< Salme 119 >

1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
A cehnaak lam coet amak kapkhqi ingkaw, Bawipa a cawngpyinaak amyihna ak cetkhqi taw a zoseen hy.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
Ak awipeek khoem nawh kawlung boeih ing amah ak suikhqi taw a zoseen hy.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
Cekkhqi ing am sai thawlh unawh; anih a lam awh ce cet uhy.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Hqut boeih aham ak awm am cukkiknaak awi ce nang ing cekkhqi ham taak pe hyk ti.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Aw nang ak awipeek khqi ce ka hqutnaak thai aham ka lamkhqi ve cak seh!
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Nang ak awipeek khqi boeih ce kak poek awh chahqai na am awm ti kawng.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Nang a koe ak dyng cawngpyinaak awikhqi ka cawng amyihna kawlung dyngnaak ing namah ce nim kyihcah vang.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Nak awipeek khqi ce hqut bit kawng; koeh ni qoeng hyt cang.
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Ikawmyihna taithym ing a lam ce a ciimcaih sak thainaak kaw? Nak awi amyihna khaw a saknaak amyihna a ciimcaih sak thai kaw?
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Kak kawlung boeih ing nang ce ni sui nyng, nak awipeek awhkawng koeh ning pleng sak.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
Nang oelh nawh am ka thawlhnaak aham kam thin kak kawk khuiawh nak awi ve thuh hawh nyng.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Aw Bawipa, nang a venawh thangleeknaak awm seh; nak awipeekkhqi ce ni cawngpyi lah.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Nam khak khui awhkawng ak cawn cawngpyinaak boeih ce ka hui ing kqawn nyng.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Bawipa awh ak zeel soeih thlang amyihna nam cuk kiknaak awipeek ka hqut awh zeel nyng.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Nak awipeek khqi ce poek typ typ nyng na lamkhqi ce poek nyng.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
Nak awipeek khqi awh zeel nyng saw; nak awi ce ak poek kaana am awm nyng.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Na tyihzawih a venawh ak leek sai law cang, cawhtaw hqing kawng nyng; nak awi ce ngai kawng nyng.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Na cawngpyinaak awi awhkaw kawpoek kyi ik-oeih khqi am ka huh thainaak aham koeh thuh law.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Khawmdek awh khin na ni ka awm; nak awipeek ce kai aham koeh thuh law.
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Nang ak awipeek ang ngai aih awh ka hqingnaak ve ityk awh awm am rem thai hy.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Oek qu nawh seet ak hu khqi, nak awipeek ak pleng taak thlangkhqi ce nang ing toel hyk ti.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Nak awipeek khqi ce ka hqut a dawngawh, kqawn seetnaak ingkaw huh sitnaak khqi ve khoe law lah.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Ukkungkhqi ing ngawicun unawh nik kqawn seet u seiawm, na tyihzawih ingtaw nak awipeek khqi ve ni ak poek hly tit tit hy.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Nam cuk kiknaak awipeek khqi ve ka zeelnaak na awm hy; cekkhqi ing kawpoek leeknaak ni pe uhy.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Dekvai awh helh hyt na awm nyng; nak awi amyihna ka hqingnaak ve khoem law lah.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Ka lamkhqi ce kak kqawn tlaih awh nang ing nim hlat hyk ti; namah ak awipeek khqi ce ni cawngpyi lah.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Nang ing nani cawngpyi awipeek khqi ce ning zaksim sak lah; cawhtaw nak kawpoek kyi ik-oeih khqi ce poek typ typ kawng nyng.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Ka hqingnaak ve kawseet doena ak tha hoet hy, nak awi amyihna kak tha awm law sak tlaih lah.
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Qaainaak lam awh am ka cehnaak aham ni hoep lah; na cawngpyinaak awi ing nim qeen cang.
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Awitak lam ce tyk hawh nyng; Na cawngpyinaak awi awh kak kawlung ling hawh nyng.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Aw Bawipa, nam cuk kiknaak awipeek ce tu qap hawh nyng, chah koeh ni phyih sak.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Nang ing kak kawlung na loet sak hawh a dawngawh, nak awipeek naak lam awh dawng nyng.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
Aw Bawipa, nak awitlyhnaak ce ka hqutnaak thai aham ni cawngpyi lah; cawhtaw a dyt dyna hqut kawng nyng.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Zaksim thainaak ni pe lah, cawhtaw na cawngpyinaak awi ce khoem kawng nyng saw kak kawlung boeih ing hqut kawng nyng.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Nak awipeeknaak lam awh ni hqui ni sawi lah; ce a dawngawh ni zeelnaak ka huh.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Ak lawn ngaihnaak ben am nawh nam cuk kiknaak benna kak kawlung ve hawi law lah.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Aphu amak awm ik-oeih benna ka mik qawi ve koeh dai sak nawh; nak awi amyihna ka hqingnaak ve khoem law lah.
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Kqih na na awm thainaak aham, na tyihzawih a venawh ve nak awipeek ve soep sak lah.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Kak kqih soeih ming leeknaak ve lo law valh lah, kawtih nang a cawngpyinaak awi taw nep hy.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Nak awipeek khqi ce ngai mah nyng! Na dyngnaak awh ka hqingnaak ve khoem law lah.
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
Aw Bawipa, amak dyt thai na lungnaak ingkaw nak awi taaknaak amyihna na hulnaak ce ka venna law seh;
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
nak awi ce ka ypnaak a dawngawh, kai anik kqawnsekung ce hlat kawng nyng.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Kam khak khui awhkawng nak awitak ce koeh lo law voel, kawtih nang a cawngpyinaak awi awh ni kang ngaih-unaak a awm.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Na cawngpyinaak awi ce ngai loet kawng nyng, kumqui ingkaw kumqui dyna.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Ngaihding na cet a cawn vang nyng, kawtih nak awipeek ce hu hawh nyng.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Sangpahrangkhqi haiawh nak awipeekkhqi ce kqawn kawng nyng saw, chahqai na am awm ti kawng,
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
nak awipeekkhqi ce ka lungnaak a dawngawh zeelnaak ta nyng.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Ka lungnaak awi peek benna ka kut ve hak phyl nyng saw nak awitlyhnaak awipeekkhqi ce poek typ typ nyng.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Na tyihzawih a venawh awi na peek ce sim loet lah, nang ing ni ngaih-unaak ce nani peek.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Ka khuikha awh kang ngaihqepnaak taw ve ni: Nak awikamnaak ing ka hqingnaak khoem law hy.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Uephnaak taak kaana ak oek qukhqi ing ni qaih na uhy, cehlai na cawngpyinaak awi ce am pleng taak nyng.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Aw Bawipa, syn awhkaw na cawngpyinaak awi khqi ce sim loet nyng saw, cekkhqi awh ngaihqepnaak hu nyng.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Thlakche khqi nang a cawngpyinaak awi ak qoeng khqi awh ngaih seetnaak ing nim tu khak hy.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Ka awm ihnaak boeih awh nang ak awitlyhnaak awipeekkhqi ve ka laa ak leek soeih na awm hy.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Aw Bawipa, khawmthan awh nang ming ce poek nyng, na cawngpyinaak awi khqi ce khoem kawng nyng.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Nak awipeek khqi hquut ve: Ka sai khawi na awm hawh hy.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
Aw Bawipa, nang taw ka taham na awm hyk ti; nak awikhqi ce hqut aham awi ta hawh nyng.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Kak kawlung boeih ing na haai ce sui hawh nyng; nak awitaak amyihna nim qeen lah.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Ka cehnaak lamkhqi ve poek nyng saw nak awipeeknaak benna khaw khan law hawh nyng.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Nak awipeek khqi ce yih kaana ang tawnna hqut hlah vang.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Thlakchekhqi ing qui ing ni pin u seiawm, nang a cawngpyinaak awi ce am hilh ti kawng.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Na cawngpyinaak awihdyngkhqi awh thanlung awh na venawh zeelnaak awi kqawn aham tho nyng.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Kai taw nang ak kqihkhqi boeih ingkaw nang ak awipeek ak hqutkhqi boeih a pyi na awm nyng.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Aw Bawipa, khawmdek ve na lungnaak ing bengen hy; nak awitlyh awipeekkhqi ce ni cawngpyi lah.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Aw Bawipa, nak awi amyihna na tyihzawih a venawh ik-oeih leek sai lah.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Cyihnaak ingkaw awideng thainaak ce ni pe lah, kawtih nak awipeekkhqi ce ni kak cangnaak.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Ka khuikha hlan awh lam pleng hlai nyng, tuh taw nak awi ngai hawh nyng.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Nang taw leek hyk ti, ik-oeih na sai awm leek hy; nak awitlyhnaak awipeekkhqi ce ni cawngpyi lah.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Ak oek qukhqi ing qaai kqawn ing ni zan hlai uhy, kak kawlung boeih ing nak awipeekkhqi ce hqut nyng.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Cekkhqi ak kawlung taw qil soeih hy, cehlai kai taw nang a cawngpyinaak awi awh ni ka zeel hy.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Ka khuikha ve kai aham leek hy, cawh ni nang ak awitlyhnaak awipeekkhqi ce ka cawng hly thai.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Sui ngun thong sang anglakawh nam kha awhkaw cawngpyinaak awi ce ni kai aham a phu a tlawh khqoet hy.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Na kut qawi ing ni sai nawh ani syn ni; nak awipeekkhqi ce ka cawng thainaak aham zaksimnaak ni pe lah.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Nang anik kqihkhqi ing kai ami huh awh zeel u seh, kai ing nang ak awi awh ni ngaih-unaak ka taak.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Aw Bawipa, nang a cawngpyinaak awikhqi taw dyng nawh, na ypawmnaak ing kai ni khuikha sak hy tice sim nyng.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Na tyihzawih a venawh awi na taak amyihna, amak dyt thai na lungnaak ve kang ngaihqepnaak na awm lah seh.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Ka hqingnaak aham nam qeennaak ce ka venna law lah seh, na cawngpyinaak awi taw ka zeelnaak ni.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Akawng a awm kaana kak khan awh ik-oeih che ak sai ak oek qukhqi ce chah phyi u seh; cehlai kai ingtaw nak awipeekkhqi ce poek typ typ vang nyng.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Nang nik kqih nawh nang ak awipeek ak zasimkhqi taw kai benna mang u seh.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Chah am ka phyihnaak aham, nak awitlyhnaak awipeek benna kak kawlung ce coet a kap kaana awm seh.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Ka hqingnaak ing na hulnaak ang ngai aih awh zai hqoeng hy; cehlai nak awi awh ngaih-unaak ce ta nyng.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Ka mik qawi ing nak awikamnaak ce dan hlai hy, am huhy; “Ityk awh ngaih nani qep sak kaw?” ti nyng.
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Maikhu anglakawhkaw mehvyn um amyihna awm nyng seiawm, nak awitlyhnaak awipeekkhqi ce am hilh nyng.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Na tyihzawih ing ve iqyt nu ani qeh kaw? Kai anik thekhanaak thlangkhqi ce ityk awh na toel kaw?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Nang a cawngpyinaak awi ing ak kalh na, ak oek qukhqi ing kai aham lawk-kqawng co law uhy.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Nak awipeekkhqi boeih ve a ypawm hy; ni hul lah, kawtih thlangkhqi ing akawng a awm kaana ni the ni kha na uhy.
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Khawmdek awhkawng ni khoe hlo uhy, cehlai nak awipeekkhqi ce am qoeng nyng.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Na lungnaak ing ka hqingnaak ve khoem law lah, cawh ni kam kha awhkaw cuk kiknaak awipeekkhqi ce kang ngai hly.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
Aw Bawipa, nak awi taw kum qui dy cak hy; khawk khan awh ak cak na dyi hy.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
Na yp awmnaak ce cadil naa dyna cak hy; nang ing khawmdek ve caksak nawh, awm poe hy.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Tuh dy na cawngpyinaak awi ve cak hy, soepkep boeih ing na bi ve bi uhy.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Na cawngpyinaak awi ce ka zeelnaak na ama na awm mantaw, khuikha doena ana thi hawh kawng.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Nak awipeekkhqi ce ityk awh awm am hilh ti kawng, cekkhqi ing ni ka hqingnaak ve na khoem law.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Ni hul lah nang a koe na ni ka awm; nak awipeekkhqi ce sui nyng hu hawh nyng.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Thlakchekhqi ing kai plawci sak aham ni qeh uhy, cehlai nang am cuk kiknaak awipeekkhqi ce ni kak poek hly.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Ik-oeih boeih a soepnaak a dawng ce hu hawh nyng; cehlai nang ak awipeekkhqi taw a dytnaak am awm hy.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Aw, na cawngpyinaak awi ce lungna mah nyng! Khawnghi zung poek typ typ khing nyng.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Ka qaal khqing lak awh nang ak awipeekkhqi ing ni cyih sak khqoet hy; kawtih cekkhqi ce ka venawh awm poe uhy.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Nam cuk kiknaak awipeekkhqi ce kak poek typ typ a dawngawh, ka cawngpyikungkhqi boeih anglakawh poek thainaak tak khqoet nyng.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Nak awipeekkhqi ce ka hquut a dawngawh, a hqamcakhqi anglakawh poek thainaak tak khqoet nyng.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Nak awi ka hquut thainaak aham lap che saqui awh khaw am poek nyng.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Namah qoe ing nani cawngpyi hawh a dawngawh, na cawngpyinaak awi awhkawng am pleng qunyng.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Nak awikhqi ce kam tan awh awi soeih nawh, kam kha awh khawi anglakawh awi soeih mah hy!
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Nak awipeekkhqi awhkawng cyihnaak hu nyng; ce a dawngawh amak thym lam boeih ce sawh na nyng.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Nak awi taw ka khaw aham maihchoei na awm nawh ka lam aham vangnaak na awm hy.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Nang a koe ak dyng cawngpyinaakkhqi ce ka hquut thainaak aham, awi sa nyng saw caksak hawh nyng.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Khuikha soeih nyng; Aw Bawipa, nak awi amyihna ka hqingnaak ve khoem law lah.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Aw Bawipa, kam kha ing ngaihnaak ing a nim kyihcah ve, do law nawh na cawngpyinaak awikhqi ce ni cawngpyi lah.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Ka hqingnaak ve ka kut awh tu qap hlai nyng, na cawngpyinaak awi ce am hilh ti kawng nyng.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Thlakchekhqi ing thang dun law hlai uhy, nak awipeeknaak awhkawng am pleng nyng.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Nam cuk kiknaak awipeekkhqi ve ka kumqui qo na awm nawh; kak kawlung zeelnaak na awm hy.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
A dyt dyna nak awitlyh awipeekkhqi hquut aham kak kawlung qawn hawh nyng.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Kawlung pakkhih na ak ta thlang ce sawh na nyng, cehlai nani cawngsak awi ce lungna nyng.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Nang taw kang thuknaak ingkaw ka phuhqa na awm hyk ti; nak awi awh ngaih-unaak ta nyng.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Nangmih ik-oeih che ak saikhqi, ka ven awhkawng cet lah uh, ka Khawsak awipeekkhqi ngai na lah vang!
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Nak awikamnaak amyihna caksak lah, cawhtaw hqing kawng nyng; kang ngaih-unaak akawng awhkawng chah koeh ni phyih sak.
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Nim tu khak lah, cawhtaw hulna awm kawng; nak awitlyhnaak awipeekkhqi ce poek quiqah kawng nyng.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Nak awitlyhnaak awipeek awhkawng ak pleng khqi boeih ce nang ing qoeng hyk ti, a mingmih a qaai kqawnnaak ce a hqawng a h qap mai ni.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Khawmdek awh thlak chekhqi boeih ce nang ing thi-eek tui amyihna na hui ban awh; nam cuk kiknaak awipeekkhqi ce lungna nyng.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Nang anik kqih aih awh ka sa ve tyn hy; na cawngpyinaak awi kqih doena dyi hqoeng nyng.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Ak thym ingkaw ak dyng ce sai hawh nyng; kai ani husit thlangkhqi kut awh koeh ni hal hyt.
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Na tyihzawih leeknaak aham ak khoeng na sai law cang lah; ak oek qukhqi ing koeh ni husit khqi seh.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Nang a hulnaak ingkaw ak dyng awikamnaak ce sui vang nyng, ka mik awm hyp hqoeng hawh hy.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Na lungnaak ing na tyihzawih ve ngai cang nawh, nak awitlyhnaak awipeekkhqi ce cawngpyi cang.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Na tyihzawih na ni ka awm; nam cuk kiknaak awipeek kang zaksimnaak thai aham phekbo thainaak kawlung ni pe lah.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Aw Bawipa, tuh ve sai tym hawh ni; na cawngpyinaak awi hqe huili na awm hawh hy.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Sui anglakawh, sui tuici anglakawh nang ak awipeekkhqi ce ka lungnaak a dawngawh;
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
nak awipeekkhqi ce thym hy ka ti a dawngawh, amak thym lam boeih ce sawh na nyng.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Nam cuk kiknaak awikhqi ve kawpoek kyi na awm hy; ce a dawngawh hquut nyng.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Ak dai qu nak awi ing vangnaak ce ni pehy; thlang mailaikhqi venawh zaksimnaak ce pehy.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Nak awipeekkhqi ce kang ngai a dawngawh, kam kha ang nyng saw kang hqi hawp hqoeng nyng.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Nang ming ak lungnaak thlangkhqi venawh na sai khawi amyihna, kai benna hawi nawh nim qeen cang lah.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Nak awi amyihna ka khaw khamkhqi ve hawi law lah; thawlhnaak ing koeh ni uk seh.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Nak awipeekkhqi ka hquut thainaak aham, thlangkhqi a huhsitnaak ak khui awhkawng ni hul lah.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Na tyihzawih khan awh na haai vang sak nawh nak awitlyhnaak awipeekkhqi ce ni cawngpyi lah.
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Na cawngsak naak awikhqi a mami hquut a dawngawh, ka mik qawi awhkawng ka mikphli tuikhqi ve lawngca tui amyihna lawng hy.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
Aw Bawipa, nang taw dyng tiksaw, na cawngpyinaak awikhqi awm thym hy.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Cuk kiknaak awipeek na taakhqi ve dyng nawh; a ypawm soeih hy.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Ka qaalkhqi ing nak awi ce ami hilh a dawngawh ka ypawmnaak ing ni hawn sak zip hawh hy.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Nak awikamnaak khqi ce ak nep cana noek a dak na awm hawh nawh, ce ce na tyihzawih ing ve lungna hy.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Ak nem na awm nyng thlang a huhsit na awm nyng seiawm, nak awipeekkhqi ce am hilh qoe nyng.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Na dyngnaak taw kumqui dyna awm nawh nak caksaknaak awikhqi ce thym hy.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Kyinaak ingkaw khuikhanaak ing ni sing bai seiawm, nak awipeekkhqi ce ka zeelnaak na awm hy.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Nam cuk kiknaak awipeekkhqi ce kumqui dy thym hy; ka hqingnaak aham zaksimnaak ce ni pe lah.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Aw Bawipa, kak kawlung boeih ing nik khy nyng, nang ing nim hlat lah, cawhtaw nawl peeknaak awitlyhkhqi boeih ce hquut kawng nyng.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Nang ni ka nik khy; ni hul lah cawhtaw nam cuk kiknaak awipeekkhqi ce hquut kawng.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Khaw a dai hlan awh tho nyng saw bawmnaak thoeh doena kqang nyng; nak awi awh ngaih-unaak ce ta nyng.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Na awitaak ce kak poeknaak typ typ aham, thanlung a poeng hlan dy ka mik dai phat hy.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Na lungnaak amyihna kak khynaak awi ce ngai law lah; Aw Bawipa na cawngpyinaak awi amyihna ka hqingnaak ve khoem law lah.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Ak che ik-oeih ingkaw kai anik tengkhqi zoe lawk khqoet uhy, cehlai nang a cawngpyinaak awi ingtaw hla quhy.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Cehlai, Aw Bawipa, nang taw zoe hyk ti, nak awipeekkhqi boeih awm thym hy.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Ce mihkhqi ce kumqui dyna nang ing caksak hawh hyk ti, tice nam cuk kiknaak awipeek awhkawng sim hawh nyng.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Kak khuikhanaak ve toek law nawhtaw ni hul lah, kawtih na cawngpyinaak awi ce am hilh nyng.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Kai akawng a dawngawh ni hul nawhtaw ni thaawng lah; na awikamnaak amyihna ka hqingnaak ve khoem law lah.
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Hulnaak ve thlakchekhqi hamna taw hla hy, kawtih cekkhqi ing nang a awitlyhnaak awipeek ce am sui uhy.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Aw Bawipa, na lungnaak taw bau soeih hy; na cawngpyinaak awi amyihna ka hqingnaak ve khoem law lah.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Kai anik thekhanaak qaalkhqi ve kqeng soeih uhy, cehlai nang am cuk kiknaak awipeek awhkawng am pleng nyng.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Cangnaak amak ta thlangkhqi ce tyih doena toek nyng, kawtih cekkhqi ing nak awi ce am hquut uhy.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Nak awipeekkhqi izah dy ka lungnaak tive toek lah; Aw Bawipa, na lungnaak amyihna ka hqingnaak ve khoem law lah.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Nang ak awipeekkhqi boeih ve thym hy; nang a koe ak dyng cawngpyinaak awikhqi taw kumqui dy cak hy.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Akawng a awm kaana ukkungkhqi ing ni thekha na uhy, cehlai kak kawlung taw nang ak awi awh thyn hy.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Kawnthem ak hu moek thlang amyihna nak awikamnaak awh zeel nyng.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Amak thym ce sawh na nyng saw tyih nyng, cehlai na cawngpyinaak awi taw lungna nyng.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Ak thym nang a cawngpyinaak awikhqi awh hypoet awh voei khqih nang nim kyihcah nyng.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Nang a cawngpyinaak awi ak lungnaak thlangkhqi ingtaw ngaihqepnaak bau soeih ta uhy; ikaw ingawm a mingmih ce am bah sak khqi thai hy.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Aw Bawipa nang a hulnaak ce lamtoen nyng saw, nang ak awipeekkhqi ce hquut nyng.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Nang ak awipeekkhqi ce ka lungnaak a dawngawh hquut nyng.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Nang ak awipeekkhqi ingkaw cuk kiknaak awipeekkhqi ce hquut nyng, kawtih ka lam boeih ce nang ing sim hyk ti.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Aw Bawipa, kang kqangnaak awi ve na hai pha law seh; nak awi amyihna zaksimnaak ce ni pe lah.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Qeennaak ka thoeh law ve na hai pha law seh; na awikamnaak amyihna nang ing ni hul lah.
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Ka hui ve kyihcahnaak ing bengen seh, kawtih namah ing namah a awitlyhnaak awipeekkhqi ce ni cawngpyi hyk ti.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Kam lai ing nak awi ce laa na sa seh, kawtih nak awipeekkhqi taw dyng hy.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Na kut ce kai bawmnaak aham a oepchoeh na awm lah seh, kawtih nang ak awipeek ce ni kak tyh hawh.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Aw Bawipa, nang a hulnaak ce ngai soeih nyng, nang a cawngpyinaak awi taw ka zeelnaak na awm hy.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Ka nim kyihcah thainaak aham, ni hqing sak lah, na cawngpyinaak awi ing ning dyihpyi lah seh.
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Tuu ak qeng amyihna lam hang hqoeng hawh nyng. Na tyihzawih ve sui lah, kawtih nak awipeekkhqi ce am hilh nyng.

< Salme 119 >