na san kai koe na lawk patetlah na lungmanae teh, ka lungmawngnae lah tho lawiseh telah ka ratoum.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Na lungmanae teh ka hring nahanlah kai koe kamnuek naseh. Bangkongtetpawiteh, nange kâlawk teh, ka lunghawinae lah ao.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Tami kâoupnaw teh, yeiraipo hoi awm awh naseh. Bangkongtetpawiteh, a khuekhaw awm laipalah, kai dawk kamsoum hoeh lah hno a sak awh. Hatei, kai teh, na phunglawknaw hah luepluep ka pouk.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Bawipa nang ka taket e nange kampangkhainaw ka panuek e naw teh, kai koe kamlang awh naseh.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Kaya hoeh nahanelah, ka lungthin teh na phunglamnaw dawk tounnae awm laipalah awm lawi naseh. Hlout nahanlah ratoumnae
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Ka muitha teh na rungngangnae pouk laihoi tha a tâwn toe. Hatei, na lawk doeh ka ngaihawi.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Nâtuek maw lung na mawng sak han ti hoi ngaihawi laihoi ka mit tha abaw toe.
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Bangkongtetpawiteh, tungking ka cawt e phaivuen um patetlah doeh ka o. Hatei, na phunglam teh ka pahnim hoeh.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Na san ka hringnae hah nâsittouh han na maw. Na ka rektap e naw hah nâtuek maw lawk na ceng han.
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Tami kâoupnaw nange kâlawk katapoenaw ni kai hanelah tangkomnaw hah a tai awh toe.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Na kâlawknaw pueng teh, yuem a kamcu. Ahnimouh ni kamsoum hoeh lah na rektap awh, na kabawm haw.
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Ahnimouh ni kai teh, talai van meimei na pahma awh toe. Hatei, nange phunglawknaw teh ka pahmat hoeh.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Na pahrenlungmanae hoi bout na kâhlaw sak haw. Na lawkpanuesaknae teh ka tarawi han. Bawipa e kâlawk teh yuemkamcu
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
Oe BAWIPA, na lawk teh kalvan kho vah a yungyoe a cak.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
Yuemkamcunae teh a se tangkuem a kangning. Talai heh na caksak teh a kangning.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Hnocawngca pueng teh na san lah ao awh dawkvah, sahnin ditouh a kangning awh.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Na kâlawk heh ka lunghawinae lah awm hoeh pawiteh, yampa runae ka kâhmo navah, kadout han doeh toe.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Na phunglawk hah ka pahnim roeroe mahoeh. Bangkongtetpawiteh, hotnaw lahoi doeh hringnae teh na poe.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Nange lah ka o, na rungngang haw. Bangkongtetpawiteh, na phunglawk doeh ka tawng.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Tamikathoutnaw ni thei hanelah na pawp awh. Hatei, na lawkpanuesaknae hah luepluep ka pouk han.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Kuepnae pueng ni poutnae hai ka hmu toe. Hatei, kâpoelawk teh a kaw toungloung. Bawipa e kâlawk teh ka ngai
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Oe nange kâlawk teh ka lungpataw poung. Hothateh kanîruirui luepluep ka pouk e lah ao.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Nange kâpoelawknaw ni ka tarannaw hlak ka lung a ang sak. Bangkongtetpawiteh, kai koe pou ao awh.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Nange panuesaknae naw teh, luepluep ka pouk dawkvah, na kacangkhaikungnaw hlak hoe ka thaipanuek.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Nange phunglawknaw hah ka tarawi dawkvah, kacuenaw hlak hai ka thaipanuek.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Na lawk ka tarawi thai nahanlah, hawihoehnae lamthungnaw pueng heh ka roun.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Na lawkceng e naw hah ka roun hoeh. Bangkongtetpawiteh, nama roeroe ni na cangkhai toe.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Na lawk teh kai hanlah ka dangka dawk banghloimaw a radip. Kai hanlah ka pahni dawk khoitui hlak hai a radip.
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Na phunglawknaw lahoi, thaipanueknae ka tawn toe. Hatdawkvah, lampaiheinaw teh ka hmuhma toe. Bawipa e kâlawk teh angnae
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Na lawk teh ka khok hanlah hmaiim lah ao teh, ka lamthung hanlah angnae lah ao.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Na lawkcengnae kalan teh ka tarawi han telah lawk ka kam toe.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Oe BAWIPA, kai teh puenghoi rektapnae ka kâhmo. Na lawk patetlah na hring sak haw.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Oe BAWIPA, lungthocalah hoi ka pahni hoi thuengnae hah na dâw pouh haw telah ka ratoum. Na lawkcengnae hah na cangkhai haw.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Ka hringnae heh ka kut dawk pou ao. Hatei, na lawk teh ka pahnim hoeh.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Tamikaponaw ni kai hanlah karap teh a patûng awh. Hatei, na phunglawk hah ka phen takhai mahoeh.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Na lawkpanuesaknae teh a yungyoe râw lah ka la toe. Bangkongtetpawiteh, lung kahawisakkung doeh.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Na phunglamnaw tarawi hanelah, ka lungthin hah pou ka hroecoe toe. Bawipa e kâlawk teh kâhatnae
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Ayawmyin e taminaw teh ka hmuhma, hatei nange kâlawk teh ka lungpataw.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Nang teh, ka kânguenae hoi bahling lah na o teh, na lawk teh ka ngaihawinae lah ao.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Nangmouh hawihoehnae kasaknaw kai koehoi kâkhoe awh. Bangkongtetpawiteh, ka Cathut e kâpoelawknaw dueng doeh ka pâkuem han.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Ka hring nahanlah na lawk patetlah na kangdout sak haw. Ka hawinae hah yeirai lah coungsak hanh.
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Na kuen haw, ka hlout han. Na phunglam hah pou ka tarawi han.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Na phunglam dawk hoi ka phen e pueng heh koung na pahnawt. Bangkongtetpawiteh, ahnimae dumyennae teh laithoe doeh.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Talai tamikaponaw pueng teh, ei patetlah na tâkhawng. Hatdawkvah, nange lawkpanuesaknae teh ka lungpataw han.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Nang taki lawi ka takthai a pâyaw teh, na lawkcengnae hah ka bari. Bawipa e kâlawk teh tarawi hane
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Kai teh lawkcengnae hoi lannae hah katawksak toe. Rep kacuengroenaw koe na cettakhai hanh.
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Na san kai hanlah kacakpounge kabawmkung lah awm nateh, ka kâoupnaw ni repcoungroe e lah na awm sak hanh.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Na rungngangnae hoi lannae lawk ka radoungnae koe ka mit teh tha abaw toe.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Na san hanelah na lungmanae kamnuek sak nateh, na phunglam hah na cangkhai haw.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Kai teh nange san doeh. Na lawkpanuesaknae hah ka panue thai nahanlah thaipanueknae na poe haw.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Oe BAWIPA, na tawk nahane tueng a pha toe. Bangkongtetpawiteh, na kâlawk teh banghai bang hoeh lah a coungsak awh.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Hatdawkvah, nange kâpoelawknaw teh sui hlak hai ka lungpataw teh, suituici hlak hai ka lung hoe ka pataw.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
Hatdawkvah, bangpueng hlak hai na phunglawknaw hah a thuem telah ka pouk. Lampaihei teh ka hmuhma. BAWIPA e kâlawk teh tarawi ka ngai
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Na lawkpanuesaknae teh kângai lah a ru. Hatdawkvah, ka hringnae ni a pâkuem.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Na lawk caisaknae ni angnae a poe teh, kamawngramnaw hah thaipanueknae a poe.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Ka kâko ka ang teh puenghoi ka kâha. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawknaw hah ka rabui poung.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Na min kalungpatawnaw na pahrennae patetlah, na khen nateh, na pahren haw.,
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Ka khoktakannaw hah na lawk hoi caksak haw, ka lathueng vah payonnae ni kâ tawn sak hanh.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Na phunglawknaw ka tarawi thai nahanlah, ayâ ni repcoungroenae hmuen koehoi na rasat haw.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Na san koevah, na minhmai ang sak nateh, na phunglam hah na cangkhai haw.
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Ayânaw ni nange kâlawk a tarawi awh hoeh dawkvah, ka mitphi teh palang tui patetlah a lawng. BAWIPA E kâlawk teh Lannae
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
Oe BAWIPA, nang teh na lan doeh, na lawkcengnae hai a lan doeh.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Na poe e panuesaknae teh a lan teh, yuemkamcu e lah ao.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Ka tarannaw ni na lawk a pahnim awh dawkvah, ka lungthaonae ni kai teh na rek.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Na lawk teh a thoung tangngak. Hatdawkvah, na san kai ni ka ngai.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Kai teh tami titca, hnephnap e lah kaawm ei nakunghai, nange phunglamnaw teh ka pahnim hoeh.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Na lannae teh a yungyoe lannae lah ao teh, na kâlawk teh a thuem doeh.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Runae hoi mathoenae ni na ka tho sin nakunghai, nange kâpoelawknaw teh ka lunghawinae lah ao.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Na panuesaknae lannae teh a yungyoe a kangning, thaipanueknae na poe haw ka hring han. Hlout nahan ratoumnae
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Ka lungthin abuemlahoi na kaw, Oe BAWIPA na thai pouh haw, na phunglam teh ka tarawi han.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Nang koe ka hramki, na rungngang haw. Na lawkpanuesaknae teh ka tarawi han.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Khodai hoehnahlan ka thaw teh, kabawpnae hei laihoi ka hram. Na lawk teh ka ngaihawi.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Na lawk lueplueppouk thai nahan, karum tuettuet ip laipalah ka hra.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Na lungpatawnae patetlah ka lawk hah na thai pouh haw. Oe BAWIPA na lawkcengnae patetlah na hring sak haw.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Hawihoehnae kasaknaw teh hoehoe a hnai awh toe. Na kâlawk hoi ahlanae koe ao awh.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Oe BAWIPA, nang teh na hnai teh, nange kâpoelawknaw teh lawkkatang doeh.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Na lawkpanuesaknae a yungyoe na ta e hah ahmaloe hoi ka panue toe. Rungngang nahan ratoumnae
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Ka khang e runae hah khen nateh, na rungngang haw. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawk teh ka pahnim hoeh.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Kai hanelah pouk nateh, na ratang haw. Na lawk patetlah na pâhlaw haw.
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Rungngangnae teh tami kahawihoehnaw koehoi ahla toungloung. Bangkongtetpawiteh, na phunglam hah tawng awh hoeh.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Oe BAWIPA ka kamcu e na lungmanae teh a len tangngak. Na lawkcengnae patetlah na pâhlaw haw.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Na ka pacekpahlek e hoi ka taran apap. Hatei, na panuesaknae teh ka phen hoeh.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Lawkkam kacakhoehnaw ka hmu nah, ka lung caca a pataw. Bangkongtetpawiteh, na lawk tarawi ngai awh hoeh.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Nange phunglawknaw ka lungpatawnae heh na pouk pouh haw. Oe BAWIPA, na pahrenlungmanae patetlah na pâhlaw haw.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Na lawk pueng teh lawkkatang doeh, kalan lah lawkcengnae teh, a yungyoe a kangning. Bawipa kâlawk tarawi han ka ngai
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Bawinaw ni a khuekhaw awm laipalah na rektap awh. Hatei, ka lungthin teh kângaikaru na lawk dawkvah a kangdue.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Hnopai moi ka tawnta e patetlah na lawk ni ka konawm sak.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Laithoe lawk teh ka hmuhma, ka panuet. Hatei, nange kâlawk teh ka ngai.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Na lawkcengnae a lan dawkvah, hnin touh dawk vaisari touh ka pholen.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Kâlawk ka lungpataw naw koe lungmawngnae kalen ao. Lungpout nahane awm hoeh.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
BAWIPA, na rungngangnae heh ka ngaihawi. Na kâpoelawknaw hah ka tarawi.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Na panuesaknae heh ka hringnae ni a tarawi teh, ka lungpataw katang doeh.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Na phunglawk hoi na lawkpanuesaknae teh ka tarawi. Bangkongtetpawiteh, ka lamthung pueng teh na hmalah ao. TAU: Kabawp heinae ratoum
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Oe BAWIPA, ka hramnae lawk teh nang koe phat naseh. Na lawk patetlah thaipanueknae na poe haw.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Ka kâheinae teh nang koe phat naseh, na lawk patetlah na rungngang haw.
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Nange phunglawk hah na cangkhai dawkvah, ka pahni ni a pholen han.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Ka lai ni na lawk a dei han. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawknaw pueng teh lannae lah ao.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Na kut teh na kabawmkung lah awm seh. Bangkongtetpawiteh, na phunglawk hah ka rawi toe.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Oe BAWIPA, na rungngangnae teh ka rabui toungloung. Na kâpoelawk teh ka lunghawinae doeh.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Ka hringnae teh hring naseh. Na pholen han. Na lawkcengnae ni na ka bawm naseh.
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Tu kahmat e patetlah ka kahma. Na san heh na tawng haw. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawknaw teh ka pahnim hoeh.
