Salme 119
1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
Coek koi om ai loklam ah caeh ah, Angraeng ih kaalok to pazui kaminawk loe tahamhoih.
2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
A thuih ih loknawk to pakuem moe, palungthin boih hoiah anih pakrong kami loe tahamhoih.
3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
Nihcae loe zaehaih sah o ai; anih ih loklam ah caeh o.
4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
Na loklam to loktangta hoi pazui hanah kaicae khaeah nang thuih.
5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
Aw, na paek ih loknawk to pazui thai hanah, lam nang patuek!
6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
Na paek ih loknawk boih to ka pakuem nahaeloe, azathaih ka tongh mak ai.
7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
Katoeng na lokcaekhaih kam tuk naah, poektoenghaih hoiah nang to kang pakoeh han.
8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
Nang paek ih loknawk to ka pazui han; aw kai hae na pahnawt hmah roe ah.
9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
Kawbangmaw qoengthuem kami mah a caehhaih loklam to ciimsak thai tih? Na lok baktih toengah khosakhaih rang hoiah ni ciimsak tih.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Palungthin boih hoiah nang to kang pakrong; Aw, nang paek ih loknawk hoi nam khraengsak hmah.
11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
Na nuiah zaehaih ka sak han ai ah, na lok to palung thungah ka suek boeh.
12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
Aw Angraeng, taham na hoih! Nang paek ih loknawk to na patuk ah.
13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
Na pakha thung hoi tacawt na loknawk boih to pakha hoiah ka taphong boeh.
14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
Hmuenmae congca hoi angraeng parai kami baktiah, na thuih ih loknawk pongah anghoehaih ka tawnh.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Na loknawk to ka poek moe, na loklamnawk doeh ka khet han.
16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
Nang paek ih loknawk pongah kang hoe, na lok to ka pahnet mak ai.
17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
Ka hing moe, na lok pazui thai hanah, na tamna khaeah kahoih hmuen to sah ah.
18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
Na kaalok thungah dawnrai hmuennawk ka hnuk thai hanah, ka mik hae na paong pae ah.
19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Long ah angvin ah ka oh; nang paek ih loknawk to kai khae hoi hawk ving hmah.
20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
Na lokcaekhaih ka poek loiah ka hinghaih amro boeh.
21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
Na lokpaekhaihnawk hoiah amkhraeng ving, amoek kami hoi tangoeng ih kaminawk to nang mah na thuitaek.
22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
Nang thuih ih loknawk ka pazui pongah, kasaethuihaih hoi hnaphnaehaih to kai khae hoi na takhoe pae ving ah.
23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
Angraengnawk mah kai kasae ang thuih o; toe na tamna loe nang paek ih loknawk ni ka poek.
24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
Na thuih ih loknawk loe kang hoehaih hoi kai han poekhaih paekkung ah oh.
25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
Ka hinghaih loe maiphu thungah anghnut sut, na lok baktih toengah na hingsak ah.
26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
Ka caehhaih loklam kawng ka thuih naah, nang pathim; nang paek ih loknawk to kai han na patuk ah.
27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
Nang thuitaekhaih loklamnawk to na panoeksak ah; to tiah nahaeloe dawnrai hmuennawk to ka poek tih.
28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
Palungset pongah ka hinghaih angpho sut boeh; na lok hoiah tha na caksak ah.
29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
Alinghaih loklam thung hoi ka loih thai hanah, tahmenhaih hoi na kaalok to na paek ah.
30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
Kai loe loktang lam to ka qoih moe, na lokcaekhaih ka hmaa ah ka suek boeh.
31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
Na thuih ih loknawk to kacakah ka patawnh boeh; Aw Angraeng, azathaih na tongsak hmah.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Ka palungthin nam ongsak boeh pongah, na thuih ih loklam pongah ka cawnh han.
33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
Aw Angraeng, na thuih ih loknawk pazuihaih loklam to na patuk ah; to loklam to boeng khoek to ka pazui han.
34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
Na kaalok to ka pazui hanah, panoek thaihaih to na paek ah; ue, kaalok to palungthin boih hoiah ka pazui han.
35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
Nang paek ih loknawk hoiah loklam na patuek ah; to loklam ah ni anghoehaih ka tawnh.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
Ka palung hae khithaih bangah na ai ah, na thuih ih loknawk bangah paqoi ah.
37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
Atho kaom ai hmuennawk khet han ai ah ka mik hae paqoi ving ah; na loklam ah na hingsak ah.
38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
Nang zithaih tawn, na tamna khaeah na lok to caksak ah.
39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
Na lokcaekhaih loe hoih baktih toengah, ka zit koek ih kasaethuihaih to na la pae ving ah.
40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
Khenah, nang paek ih loknawk to ka poek khing; na toenghaih bangah na hingsak ah.
41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
Aw Angraeng, na tahmenhaih rang hoiah na lok baktih toengah, na pahlonghaih kai khaeah angzo nasoe.
42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
Na lok ah oephaih ka tawnh pongah, kai kasae thui kami to lok ka pathim han.
43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
Ka pakha thung hoiah loktang lok to na la pae ving hmah; na lokcaekhaih ah ni oephaih to ka suek.
44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
Na kaalok to dungzan hoi dungzan khoek to ka pazui han.
45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
Nang patuk ih loknawk to ka pakrong pongah, pakaahaih om ai ah ka caeh han.
46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
Nang paek ih loknawk to siangpahrangnawk hmaa ah ka thuih han, azathaih ka tongh mak ai.
47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Kai loe ka palung ih, na lokpaekhaih ah kang hoe tih boeh.
48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
Ka palung ih na lokpaekhaih bangah ban ka payangh tahang moe, nang patuk ih loknawk to ka poek han.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
Na tamna khaeah paek ih lok to panoek poe ah, to lok hoiah ni oephaih to nang paek.
50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
Patangkhang naah hae lok mah monghaih ang paek; na lok mah ni kai ang hingsak.
51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
Amoek kaminawk mah kai ang pahnui o thuih; toe kai loe na kaalok hoiah kam khraeng ving ai.
52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
Aw Angraeng, canghnii ih lokcaekhaihnawk to ka pakuem poe pongah, monghaih to ang paek.
53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
Kasae kaminawk hoi na kaalok pahnawt kaminawk pongah, palungphuihaih mah kai ang pazawk.
54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
Nang patuk ih lok loe kholong ka caehhaih ahmuen kruekah kai ih laa ah oh.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
Aw Angraeng, khoving ah, na hmin to ka poek moe, na kaaloknawk to ka pazui.
56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
Nang paek ih loknawk ka pazuihaih loe ka sakzong ih hmuen ah oh boeh.
57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
Aw Angraeng, nang loe kai taham ah na oh; na loknawk to ka pazui han, tiah ka thuih boeh.
58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
Palungthin boih hoiah nang to kang pakrong boeh; na thuih ih lok baktih toengah na tahmen ah.
59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
Ka caehhaih loklamnawk ka poek naah, nang paek ih loknawk bangah khok ka takan boeh.
60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
Nang paek ih loknawk loe akra ai, karangah ka pazui roep.
61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
Kasae kaminawk mah kai ang tuk o; toe na kaalok to ka pahnet ai.
62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
Katoengah lok na caek pongah, aqum ah kang thawk moe, nang khaeah kawnhaih lok ka thuih han.
63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
Kai loe nang zithaih tawn kaminawk hoi nang paek ih loknawk pazui kaminawk boih ih, ampui ah ka oh.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
Aw Angraeng, long loe na tahmenhaih hoiah koi; na thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
Aw Angraeng, na lok baktih toengah, na tamna khaeah kahoih hmuen to na sah pae ah.
66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
Nang paek ih loknawk to ka tang pongah, palunghahaih hoi kahoih lokcaekhaih to na paek ah.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
Loklam kam khraeng ving pongah, nang thuitaek vai boeh; toe vaihi loe na lok to ka tahngai boeh.
68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
Nang loe na hoih, na sak ih hmuen doeh hoih; nang paek ih thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
Amoek kaminawk mah amsawnlok hoiah kai ahmin ang set o sak; toe nang paek ih loknawk to palungthin boih hoiah ka pazui han.
70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
Nihcae ih palung loe moithawk baktiah amkhawk; toe kai loe na kaalok ah anghoehaih ka tawnh.
71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
Nang paek ih thuitaekhaih loknawk to kam tuk thai hanah, patangkhanghaih loe kai hanah hoih.
72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
Na pakha pong ih kaalok loe kai hanah, sui hoi sumkanglung sangto pongah doeh hoih kue.
73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
Na ban hoiah nang sak moe, krang ah nang coengsak; nang paek ih loknawk kam tuk thai hanah, panoekthaihaih to na paek ah.
74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
Na lok ah oephaih ka suek pongah, nang zithaih tawn kaminawk mah ang hnuk o naah anghoe o tih.
75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
Aw Angraeng, nang loe toenghaih hoiah lok na caek, na oepthohhaih hoiah ni kai patang nang khangsak, tito ka panoek.
76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
Na tamna khaeah na suek ih lok baktih toengah, na palungnathaih mah monghaih na paek nasoe, tiah lawk ka thuih.
77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
Ka hing thai hanah, na palungnathaih kai khaeah om nasoe; na kaalok loe kang hoehaih ah oh.
78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
Amoek kaminawk loe takung tidoeh om ai ah ka nuiah sethaih sak o pongah, azat o nasoe; toe kai loe nang patuk ih loknawk to ka pakuem han.
79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
Nang zithaih tawn kami hoi na thuih ih loknawk panoek kaminawk loe, nang khaeah amlaem o let nasoe.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
Azat ka tong han ai ah, nang thuitaekhaih loknawk pongah ka palung hae coek koi om ai ah om nasoe.
81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
Na pahlonghaih to ka koeh loiah, ka pakhra thazok sut boeh; toe kai loe na lok ah ni oephaih to ka suek.
82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
Ka miknawk mah na lok to danh, toe hnu ai; natuek naah maw kai nang mongsak tih? tiah ka thuih.
83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
Kai loe kazaek moihin pailang baktiah ni ka oh sut boeh, toe nang thuitaekhaih loknawk to ka pahnet ai.
84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
Na tamna ih ni loe nasetto maw akra vop tih? Kai pacaekthlaek kaminawk to natuek naah maw lok na caek han?
85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
Na kaalok baktih na ai ah, amoek kaminawk mah kai hanah tangqom ang takaeh pae o.
86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
Nang paek ih loknawk boih loe oepthoh; tidoeh na ai ah nihcae mah kai ang pacaekthlaek o; na bom ah.
87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
Long nuiah nihcae mah kai ang tamit o tom boeh, toe na paek ih loknawk to ka pahnawt sut ai.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
Nam lunghaih hoiah ka hinghaih hae pathawk ah, to tiah ni pakha hoi na thuih ih loknawk to ka pakuem thai tih.
89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
Aw Angraeng, na lok loe van ah, dungzan khoek to cak.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
Na oepthohhaih loe angzo han koi caanawk dung khoek to cak; long loe na caksak ih baktih toengah, oh poe.
91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
Na sakzong ih atawk loe vaihni khoek to cak, to sak ih hmuennawk loe na tamna ah ni oh o boih.
92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
Na kaalok to kang hoehaih ah om ai nahaeloe, patangkhanghaih hoiah kang hmaa tih boeh.
93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
Nang patuk ih loknawk to natuek naah doeh ka pahnet mak ai; to loknawk hoiah ni nang hingsak.
94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
Na pahlong ah, nang ih hmuen ah ni ka oh; kai loe nang patuk ih loknawk to ni ka pakrong.
95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
Kasae kaminawk loe kai hum hanah zing o; toe kai loe na thuih ih loknawk ni ka poek han.
96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
Kacung bit baktiah kamtueng hmuennawk boih loe boenghaih oh, tiah ka hnuk; toe nang paek ih loknawk loe paroeai kawk.
97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
Aw na lok hae kawkruk maw ka palung! Athun qui ka poek.
98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
Ka misanawk pongah nang paek ih loknawk mah palung ang hasak kue; to loknawk loe ka taengah oh o poe.
99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
Na thuih ih loknawk to ka poek pongah, kai patuk kaminawk boih pongah panoekhaih ka tawnh kue.
100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
Nang patuk ih loknawk to ka pazui pongah, canghnii ih kaminawk pongah doeh panoekhaih ka tawnh kue.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
Na lok tahngaih thai hanah, kasae loklamnawk thungah khok ka takan ai.
102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
Nang patuk boeh pongah, na lokcaekhaih thung hoiah kam khraeng ai.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
Ka pataeng naah na loknawk loe kawkruk maw luep! ue, ka pakha ah loe khoitui pongah doeh luep kue!
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
Nang patuk ih loknawk rang hoiah palunghahaih to ka hnuk; to pongah katoeng ai loklamnawk boih to ka hnukma.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
Na lok loe ka khok hanah hmaithaw ah oh moe, ka caehhaih loklam hanah aanghaih ah oh.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Katoeng na lokcaekhaih pazui han, tiah lokkamhaih to ka caksak han.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
Paroeai patang ka khang; Aw Angraeng, na lok baktih toengah, na pathawk ah.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
Aw Angraeng, ka pakha mah koehhaih baktiah paek ih hmuen to nang talawk pae hanah, kang hnik; na lokcaekhaihnawk to na patuk ah.
109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
Ka hinghaih loe ka ban ah ni oh poe; toe na kaalok to ka pahnet ai.
110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
Kasae kaminawk mah kai hanah thaang ang patung pae o; toe kai loe nang paek ih loknawk hoi kam khraeng ving ai.
111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
Na thuih ih loknawk loe kai hanah dungzan qawk ah oh moe, ka palung anghoehaih ah oh.
112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
Nang thuitaekhaih loknawk boeng khoek to pazui poe hanah, ka palungthin hae ka paongh.
113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
Poek angphae kaminawk to ka hnukma; toe na kaalok loe ka palung.
114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
Nang loe ka buephaih hoi kai pakaahaih ah na oh; na lok ah oephaih ka tawnh.
115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
Nangcae kahoih ai hmuen sah kaminawk, kai khae hoi tacawt oh; ka Sithaw mah paek ih loknawk to ka pazui han.
116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
Ka hing thai hanah, na lok baktih toengah na patawn ah; oephaih ka tawnh pongah na zatsak hmah.
117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
Ka loih hanah, na patawn ah; nang thuitaekhaih loknawk to ka pazui poe han.
118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
Na thuitaekhaih loknawk hoi amkhraeng kaminawk boih to na pahnawt; nihcae loe aling hanah lok amlai o.
119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Kami zae, long kaminawk boih to sum aek baktiah na takhoe baat pongah, na thuih ih loknawk to ka palung.
120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
Nang kang zit loiah ka tasoeh; na lokcaekhaihnawk to ka zit.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
Kai loe kamsoem lokcaekhaih hoi toenghaih to ka sak boeh; kai hnaphnae kaminawk khaeah na caeh taak hmah.
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
Na tamna kai ka hoih thai hanah na caksak ah; amoek kaminawk mah na pacaekthalek o hmah nasoe.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
Na pahlonghaih hoi na toenghaih loknawk to, mik hoiah ka khet.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
Na palungnathaih baktih toengah, na tamna khaeah sah rae ah loe, nang thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
Kai loe na tamna ah ni ka oh; na thuih ih loknawk ka panoek thai hanah, thaikophaih to na paek ah.
126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
Aw Angraeng, vaihi loe na toksakhaih atue ah ni oh boeh; nihcae loe na kaalok to phraek o boeh.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
Sui pongah doeh, ue, atui kaciim sui pongah doeh, nang paek ih loknawk to ka palung kue.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
To pongah nang paek ih loknawk boih loe toeng tiah ka poek; katoeng ai loklamnawk boih loe ka hnukma.
129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
Na thuih ih loknawk loe dawnrai han oh; to pongah ka pakhra mah pazui.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
Amtuengsak ih na loknawk mah aanghaih to ang paek moe, panoek ai kaminawk hanah panoekthaihaih to a paek.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
Na paek ih loknawk to ka poek loiah, angpho hoiah pakha ka aang sut boeh.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
Na hmin palung kaminawk khaeah na sak ih baktih toengah, palungnathaih hoiah na khen ah.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
Na lok hoiah ka khok tangkannawk hae toengsak ah; zaehaih mah na uk hmah nasoe.
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
Nang patuk ih loknawk to ka pazui thai hanah, pacaekthlaekhaih thung hoiah na loisak ah.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
Na tamna nuiah na mikhmai to pansak ah loe, nang thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
Kaminawk mah na kaalok to pazui o ai pongah, ka mik hoiah mikkhraetui vapuituinawk baktiah longh.
137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
Aw Angraeng, nang loe na toeng, na lokcaekhaihnawk doeh toeng.
138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
Na thuih ih loknawk loe toeng moe, oepthoh.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
Ka misanawk mah na thuih ih loknawk pahnet o ving boeh pongah, poekhaih tha ang zok o sak sut boeh.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
Na lok loe ciim parai; to pongah na tamna mah palung.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
Kai loe takpum thoengkae moe, hnap han koi kami ah ka oh; toe nang paek ih loknawk to ka pahnet ai.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
Na toenghaih loe dungzan khoek to oh, na lok loe loktang ah oh.
143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
Raihaih hoi patanghaih mah kai ang khuk khoep boeh; toe nang paek ih loknawk loe kang hoehaih ah oh.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
Na thuih ih katoeng loknawk loe dungzan khoek to cak; ka hinghaih hanah, panoekthaihaih to na paek ah.
145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
Palungthin boih hoiah ka hangh, Aw Angraeng, na tahngai pae ah! Nang thuitaekhaih loknawk to ka pazui han.
146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
Nang khaeah kang hang; na thuih ih loknawk pazui thai hanah, na pahlong ah.
147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
Akhawnbang khawnthaw ah nang khaeah kang hangh; na lok ah oephaih ka tawnh.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
Na lok ka poek hanah, qum taning ah kang lawt.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
Nam lunghaih baktih toengah ka hanghaih lok hae na tahngai pae ah; Aw Angraeng, na lokcaekhaih baktih toengah, na pathawk ah.
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
Kasae poekhaih pazui kaminawk loe kasae sak hanah kai khaeah anghnaih o aep; toe nihcae loe na kaalok hoiah angthla o.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
Aw Angraeng, nang loe na zoi, nang paek ih loknawk boih loe loktang lok ah oh.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
Na thuih ih loknawk loe dungzan khoek to na caksak boeh, tito canghnii hoi ni ka panoek boeh.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
Na kaalok to ka pahnet ai pongah, patang ka khanghaih hae na poek pae ah loe, na pahlong ah.
154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
Kai hae angsak haih ah loe, na krang ah; na lok baktih toengah na hingsak ah.
155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
Kasae kaminawk loe na thuitaekhaih loknawk to pakrong o ai pongah, pahlonghaih hoiah angthla o.
156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
Aw Angraeng, na palungnathaih loe len parai; na lokcaekhaihnawk baktih toengah kai hae na hingsak ah.
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
Kai pacaekthlaek kami hoi ka misanawk loe pop o parai; toe kai loe na thuih ih loknawk hoiah kam khraeng ai.
158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
Nihcae loe na lok pazui o ai pongah, oep om ai kaminawk to ka khet naah ka panuet.
159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
Nang patuk ih loknawk kawkruk maw ka palung, tito panoek ah; Aw Angraeng, nam lunghaih ah na hingsak ah.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
Na lok loe tangsuek na hoi boeh ni loktang ah oh; katoeng lok na caekhaihnawk boih loe dungzan khoek to cak.
161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
Takung om ai ah angraegnawk mah kai ang pacaekthlaek o; toe ka palungthin mah loe na lok to zit.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
Pop parai hmuenmae hnu kami baktih toengah, kai loe na lok pongah ni anghoehaih ka tawnh.
163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
Kai loe amsawnlok to ka hnukma moe, ka panuet, toe na kaalok loe ka palung.
164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
Na caek ih katoeng lok pongah, nito naah vai sarihto nang kang pakoeh.
165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
Na kaalok palung kaminawk loe kalen parai monghaih to tawnh o; nihcae to tih mah doeh pakha mak ai.
166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
Aw Angraeng, na pahlonghaih to ka zing moe, nang paek ih loknawk to ka pazui boeh.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
Na thuih ih loknawk to palungthin boih, ka hinghaih boih mah pazui boeh.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
Nang patuk ih loknawk hoi na thuih ih loknawk to ka pazui boeh; ka loklamnawk boih loe na hmaa ah oh.
169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
Aw Angraeng, ka hanghaih lok hae na hmaa ah pha nasoe; na lok baktih toengah panoekhaih na paek ah.
170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
Tahmen kang hnikhaih lok hae na hmaa ah pha nasoe; na thuih ih lok baktih toengah na loisak ah.
171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
Nang thuitaekhaih loknawk to nang patuk naah, ka pahni mah pakoehhaih lok to thui tih.
172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
Nang paek ih loknawk boih loe toeng pongah, ka palai mah na lok to laa ah sah tih.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
Nang patuk ih loknawk to ka qoih boeh pongah, na ban mah kai na bomh nasoe.
174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
Aw Angraeng, na pahlonghaih hnuk han ka koeh phi boeh; na kaalok loe kang hoehaih ah oh.
175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
Nang kang pakoeh thai hanah, ka pakhra hae na pathawk ah; na lokcaekhaihnawk mah na bomh nasoe.
176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
Kai loe tuu kanghmaa baktiah loklam kang hmang sut boeh; na tamna to pakrong ah; nang paek ih loknawk to ka pahnet ai.
