Salme 119

1 Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.

١ طُوبَى لِلسَّالِكِينَ فِي طَرِيقِ الكَمَالِ، طَرِيقِ شَرِيعَةِ الرَّبِّ.

2 Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;

٢ طُوبَى لِمَنْ يَحْفَظُونَ وَصَايَا الرَّبِّ، الَّذِينَ يَطْلُبُونَهُ بِكُلِّ الْقَلْبِ،

3 og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.

٣ وَلَا يَرْتَكِبُونَ إِثْماً، إِنَّمَا فِي طُرُقِهِ يَسِيرُونَ.

4 Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.

٤ أَنْتَ أَوْصَيْتَ بِحِفْظِ وَصَايَاكَ وَالعَمَلِ بِها كُلِّهَا.

5 Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;

٥ لَيْتَكَ تُوَجِّهُ طُرُقِي لِمُمَارَسَةِ فَرَائِضِكَ.

6 da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.

٦ عِنْدَئِذٍ لَا أَخْزَى إِذَا تَأَمَّلْتُ فِي جَمِيعِ وَصَايَاكَ.

7 Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.

٧ أَحْمَدُكَ بِقَلْبٍ مُسْتَقِيمٍ لأَنِّي أَدْرَكْتُ أَحْكَامَكَ الْعَادِلَةَ.

8 Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.

٨ سَأَحْفَظُ وَصَايَاكَ، فَلَا تَتْرُكْنِي أَبَداً.

9 Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.

٩ بِمَاذَا يُزَكِّي الشَّابُّ مَسْلَكَهُ؟ بِطَاعَتِهِ لِكَلِمَتِكَ.

10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

١٠ لِذَلِكَ طَلَبْتُكَ بِكُلِّ قَلْبِي، فَلَا تَدَعْنِي أَضِلُّ عَنْ وَصَايَاكَ.

11 Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.

١١ خَبَأْتُ كَلامَكَ فِي قَلْبِي، لِئَلّا أُخْطِئَ إِلَيْكَ.

12 Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.

١٢ مُبَارَكٌ أَنْتَ يَا رَبُّ. عَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

13 Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.

١٣ بِشَفَتَيَّ أَعْلَنْتُ جَمِيعَ الأَحْكَامِ الَّتِي نَطَقْتَ بِها.

14 Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.

١٤ بِطَرِيقِ شَهَادَاتِكَ قَدْ سُرِرْتُ أَكْثَرَ مِنْ سُرُورِ الْحَائِزِ عَلَى كُلِّ غِنىً.

15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.

١٥ أَتَأَمَّلُ وَصَايَاكَ، وَأَحْفَظُ سُبُلَكَ.

16 Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.

١٦ بِفَرائِضِكَ أَتَلَذَّذُ، وَلَا أَنْسَى كَلِمَتَكَ.

17 Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.

١٧ أَحْسِنْ إِلَيَّ أَنَا عَبْدِكَ، فَأَحْيَا وَأَعْمَلَ بِكَلِمَتِكَ.

18 Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.

١٨ افْتَحْ عَيْنَيَّ فَأَرَى عَجَائِبَ مِنْ شَرِيعَتِكَ.

19 Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

١٩ غَرِيبٌ أَنَا فِي الأَرْضِ فَلَا تَحْجُبْ عَنِّي وَصَايَاكَ.

20 Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.

٢٠ تَتَلَهَّفُ نَفْسِي شَوْقاً إِلَى أَحْكَامِكَ دَائِماً.

21 Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.

٢١ أَنْتَ تَزْجُرُ الْمُتَكَبِّرِينَ الْمَلْعُونِينَ الَّذِينَ يَضِلُّونَ عَنْ وَصَايَاكَ.

22 Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.

٢٢ انْتَزِعْ عَارِي وَهَوَانِي، لأَنَّنِي أُرَاعِي وَصَايَاكَ.

23 Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.

٢٣ جَلَسَ الرُّؤَسَاءُ وَتَآمَرُوا عَلَيَّ. أَمَّا أَنَا، عَبدَكَ، فَبَقِيتُ أَتَأَمَّلُ فِي فَرَائِضِكَ.

24 Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.

٢٤ وَصَايَاكَ الشَّاهِدَةُ أَيْضاً هِيَ مَسَرَّتِي، وَأَنَا أَسْتَشِيرُهَا دَائِماً.

25 Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!

٢٥ (أَنَا يَائِسٌ) أَرْقُدُ مُلْتَصِقاً بالتُّرَابِ، فَأَحْيِنِي حَسَبَ وَعْدِكَ.

26 Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!

٢٦ اعْتَرَفْتُ بِمَا جَنَيْتُ فَاسْتَجَبْتَ لِي. عَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

27 Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.

٢٧ فَهِّمْنِي طَرِيقَ أَوَامِرِكَ، فَأَتَأَمَّلَ فِي أَعْمَالِكَ الْعَجِيبَةِ.

28 Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!

٢٨ نَفْسِي ذَائِبَةٌ مِنَ الْحُزْنِ. قَوِّنِي بِحَسَبِ وَعْدِكَ.

29 Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!

٢٩ أَبْعِدْ عَنِّي طَرِيقَ الْغَوَايَةِ وَبِرَحْمَتِكَ لَقِّنِّي شَرِيعَتَكَ.

30 Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.

٣٠ قَدِ اخْتَرْتُ طَرِيقَ الْحَقِّ، إذْ وَضَعْتُ أَحْكَامَكَ أَمَامِي.

31 Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.

٣١ الْتَزَمْتُ بِوَصَايَاكَ الشَّاهِدَةِ لَكَ يَا رَبُّ فَلَا تُخْزِنِي.

32 Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.

٣٢ أَجِدُّ مُسْرِعاً فِي طَرِيقِ وَصَايَاكَ، لأَنَّكَ تَشْرَحُ قَلْبِي.

33 Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.

٣٣ يَا رَبُّ، عَلِّمْنِي طَرِيقَ فَرَائِضِكَ فَأُرَاعِيَهَا إِلَى النِّهَايَةِ.

34 Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.

٣٤ أَعْطِنِي فَهْماً لأَحْفَظَ شَرِيعَتَكَ وَأَعْمَلَ بِها بِكُلِّ قَلْبِي.

35 Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;

٣٥ اهْدِنِي فِي سَبِيلِ وَصَايَاكَ، فَفِيهَا بَهْجَتِي.

36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.

٣٦ اجْتَذِبْ قَلْبِي نَحْوَ شَهَادَاتِكَ بَعِيداً عَنْ مَطَامِعِ الْمَالِ.

37 Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!

٣٧ حَوِّلْ عَيْنَيَّ عَنْ رُؤْيَةِ الْبَاطِلِ، وَفِي طَرِيقِكَ أَحْيِنِي.

38 Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.

٣٨ حَقِّقْ لِعَبْدِكَ قَوْلَكَ، الَّذِي وَعَدْتَ بِهِ مُتَّقِيكَ.

39 Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.

٣٩ أَزِلْ عَنِّي الْعَارَ الَّذِي أَخْشَاهُ، لأَنَّ أَحْكَامَكَ صَالِحَةٌ.

40 Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!

٤٠ هَا قَدْ رَغِبْتُ فِي وَصَايَاكَ. بِعَدْلِكَ أَحْيِنِي.

41 Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.

٤١ أَنْعِمْ عَلَيَّ يَا رَبُّ بِرَحْمَتِكَ وَخَلاصِكَ حَسَبَ كَلامِكَ.

42 Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.

٤٢ فَأَرُدَّ عَلَى مُعَيِّرِيَّ، لأَنِّي أَثِقُ بِوَعْدِكَ.

43 Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.

٤٣ لَا تَنْزِعْ كَلِمَةَ الْحَقِّ مِنْ فَمِي لأَنَّ رَجَائِي فِي أَحْكَامِكَ،

44 Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.

٤٤ فَأَحْفَظَ شَرِيعَتَكَ دَائِماً، إِلَى الدَّهْرِ وَالأَبَدِ،

45 Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.

٤٥ وَأَسْلُكَ فِي رَحَابَةِ الْحُرِّيَّةِ، لأَنِّي الْتَمَسْتُ أَوَامِرَكَ.

46 Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.

٤٦ سَأَتَحَدَّثُ بِشَهَادَاتِكَ أَمَامَ الْمُلُوكِ وَلَا يَعْتَرِينِي الْخِزْيُ،

47 Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.

٤٧ وَأَتَلَذَّذُ بِوَصَايَاكَ الَّتِي أَحْبَبْتُهَا،

48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.

٤٨ وَأَرْفَعُ كَفَّيَّ إِلَى وَصَايَاكَ الَّتِي أَحْبَبْتُهَا وَأَتَأَمَّلُ فِي فَرَائِضِكَ.

49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.

٤٩ حَقِّقْ لِعَبْدِكَ وَعْدَكَ الَّذِي جَعَلْتَنِي أَنْتَظِرُهُ.

50 Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

٥٠ وَعْدُكَ يُنْعِشُنِي إِذْ هُوَ تَعْزِيَتِي فِي ضِيقِي.

51 De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.

٥١ جَاوَزَ الْمُتَكَبِّرُونَ الْحَدَّ فِي السُّخْرِيَةِ بِي، لَكِنْ عَنْ شَرِيعَتِكَ لَمْ أَمِلْ.

52 Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.

٥٢ تَذَكَّرْتُ أَحْكَامَكَ مُنْذُ الدَّهْرِ يَا رَبُّ، فَتَعَزَّيْتُ.

53 Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.

٥٣ تَوَلّانِي الْغَيْظُ مِنَ الأَشْرَارِ الَّذِينَ نَبَذُوا شَرِيعَتَكَ.

54 Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.

٥٤ صَارَتْ فَرَائِضُكَ تَرْنِيمَاتٍ لِي فِي أَرْضِ غُرْبَتِي.

55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.

٥٥ ذَكَرْتُ فِي اللَّيْلِ اسْمَكَ يَا رَبُّ، وَحَفِظْتُ شَرِيعَتَكَ.

56 Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.

٥٦ هَذَا مَا حَظِيتُ بِهِ لأَنِّي رَاعَيْتُ وَصَايَاكَ.

57 Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.

٥٧ أَنْتَ يَا رَبُّ نَصِيبِي، فَأَعِدُكَ بِطَاعَةِ شَرِيعَتِكَ.

58 Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!

٥٨ طَلَبْتُ وَجْهَكَ مِنْ كُلِّ قَلْبِي: ارْحَمْنِي حَسَبَ وَعْدِكَ.

59 Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.

٥٩ تَأَمَّلْتُ فِي انْحِرَافِي فَعُدْتُ وَتَحَوَّلْتُ نَحْوَ شَهَادَاتِكَ.

60 Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.

٦٠ أَسْرَعْتُ مِنْ غَيْرِ تَوَانٍ إِلَى الْعَمَلِ بِوَصَايَاكَ.

61 De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.

٦١ قَامَ الأَشْرَارُ بِالإِيقَاعِ بِي، وَلَكِنِّي لَمْ أَنْسَ شَرِيعَتَكَ.

62 Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.

٦٢ أَسْتَيْقِظُ فِي مُنْتَصَفِ اللَّيْلِ لأَحْمَدَكَ مِنْ أَجْلِ أَحْكَامِكَ الْعَادِلَةِ.

63 Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.

٦٣ رَفِيقٌ أَنَا لِكُلِّ الَّذِينَ يَتَّقُونَكَ، وَلِحَافِظِي وَصَايَاكَ.

64 Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.

٦٤ رَحْمَتُكَ يَا رَبُّ قَدْ عَمَّتِ الأَرْضَ فَعَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

65 Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.

٦٥ صَنَعْتَ خَيْراً يَا رَبُّ مَعِي أَنَا عَبْدَكَ كَمَا وَعَدْتَ.

66 Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.

٦٦ هَبْنِي رُوحَ تَمْيِيزٍ وَمَعْرِفَةً، لأَنِّي آمَنْتُ بِوَصَايَاكَ.

67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.

٦٧ ضَلَلْتُ قَبْلَ أَنْ أَدَّبْتَنِي، أَمَّا الآنَ فَحَفِظْتُ كَلامَكَ.

68 Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!

٦٨ أَنْتَ صَالِحٌ وَمُحْسِنٌ فَعَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

69 De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.

٦٩ لَفَّقَ الْمُتَكَبِّرُونَ عَلَيَّ أَقْوَالاً كَاذِبَةً، أَمَّا أَنَا فَبِكُلِّ قَلْبِي أَحْفَظُ وَصَايَاكَ.

70 Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.

٧٠ غَلُظَ قَلْبُهُمْ وَتَقَسَّى، أَمَّا أَنَا فَأَتَمَتَّعُ بِشَرِيعَتِكَ.

71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.

٧١ كَانَ مَا ذُقْتُ مِنْ هَوَانٍ لِخَيْرِي فَتَعَلَّمْتُ فَرَائِضَكَ.

72 Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.

٧٢ شَرِيعَةُ فَمِكَ خَيْرٌ لِي مِنْ كُلِّ ذَهَبِ الْعَالَمِ وَفِضَّتِهِ.

73 Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.

٧٣ يَدَاكَ صَنَعَتَانِي وَكَوَّنَتَانِي، فَهَبْنِي فَهْماً لأَتَعَلَّمَ وَصَايَاكَ.

74 De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.

٧٤ فَيَرَانِي مُتَّقُوكَ وَيَفْرَحُونَ، لأَنِّي انْتَظَرْتُ كَلامَكَ.

75 Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.

٧٥ قَدْ عَلِمْتُ يَا رَبُّ أَنَّ أَحْكَامَكَ عَادِلَةٌ، وَأَنَّكَ بِالْحَقِّ أَدَّبْتَنِي.

76 Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.

٧٦ فَلْتَكُنْ رَحْمَتُكَ تَعْزِيَةً لِي، بِمُقْتَضَى وَعْدِكَ لِعَبْدِكَ.

77 Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.

٧٧ لِتَأْتِنِي مَرَاحِمُكَ فَأَحْيَا، لأَنَّ شَرِيعَتَكَ هِيَ مُتْعَتِي.

78 Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.

٧٨ لِيَخْزَ الْمُتَكَبِّرُونَ لأَنَّهُمُ افْتَرَوْا عَلَيَّ زُوراً، أَمَّا أَنَا فَأَتَأَمَّلُ فِي وَصَايَاكَ.

79 Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.

٧٩ لِيَنْضَمَّ إِلَيَّ مُتَّقُوكَ وَعَارِفُو شَهَادَاتِكَ.

80 Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.

٨٠ لِيَكُنْ قَلْبِي مُتَعَلِّقاً بِكَامِلِ فَرَائِضِكَ، فَلَا أَخْزَى.

81 Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.

٨١ تَتَلَهَّفُ نَفْسِي إِلَى خَلاصِكَ. رَجَائِي هُوَ كَلِمَتُكَ.

82 Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?

٨٢ كَلَّتْ عَيْنَايَ فِي انْتِظَارِ كَلامِكَ، وَأَنَا أَقُولُ: مَتَى تُعَزِّينِي؟

83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.

٨٣ أَصْبَحْتُ كَقِرْبَةِ خَمْرٍ أَتْلَفَتْهَا الْحَرَارَةُ وَالدُّخَانُ، وَلَكِنِّي لَمْ أَنْسَ فَرَائِضَكَ.

84 Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?

٨٤ كَمْ هِي أَيَّامُ عُمْرِ عَبْدِكَ؟ مَتَى تُنْزِلُ الْقَضَاءَ بِالَّذِينَ يَضْطَهِدُونَنِي؟

85 De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.

٨٥ الْمُتَكَبِّرُونَ الَّذِينَ يَعْصَوْنَ شَرِيعَتَكَ حَفَرُوا لِي حُفَراً.

86 Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!

٨٦ وَصَايَاكَ كُلُّهَا صَادِقَةٌ. زُوراً يَضْطَهِدُونَنِي فَأَغِثْنِي.

87 De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.

٨٧ لَوْلَا قَلِيلٌ لأَفْنَوْنِي مِنَ الأَرْضِ، لَكِنِّي لَمْ أَتْرُكْ شَرِيعَتَكْ.

88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.

٨٨ أَحْيِنِي بِمُقْتَضَى رَحْمَتِكَ، فَأُطِيعَ شَرَائِعَكَ.

89 Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.

٨٩ يَا رَبُّ كَلِمَتُكَ تَدُومُ ثَابِتَةً فِي السَّمَاوَاتِ إِلَى الأَبَدِ.

90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.

٩٠ مِنْ جِيلٍ إِلَى جِيلٍ أَمَانَتُكَ. أَنْتَ أَسَّسْتَ الأَرْضَ فَلَنْ تَتَزَعْزَعَ.

91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.

٩١ بِمُوْجِبِ أَحْكَامِكَ تَثْبُتُ الْيَوْمَ، لأَنَّ الْكُلَّ خُدَّامٌ لَكَ.

92 Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.

٩٢ لَوْ لَمْ تَكُنْ شَرِيعَتُكَ مُتْعَتِي، لَهَلَكْتُ فِي مَذَلَّتِي،

93 Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.

٩٣ لَنْ أَنْسَى وَصَايَاكَ أَبَداً، لأَنَّكَ بِها وَهَبْتَنِي الْحَيَاةَ.

94 Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.

٩٤ أَنَا لَكَ، فَخَلِّصْنِي، لأَنِّي الْتَمَسْتُ وَصَايَاكَ.

95 De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.

٩٥ تَرَبَّصَ بِيَ الأَشْرَارُ لِيُهْلِكُونِي، لَكِنِّي أَتَأَمَّلُ فِي شَهَادَاتِكَ.

96 Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.

٩٦ رَأَيْتُ لِكُلِّ كَمَالٍ حَدّاً، أَمَّا وَصِيَّتُكَ فَلَا حَدَّ لَهَا.

97 Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.

٩٧ كَمْ أَحْبَبْتُ شَرِيعَتَكَ، إِنَّهَا مَوْضُوعُ تَأَمُّلِي طُولَ النَّهَارِ.

98 Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.

٩٨ وَصِيَّتُكَ جَعَلَتْنِي أَحْكَمَ مِنْ أَعْدَائِي، لأَنَّهَا نَصِيبِي إِلَى الأَبَدِ.

99 Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.

٩٩ صِرْتُ أَكْثَرَ فَهْماً مِنْ مُعَلِّمِيَّ، لأَنَّ شَهَادَاتِكَ هِيَ مَوْضُوعُ تَأَمُّلِي.

100 Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.

١٠٠ صِرْتُ أَكْثَرَ فِطْنَةً مِنَ الشُّيُوخِ، لأَنِّي رَاعَيْتُ وَصَايَاكَ.

101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.

١٠١ مَنَعْتُ قَدَمَيَّ عَنْ سُلُوكِ كُلِّ طَرِيقِ شَرٍّ، لِكَيْ أَحْفَظَ كَلامَكَ.

102 Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.

١٠٢ لَمْ أَبْتَعِدْ عَنْ أَحْكَامِكَ لأَنَّكَ هَكَذَا عَلَّمْتَنِي.

103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.

١٠٣ مَا أَحْلَى أَقْوَالَكَ لِمَذَاقِي. إِنَّهَا أَحْلَى مِنَ الْعَسَلِ فِي فَمِي.

104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.

١٠٤ مِنْ وَصَايَاكَ اكْتَسَبْتُ فِطْنَةً لِذَلِكَ أَبْغَضْتُ كُلَّ طَرِيقٍ بَاطِلٍ.

105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

١٠٥ سِرَاجٌ لِرِجْلِي كَلامُكَ وَنُورٌ لِسَبِيلِي.

106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.

١٠٦ أَقْسَمْتُ يَمِيناً مُوَثَّقَةً أَنْ أَحْفَظَ أَحْكَامَكَ الْعَادِلَةَ.

107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.

١٠٧ قَاسَيْتُ جِدّاً فَأَنْعِشْنِي يَا رَبُّ بِمُقْتَضَى وَعْدِكَ.

108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.

١٠٨ تَقَبَّلْ يَا رَبُّ صَلَوَاتِ شُكْرِي، وَعَلِّمْنِي أَحْكَامَكَ.

109 Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.

١٠٩ نَفْسِي دَائِماً فِي كَفِّي، لَكِنِّي لَا أَنْسَى شَرِيعَتَكَ.

110 De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.

١١٠ نَصَبَ الأَشْرَارُ لِي فَخّاً فَتَفَادَيْتُهُ لأَنِّي لَمْ أَضِلَّ عَنْ وَصَايَاكَ.

111 Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.

١١١ اتَّخَذْتُ شَهَادَاتِكَ مِيرَاثاً إِلَى الأَبَدِ، لأَنَّهَا بَهْجَةُ قَلْبِي.

112 Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.

١١٢ لَقَدْ عَزَمْتُ أَنْ أُتَمِّمَ فَرَائِضَكَ إِلَى أَنْ أَمُوتَ.

113 De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.

١١٣ أَبْغَضْتُ ذَوِي الرَّأْيِ الْمُتَقَلِّبِ، أَمَّا شَرِيعَتُكَ فَأَحْبَبْتُ.

114 Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

١١٤ أَنْتَ مَلْجَإِي وَتُرْسِي، وَأَمَلِي فِي كَلِمَتِكَ.

115 Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

١١٥ ابْتَعِدُوا عَنِّي يَا فَاعِلِي الشَّرِّ، فَأَحْفَظَ وَصَايَا إِلَهِي.

116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!

١١٦ كُنْ سَنَدِي كَمَا وَعَدْتَ، فَأَحْيَا وَلَا يَخِيبَ رَجَائِي.

117 Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.

١١٧ اعْضُدْنِي فَأَخْلُصَ، وَأُرَاعِيَ فَرَائِضَكَ دَائِماً.

118 Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.

١١٨ احْتَقَرْتَ الضَّالِّينَ عَنْ فَرَائِضِكَ، وَمَكْرُهُمْ لَا يُجْدِيهِمْ نَفْعاً.

119 Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

١١٩ رَذَلْتَ جَمِيعَ أَشْرَارِ الأَرْضِ كَأَنَّهُمْ نُفَايَةٌ، لِذَلِكَ أَحْبَبْتُ شَهَادَاتِكَ.

120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.

١٢٠ اقْشَعَرَّ بَدَنِي رُعْباً مِنْكَ وَجَزِعْتُ مِنْ أَحْكَامِكَ.

121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!

١٢١ أَجْرَيْتُ قَضَاءً وَعَدْلاً، فَلَا تُسْلِمْنِي إِلَى ظَالِمِيَّ.

122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.

١٢٢ كُنْ ضَامِناً لِخَيْرِ عَبْدِكَ، فَلَا يَجُورَ عَلَيَّ الْمُتَكَبِّرُونَ.

123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.

١٢٣ كَلَّتْ عَيْنَايَ اشْتِيَاقاً إِلَى خَلاصِكَ وَإِلَى تَحْقِيقِ وَعْدِكَ الأَمِينِ.

124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!

١٢٤ عَامِلْ عَبْدَكَ بِمُقْتَضَى رَحْمَتِكَ، وَعَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.

١٢٥ عَبْدُكَ أَنَا، فَهَبْنِي فَهْماً لأَعْرِفَ شَهَادَاتِكَ.

126 Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.

١٢٦ يَا رَبُّ آنَ لَكَ أَنْ تَعْمَلَ، فَقَدْ نَقَضُوا شَرِيعَتَكَ.

127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.

١٢٧ لِذَلِكَ أُحِبُّ وَصَايَاكَ أَكْثَرَ مِنَ الذَّهَبِ الْخَالِصِ،

128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.

١٢٨ وَلأَنِّي أَحْسِبُ كُلَّ فَرَائِضِكَ مُسْتَقِيمَةً فِي كُلِّ شَيْءٍ، أُبْغِضُ كُلَّ طَرِيقٍ بَاطِلٍ.

129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.

١٢٩ مَا أَعْجَبَ شَهَادَاتِكَ. لِذَلِكَ تُرَاعِيهَا نَفْسِي.

130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.

١٣٠ فَتْحُ كَلامِكَ يُنِيرُ الذِّهْنَ، وَيَهِبُ الْبُسَطَاءَ فَهْماً.

131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.

١٣١ فَغَرْتُ فَمِي لاهِثاً اشْتِيَاقاً إِلَى وَصَايَاكَ.

132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.

١٣٢ الْتَفِتْ إِلَيَّ وَتَحَنَّنْ عَلَيَّ، كَمَا تَفْعَلُ دَائِماً مَعَ مُحِبِّيكَ.

133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!

١٣٣ ثَبِّتْ خُطْوَاتِي فِي كَلِمَتِكَ، وَلَا تَدَعْ أَيَّ إِثْمٍ يَتَسَلَّطُ عَلَيَّ.

134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.

١٣٤ حَرِّرْنِي مِنْ ظُلْمِ الإِنْسَانِ، فَأَحْفَظَ وَصَايَاكَ.

135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!

١٣٥ أَضِئْ بِوَجْهِكَ عَلَى عَبْدِكَ، وَعَلِّمْنِي فَرَائِضَكَ.

136 Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.

١٣٦ فَاضَتْ مِنْ عَيْنَيَّ يَنَابِيعُ دَمْعٍ، لأَنَّهُمْ لَمْ يُرَاعُوا شَرِيعَتَكَ.

137 Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.

١٣٧ عَادِلٌ أَنْتَ يَا رَبُّ، وَأَحْكَامُكَ مُسْتَقِيمَةٌ.

138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.

١٣٨ أَصْدَرْتَ أَوَامِرَكَ بِعَدْلٍ وَبِأَقْصَى الأَمَانَةِ.

139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.

١٣٩ أَتَمَيَّزُ غَيْرَةً فِي دَاخِلِي، لأَنَّ أَعْدَائِي تَغَاضَوْا عَنْ كَلامِكَ.

140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.

١٤٠ أَقْوَالُكَ مُمَحَّصَةٌ نَقِيَّةٌ، وَعَبْدُكَ أَحَبَّهَا.

141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.

١٤١ صَغِيرُ الشَّأْنِ أَنَا وَحَقِيرٌ وَمَعَ ذَلِكَ لَمْ أَنْسَ وَصَايَاكَ.

142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.

١٤٢ عَدْلُكَ عَدْلٌ أَبَدِيٌّ وَشَرِيعَتُكَ حَقٌّ.

143 Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.

١٤٣ اسْتَوْلَى عَلَيَّ الضِّيقُ وَالشِّدَّةُ، وَلَا لَذَّةَ لِي إِلّا بِوَصَايَاكَ.

144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.

١٤٤ شَهَادَاتُكَ عَدْلٌ إِلَى الأَبَدِ. فَهِّمْنِي إِيَّاهَا فَأَحْيَا.

145 Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.

١٤٥ صَرَخْتُ إِلَيْكَ مِنْ كُلِّ قَلْبِي، فَاسْتَجِبْ لِي يَا رَبُّ، وَسَأُرَاعِي شَرَائِعَكَ.

146 Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.

١٤٦ إِيَّاكَ دَعَوْتُ فَخَلِّصْنِي لأُطِيعَ شَهَادَاتِكَ.

147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.

١٤٧ اسْتَيْقَظْتُ قَبْلَ الْفَجْرِ وَاسْتَغَثْتُ؛ رَجَائِي فِي كَلامِكَ.

148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.

١٤٨ اللَّيْلَ كُلَّهُ أَظَلُّ مُسْتَيْقِظاً، أَتَأَمَّلُ فِي أَقْوَالِكَ

149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;

١٤٩ اسْتَمِعْ لِي يَا رَبُّ بِمُقْتَضَى رَحْمَتِكَ، وَأَحْيِنِي بِمُوْجِبِ أَحْكَامِكَ.

150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.

١٥٠ اقْتَرَبَ مِنِّي السَّاعُونَ وَرَاءَ الرَّذِيلَةِ، الْبَعِيدُونَ عَنْ شَرِيعَتِكَ.

151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.

١٥١ إِنَّمَا أَنْتَ يَا رَبُّ أَقْرَبُ إِلَيَّ، وَوَصَايَاكَ كُلُّهَا حَقٌّ.

152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.

١٥٢ مُنْذُ الْقَدِيمِ عَرَفْتُ مِنْ شَهَادَاتِكَ أَنَّكَ وَضَعْتَهَا لِتَثْبُتَ إِلَى الأَبَدِ.

153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.

١٥٣ انْظُرْ إِلَى مَذَلَّتِي وَأَنْقِذْنِي، لأَنِّي لَمْ أَنْسَ شَرِيعَتَكَ.

154 Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.

١٥٤ تَوَلَّ قَضِيَّتِي وَافْدِنِي، أَحْيِنِي حَسَبَ كَلِمَتِكَ.

155 Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.

١٥٥ الْخَلاصُ بَعِيدٌ عَنِ الأَشْرَارِ، لأَنَّهُمْ لَا يَطْلُبُونَ فَرَائِضَكَ.

156 Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!

١٥٦ مَا أَكْثَرَ مَرَاحِمَكَ يَا رَبُّ. أَحْيِنِي بِمُقْتَضَى أَحْكَامِكَ.

157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.

١٥٧ كَثِيرُونَ هُمْ أَعْدَائِي وَمُضْطَهِدِيَّ، وَلَكِنِّي لَمْ أَحِدْ عَنْ شَهَادَاتِكَ.

158 Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.

١٥٨ نَظَرْتُ إِلَى الْغَادِرِينَ شَزْراً، لأَنَّهُمْ لَمْ يُطِيعُوا كَلِمَتَكَ.

159 Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.

١٥٩ انْظُرْ كَيْفَ أَحْبَبْتُ وَصَايَاكَ فَأَحْيِنِي يَا رَبُّ بِمُقْتَضَى رَحْمَتِكَ.

160 Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.

١٦٠ كَلامُكَ بِأَسْرِهِ حَقٌّ، وَكُلُّ أَحْكَامِكَ إِلَى الأَبَدِ عَادِلَةٌ.

161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.

١٦١ اضْطَهَدَنِي رُؤَسَاءُ مِنْ غَيْرِ عِلَّةٍ، لَكِنَّ قَلْبِي لَا يَهَابُ سِوَى كَلامِكَ.

162 Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.

١٦٢ أَبْتَهِجُ بِكَلامِكَ كَبَهْجَةِ مَنْ عَثَرَ عَلَى غَنِيمَةٍ جَزِيلَةٍ.

163 Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.

١٦٣ أَبْغَضْتُ الْكَذِبَ وَمَقَتُّهُ، أَمَّا شَرِيعَتُكَ فَأَحْبَبْتُهَا.

164 Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.

١٦٤ سَبْعَ مَرَّاتٍ سَبَّحْتُكَ فِي النَّهَارِ عَلَى أَحْكَامِكَ الْعَادِلَةِ.

165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.

١٦٥ سَلامٌ جَزِيلٌ لِمُحِبِّي شَرِيعَتِكَ، وَلَنْ يُعْثِرَهُمْ بِفَضْلِهَا شَيْءٌ

166 Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.

١٦٦ رَجَوْتُ خَلاصَكَ يَا رَبُّ وَوَصَايَاكَ عَمِلْتُ.

167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.

١٦٧ حَفِظَتْ نَفْسِي شَهَادَاتِكَ وَأَنَا أُحِبُّهَا جِدّاً.

168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.

١٦٨ رَاعَيْتُ وَصَايَاكَ وَشَهَادَاتِكَ، وَجَمِيعُ أَعْمَالِي مَاثِلَةٌ أَمَامَكَ.

169 Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!

١٦٩ لِيَصِلْ صُرَاخِي إِلَيْكَ يَا رَبُّ. هَبْنِي فَهْماً حَسَبَ كَلامِكَ.

170 Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!

١٧٠ لِتَمْثُلْ طِلْبَتِي أَمَامَكَ. أَنْقِذْنِي بِمُوجِبِ وَعْدِكَ.

171 Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.

١٧١ تَفِيضُ شَفَتَايَ تَسْبِيحاً إذْ تُعَلِّمُنِي فَرَائِضَكَ.

172 Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.

١٧٢ يَشْدُو لِسَانِي بِأَقْوَالِكَ، لأَنَّ جَمِيعَ وَصَايَاكَ عَدْلٌ.

173 Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.

١٧٣ لِتُغِثْنِي يَدُكَ لأَنِّي اخْتَرْتُ وَصَايَاكَ.

174 Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.

١٧٤ اشْتَقْتُ إِلَى خَلاصِكَ يَا رَبُّ؛ شَرِيعَتُكَ هِيَ مَسَرَّتِي.

175 Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!

١٧٥ لِتَحْيَ نَفْسِي فَتُسَبِّحَكَ وَلْتَكُنْ أَحْكَامُكَ لِي عَوْناً.

176 Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.

١٧٦ تِهْتُ كَخَرُوفٍ ضَالٍّ. فَابْحَثْ عَنْ عَبْدِكَ، فَإِنِّي لَمْ أَنْسَ وَصَايَاكَ.

The Creation of Light