< Salme 118 >

1 Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.
Mou ʻatu ʻae fakafetaʻi kia Sihova he ʻoku angalelei ia: koeʻuhi ʻoku tolonga ʻo taʻengata ʻa ʻene ʻaloʻofa.
2 Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.
Ke lea ni ʻe ʻIsileli, “ʻOku tolonga ʻo taʻengata ʻa ʻene ʻaloʻofa.”
3 De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig.
Ke lea ni ʻae fale ʻo ʻElone, “ʻOku tolonga ʻo taʻengata ʻa ʻene ʻaloʻofa.”
4 De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.
Tuku ke lea ni ʻakinautolu ʻoku nau manavahē kia Sihova, ʻoku tolonga ʻo taʻengata ʻa ʻene ʻaloʻofa.
5 I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.
Naʻaku ui kia Sihova ʻi he mamahi: pea naʻe talia au ʻe Sihova, mo ne tuku au ki he potu ʻataʻatā.
6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?
‌ʻOku kau maʻaku ʻa Sihova; ʻe ʻikai te u manavahē ko e hā ʻe faʻa fai ʻe he tangata kiate au.
7 Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.
‌ʻOku fai maʻaku ʻa Sihova mo kinautolu ʻoku nau tokoni au: ko ia te u mamata ai kiate kinautolu ʻoku nau fehiʻa kiate au.
8 Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.
‌ʻOku lelei lahi ʻae falala kia Sihova ʻi he falala ki he tangata.
9 Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.
‌ʻOku lelei lahi ʻae falala kia Sihova ʻi he falala ki he ngaahi ʻeiki.
10 Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
Naʻe kāpui au ʻe he ngaahi puleʻanga kotoa pē: ka ʻi he huafa ʻo Sihova te u fakaʻauha ʻakinautolu.
11 De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
Naʻa nau takatakai au; ʻio, naʻa nau kāpui au: ka ʻi he huafa ʻo Sihova te u fakaʻauha ʻakinautolu.
12 De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
Naʻa nau kāpui au ʻo hangē ko e fanga pi; kuo tāmateʻi ʻakinautolu ʻo hangē ko e afi ʻi he ʻakau talatala: he te u fakaʻauha ʻakinautolu ʻi he huafa ʻo Sihova.
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.
Kuo ke tekeʻi mālohi au koeʻuhi ke u hinga ai: ka naʻe tokoni au ʻe Sihova
14 Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.
Ko hoku mālohi ʻa Sihova mo ʻeku hiva, pea kuo hoko ia ko hoku fakamoʻui.
15 Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.
Ko e lea ʻoe fiefia mo e fakamoʻui ʻoku ʻi he ngaahi fale fehikitaki ʻoe angatonu: ʻoku fai mālohi ʻae nima toʻomataʻu ʻo Sihova.
16 Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft.
Kuo hiki hake ʻae nima toʻomataʻu ʻo Sihova: ʻoku fai mālohi ʻae nima toʻomataʻu ʻo Sihova.
17 Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.
‌ʻE ʻikai te u mate, kae moʻui, ʻo fakahā ʻae ngaahi ngāue ʻa Sihova.
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.
Kuo tautea fakamamahiʻi au ʻe Sihova: ka ʻoku teʻeki ai te ne tukuange au ki he mate.
19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.
Toʻo kiate au ʻae ngaahi matapā ʻoe māʻoniʻoni: te u hū ai, pea u fakamālō kia Sihova:
20 Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.
Ko e matapā eni ʻo Sihova, ʻaia ʻe hū ai ʻae angatonu.
21 Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
Te u fakamālō kiate koe: he kuo ke ongoʻi au, pea kuo ke hoko ko hoku fakamoʻui.
22 Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.
Ko e maka naʻe liʻaki ʻe he kau tufunga kuo hoko ia ko e fungani maka ʻoe tuliki.
23 Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.
Ko e ngāue eni ʻa Sihova; pea ko e meʻa fakaofo ʻi hotau ʻao.
24 Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!
Ko e ʻaho eni kuo ngaohi ʻe Sihova; te tau fiefia pea nekeneka ai.
25 Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes.
‌ʻE Sihova, ʻoku ou kole kiate koe, ke ke fakamoʻui ni: ʻE Sihova, ʻoku ou kole kiate koe, ke ke tuku mai ni ʻae monūʻia.
26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.
Ke monūʻia ia ʻoku haʻu ʻi he huafa ʻo Sihova: kuo mau tāpuekina ʻakimoutolu mei he fale ʻo Sihova.
27 Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.
Ko e ʻOtua ko Sihova ia, ʻaia kuo ne fakahā ʻae maama kiate kitautolu: mou nonoʻo ʻae feilaulau ʻaki ʻae ngaahi afo ki he ngaahi nifo, ʻoe feilaulauʻanga.
28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.
Ko koe ko hoku ʻOtua, pea te u fakamālō kiate koe: ko koe ko hoku ʻOtua, te u fakahikihikiʻi koe.
29 Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.
Mou ʻatu ʻae fakafetaʻi kia Sihova he ʻoku angalelei ia: koeʻuhi ʻoku tolonga ʻo taʻengata ʻa ʻene ʻaloʻofa.

< Salme 118 >