Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
BOEIPA kah olkhueng bangla cuemthuek longpuei ah, aka pongpa tah a yoethen pai.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
A olphong aka kueinah tih lungbuei boeih neh Amah aka tlap rhoek tah a yoethen pai.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
A thae a hu khaw saii uh pawt tih BOEIPA kah longpuei ah pongpa uh.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Na olrhi te rhep ngaithuen sak ham namah loh na uen coeng.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Na oltlueh ngaithuen ham ka longpuei mah cikngae uh koinih.
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Na olpaek boeih te ka paelki vaengah ka yak mahpawh.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Na duengnah dongkah tiktamnah te ka awt vanbangla thinko dueng neh nang kan uem eh.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Na oltlueh te ka ngaithuen vetih kai he nan hnoo tlaih mahpawh.
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Na olka bangla khosak ham khaw cadong loh a caehlong te ba nen lae a saelh?
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Ka lungbuei boeih neh nang kan tlap dongah na olpaek lamloh kai nan palang sak moenih.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
Nang taengah laihmuh pawt ham na olthui khaw ka lungbuei ah ka khoem coeng.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
BOEIPA nang tah na yoethen pai. Na oltlueh te kai n'cang puei lah.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Na ka lamkah laitloeknah boeih te ka hmui ka lai neh ka tae eh.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Boeirhaeng cungkuem dongkah vanbangla na olphong longpuei dongah ka ngaingaih.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Na olrhi dongah ka lolmang tih na caehlong te ka paelki.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
Na khosing dongah ka naepnoi tih, na ol te ka hnilh pawh.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Na sal ham he ham phai lah, ka hing vetih na ol ka ngaithuen bitni.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Na olkhueng dongah khobaerhambae te ka paelki van ham khaw ka mik ham phen lah.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Kai he diklai hmanah yinlai la ka om cakhaw na olpaek te kai taeng lamloh na thuh moenih.
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Na laitloeknah dongah hnin takuem ah mueihuenah neh ka hinglu khaw mawth.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Na olpaek lamkah aka palang neh thaephoei thinlen rhoek khaw na tluung.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Na olphong te ka kueinah dongah kai sokah kokhahnah neh nueihbu he hang khoe lah.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Kai taengah mangpa rhoek loh ngolhlung uh tih ca uh cakhaw na sal tah na oltlueh dongah ni a lolmang eh.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Na olphong tah ka hlahmaenah neh ka cilsuep hlang rhoek la om.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Ka hinglu he laipi khuiah kol cakhaw na ol bangla kai n'hing sak.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Ka longpuei he ka tae vaengah kai nan doo tih na oltlueh neh kai n'tukkil lah.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Na olrhi kah a longpuei te kai n'yakming lamtah namah kah khobaerhambae dongah ni ka lolmang eh.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Ka hinglu he pha-ueknah neh yut cakhaw na ol bangla kai n'thoh lah.
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
A honghi kah longpuei te kai lamloh hoep lamtah na olkhueng neh kai n'rhen lah.
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Uepomnah longpuei te ka coelh tih na laitloeknah te ka mop.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
BOEIPA nang kah olphong dongah ka balak tih kai nan yah sak pawh.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Ka lungbuei na dangka sak tih na olpaek longpuei ah ka yong.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
BOEIPA aw na oltlueh longpuei te kai n'thuinuet lamtah a bawt due ka kueinah lah eh.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Kai n'yakming sak lamtah na olkhueng te ka kueinah eh. Te vaengah ka lungbuei boeih neh ka ngaithuen bitni.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Na olpaek a hawn dongah ka hmae vanbangla te nen te kai n'hoihaeng lah.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Mueluemnah ham pawt tih na olphong ham ka lungbuei ham maelh lah.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
A poeyoek la aka hmu lamloh ka mik hang hoi lamtah na longpuei ah kai hing sak.
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Nang hinyahnah ham te na sal taengah na olthui cak sak.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Namah kah laitloeknah he then tih kai loh ka rhih kokhahnah te m'poeng sak lah.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Na olrhi te ks hue coeng he, na duengnah dongah kai n'hing sak lah.
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
BOEIPA aw na olthui vanbangla na sitlohnah neh namah lamkah loeihnah he kai taengla pawk saeh.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Na ol dongah ka pangtung coeng dongah kai aka veet kah olka te ka doo van eh.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Na laitloeknah dongah ka ngaiuep vanbangla oltak ol he ka ka lamloh rhap huul boel mai.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Te dongah na olkhueng ni kumhal duela ka ngaithuen taitu yoeyah eh.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Na olrhi te ka toem dongah a mungkung la ka pongpa van bitni.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Na olphong te manghai rhoek taengah ka thui bal vetih ka yak mahpawh.
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Na olpaek dongah ka naepnoi tih ka lungnah.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Na olpaek rhoek te ka kut ka phuel. Te te ka lungnah dongah na oltlueh dongah ni ka lolmang eh.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Kai nan ngaiuep sak ham khaw na sal taengkah ol he thoelh lah.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Te tah kai kah phacipphabaem vaengah ka hloephloeinah la om tih na olthui long ni kai n'hing sak.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Thinlen rhoek loh kai n'hnael uh cakhaw na olkhueng lamkah a voel la ka phael moenih.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
BOEIPA aw khosuen lamkah na laitloeknah te ka poek tih ko ka hlawt.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Na olkhueng aka hnoo halang rhoek kongah a ling a lai loh kai n'do coeng.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Na oltlueh te kai ham tah ka lampahnah im ah laa la om.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
BOEIPA aw, khoyin ah na ming ka poek tih na olkhueng te ka ngaithuen.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Te te kai taengah om coeng tih na olrhi te ka kueinah.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
BOEIPA ka hamsum la na ol ngaithuen ham ni ka thui.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Lungbuei boeih neh na mikhmuh ah ka nue coeng tih na olthui bangla kai n'rhen lah.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Ka longpuei ka moeh tih na olphong taengla ka kho ka hoi.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Ka tawn uh vetih na olpaek ngaithuen ham ka uelh mahpawh.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Halang kah rhuihet loh kai n'hih cakhaw na olkhueng te ka hnilh mahpawh.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Na duengnah neh tiktamnah dongah nang uem ham khoyin pathung ah ka thoo.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Kai tah nang aka rhih tih na olrhi aka ngaithuen rhoek boeih kah a hui la ka om.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
BOEIPA nang kah sitlohnah neh diklai khaw hah coeng tih na oltlueh neh kai n'tukkil lah.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Na ol bangla BOEIPA na sal taengah a then na saii coeng.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Na olpaek te ka tangnah dongah, omih thennah neh mingnah te kai n'tukkil lah.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Ka poeih uh hlanah ka taengphael cakhaw na olthui ni ka ngaithuen coeng.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Na then tih na voelphoeng dongah na oltlueh te kai n'tukkil lah.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
A honghi kah thinlen loh kai n'coe thil cakhaw ka lungbuei boeih neh na olrhi ka kueinah coeng.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Amih lungbuei te maehtha bangla moelh cakhaw kai tah na olkhueng nen ni ka naepnoi.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Kai ham tah m'phaep te khaw hoeikhang mai. Te nen ni na oltlueh te n'tukkil eh.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Na ka dongkah olkhueng te kai ham tah sui neh ngun thawngkhat lakah then.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Na olpaek ka awt ham ni na kut loh kai n'saii tih, kai m'picai tih kai nan yakming sak.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Na ol te ka ngaiuep dongah nang aka rhih rhoek loh kai m'hmuh uh vaengah a kohoe uh.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
BOEIPA nang kah laitloeknah tah duengnah la om tih uepomnah neh kai nan phaep te ka ming.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Na sal taengkah na olthui bangla na sitlohnah tah kai aka hloep la om laeh saeh.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Na haidamnah te kai taengla ha pawk saeh lamtah na olkhueng te ka hlahmaenah la ka hing puei eh.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Thinlen rhoek loh a honghi neh kai n'khun sak uh te yak uh saeh. Kai tah na olrhi dongah ni ka lolmang eh.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Nang aka rhih tih na olphong aka ming la aka ming rhoek tah kai taengla ha mael uh saeh.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Kai lungbuei he na oltlueh dongah cuemthuek la a om daengah ni ka yah pawt eh.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Namah kah loeihnah dongah ka hinglu a khum vaengah na ol dongah ka ngaiuep.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Na olthui te ka mik la kha coeng tih, “Me vaengah nim kai nan hloep eh?” ka ti.
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Hmaikhu dongkah tuitang bangla ka om dae na oltlueh te ka hnilh moenih.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Na sal kah khohnin tah mebang nim? Kai aka hloem rhoek soah me vaengah nim laitloeknah na saii ve?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Thinlen rhoek loh kai hamla rhom a vueh uh te na olkhueng moenih.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Na olpaek boeih he uepomnah ni, a poeyoek la kai n'hloem he kai m'bom lah.
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Pacilpahnai la diklai lamloh kai n'khah uh. Tedae na olrhi te ka hnoo moenih.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Na sitlohnah dongah ka hing vetih na ka dongkah olphong te ka ngaithuen bitni.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
BOEIPA namah kah ol tah vaan ah kumhal duela pai.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
Na uepomnah tah diklai a soepboe lamloh thawnpuei neh cadilcahma duela cak.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Na laitloeknah bangla na sal boeih ham khaw tahae khohnin due cak.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Na olkhueng te ka hlahmaenah pawt koinih kamah kah phacipphabaem dongah ni ka paltham eh.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Te rhoek rhangneh kai nan hing sak dongah na olrhi te kumhal duela ka hnilh mahpawh.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Kai he namah ham ni. Na olrhi te ka toem dongah kai he n'khang lah.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Kai phae ham halang rhoek loh kai n'lamtawn uh cakhaw na olphong ni ka yakming eh.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Boeih a soepnah he a bawtnah om dae na olpaek tah dangka tangkik tila ka hmuh.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Na olkhueng te hnin takuem ka thuepnah ham bahoeng ka lungnah.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Na olpaek te kai taengah kumhal duela om tih ka thunkha rhoek lakah kai n'cueih sak.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Na laipainah te ka thuepnah coeng dongah kai aka tukkil boeih lakah n'cangbam.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Na olrhi te ka kueinah dongah patong rhoek lakah khaw ka yakming.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Boethae caehlong boeih lamloh ka kho ka tuem daengah ni na ol te ka ngaithuen thai eh.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Namah loh kai nan thuinuet coeng dongah na laitloeknah lamloh ka phaelh moenih.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Na olthui he ka dang dong neh ka ka dongah khoitui lakah khaw bahoeng didip.
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Na olrhi lamloh ka yakming tangloeng dongah laithae kah caehlong tah boeih ka thiinah.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Na ol tah ka kho ham hmaithoi neh ka hawn ham vangnah la om.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Na duengnah dongkah laitloeknah te ngaithuen hamla ka toemngam tih ka cak sak coeng.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Mat ka phaep uh vaengah he BOEIPA aw na ol bangla kai n'hing sak.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
BOEIPA aw ka ka dongkah kothoh he doe mai lamtah na laitloeknah te kai n'tukkil lah.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Ka hinglu he ka kut khuiah om taitu dae na olkhueng te ka hnilh mahpawh.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Halang rhoek loh kai hamla pael phoh cakhaw na olrhi lamloh kho ka hmang moenih.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Kumhal due ka lungbuei omngaihnah ham na olphong te ka pang coeng.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Na oltloek te kumhal a bawt bawt duela vai ham ni ka lungbuei ka maelh.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Cikcoknah te ka hmuhuet tih, na olkhueng te ka lungnah.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Ka hlipyingnah neh ka photling tah namah tih, na ol dongah ka ngaiuep.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Thaehuet rhoek te kai lamloh nong lamtah ka Pathen kah olpaek te ka kueinah eh.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Na olthui bangla kai nan talong daengah ni ka hing vetih ka ngaiuepnah lamloh kai nan yah sak pawt eh.
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Kai nan duel daengah ni ka daem vetih na oltloeh te ka mang thil taitu eh.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Amih kah a huep he a honghi la a om dongah na oltlueh lamloh aka palang rhoek boeih te suntlae.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Diklai halang boeih te aek la na kangkuen sak tangloeng dongah ni na olphong te ka lungnah.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Na taengah birhihnah neh ka saa khaw poeng hu tih na laitloeknah te ka rhih.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Tiktamnah neh duengnah ka saii dongah kai aka hnaemtaek rhoek taengla kai nan voei pawh.
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Na sal kah a then te rhikhang lamtah thinlen loh kai hnaemtaek boel saeh.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Namah kah khangnah dong neh na duengnah olthui dongah ka mik kha coeng.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Na sitlohnah bangla na sal taengah saii lamtah na oltlueh te kai n'tukkil lah.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Na sal kai he kamah nan yakming sak daengah ni na olphong te ka ming eh.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
BOEIPA aw, na olkhueng a phae uh dongah saii ham khaw a tue a pha coeng.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Te dongah na olpaek tah sui lakah khaw suicilh lakah khaw ka lungnah.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
Olrhi boeih he boeih ka dueng sak tangloeng dongah laithae caehlong tah boeih ka thiinah.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Na olphong rhoek he khobaerhambae tangloeng dongah ni ka hinglu khaw a kueinah.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Na ol kah khohue loh a sae vaengah hlangyoe rhoek pataeng a yakming sak.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Ka ka te ka ang tih na olpaek te mam ham ka rhingda.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Na ming aka lungnah rhoek taengkah laitloeknah vanbangla kai taengla ha hooi lamtah kai n'rhen lah.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Na olthui bangla ka khokan he cikngae sak lamtah boethae boeih loh kai soah taemrhai boel saeh.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Hlang kah hnaemtaeknah lamloh kai n'lat lamtah na olrhi te ka ngaithuen eh.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Na maelhmai te na sal taengah sae sak lamtah na oltlueh te kai n'cang puei lah.
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Na olkhueng te a ngaithuen uh pawt dongah ka mik dongkah sokca tui loh long.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
BOEIPA nang na dueng dongah na laitloeknah khaw thuem.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Na olphong kah duengnah neh uepomnah tangkik te khaw na uen.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Ka rhal rhoek loh na ol a hnilh uh dongah ka thatlainah loh kamah n'thah.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Na olthui he a cae payik coeng dongah na sal long khaw a lungnah.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Kai canoi dongah n'hnaep cakhaw na olrhi te ka hnilh moenih.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Na duengnah tah kumhal ham duengnah la om tih na olkhueng khaw oltak la om.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Rhal neh a caeknah loh kai soah ha thoeng dae na olpaek tah kai kah hlahmaenah la om.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Na olphong kah duengnah te kumhal duela kai m'ming sak lamtah ka hing puei eh.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Lungbuei boeih neh kang khue vaengah kai n'doo lamtah BOEIPA nang kah oltlueh te ka kueinah eh.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Nang kang khue vaengah kai n'khang lamtah na olphong te ka ngaithuen eh.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Hlaemhmah hlanah ka kun tih ka pang he na ol dongkah na ol te ni ka ngaiuep.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Na olthui dongah lolmang hamla hlaemhmah ah ka mik ca.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Na sitlohnah bangla ka ol hnatun lamtah BOEIPA aw na laitloeknah bangla kai n'hing sak.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Khonuen rhamtat aka hloem rhoek te capit uh cakhaw na olkhueng lamloh lakhla uh.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
BOEIPA namah na yoei dongah na olpaek boeih khaw oltak la om.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Na olphong lamloh kumhal duela na suen te hlamat ah ni ka ming coeng.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Na olkhueng te ka hnilh pawt dongah kai kah phacipphabaem he hmu lamtah kai n'pumcum sak lah.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Kai kah tuituknah te rhoe laeh, na olthui bangla kai n'tlan lamtah kai n'hing sak lah.
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Halang taeng lamloh khangnah a hla te khaw na oltlueh a toem uh pawt dongah ni.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Na haidamnah he a len dongah BOEIPA aw na laitloeknah bangla kai n'hing sak.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Kai aka hloem rhoek neh ka rhal khaw yet dae na olphong lamloh ka phaelh moenih.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Na olthui a ngaithuen uh pawt dongah hnukpoh te ka hmuh vaengah ka ko-oek.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Na olrhi ka lungnah te hmu lamtah BOEIPA aw na sitlohnah bangla kai n'hing sak.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Na ol tah oltak boeilu la om tih na duengnah dongkah laitloeknah boeih kumhal duela cak.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Mangpa rhoek loh lunglilungla la kai n'hloem uh cakhaw na ol phoeikah na ol dongkah ni ka lungbuei loh a rhih.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Na olthui dongah tah kutbuem muep aka dang bangla ka ngaingaih.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Na olkhueng ka lungnah dongah laithae he ka thiinah tih ka tuei.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Na duengnah dongkah laitloeknah dongah namah te hnin at ah voeirhih kan thangthen.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Na olkhueng aka lungnah rhoek ham ngaimongnah yet tih amih taengah hmuitoel khaw om pawh.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Namah kah khangnah te ka lamso dongah BOEIPA aw na olpaek te ka vai.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Na olphong te muep ka lungnah dongah ka hinglu te a ngaithuen.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Namah hmaikah ka longpuei boeih ham na olrhi neh na olphong ni ka ngaithuen.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Ka tamlung loh BOEIPA namah mikhmuh la ha pawk saeh lamtah na ol bangla kai n'yakming sak.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Kai kah lungmacil loh na mikhmuh la ha pawk saeh lamtah na olthui bangla kai n'huul lah.
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Na oltlueh te kai nan cang puei dongah ka hmuilai kah koehnah he phuet saeh.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Namah kah duengnah olpaek boeih dongah na olthui te ka hmuilai loh doo saeh.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Na olrhi te ka coelh coeng dongah na kut te kaiaka bom la om saeh.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
BOEIPA nang kah khangnah te ka hue dongah na olkhueng ni ka hlahmaenah coeng.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Ka hinglu he a hing daengah ni nang n'thangthen vetih na laitloeknah loh kai n'bom eh.
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Tu bangla kho ka hmang tih ka milh dae, na sal he na olpaek ka hnilh pawt dongah n'tlap lah.
