Salme 118

1 Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.

הוֹדוּ לַיהֹוָה כִּי־טוֹב כִּי לְעוֹלָם חַסְדּֽוֹ׃

2 Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.

יֹאמַר־נָא יִשְׂרָאֵל כִּי לְעוֹלָם חַסְדּֽוֹ׃

3 De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig.

יֹאמְרוּ־נָא בֵֽית־אַהֲרֹן כִּי לְעוֹלָם חַסְדּֽוֹ׃

4 De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.

יֹאמְרוּ־נָא יִרְאֵי יְהֹוָה כִּי לְעוֹלָם חַסְדּֽוֹ׃

5 I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.

מִֽן־הַמֵּצַר קָרָאתִי יָּהּ עָנָנִי בַמֶּרְחָב יָֽהּ׃

6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?

יְהֹוָה לִי לֹא אִירָא מַה־יַּעֲשֶׂה לִי אָדָֽם׃

7 Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.

יְהֹוָה לִי בְּעֹזְרָי וַאֲנִי אֶרְאֶה בְשֹׂנְאָֽי׃

8 Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.

טוֹב לַחֲסוֹת בַּיהֹוָה מִבְּטֹחַ בָּאָדָֽם׃

9 Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.

טוֹב לַחֲסוֹת בַּיהֹוָה מִבְּטֹחַ בִּנְדִיבִֽים׃

10 Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.

כׇּל־גּוֹיִם סְבָבוּנִי בְּשֵׁם יְהֹוָה כִּי אֲמִילַֽם׃

11 De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.

סַבּוּנִי גַם־סְבָבוּנִי בְּשֵׁם יְהֹוָה כִּי אֲמִילַֽם׃

12 De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.

סַבּוּנִי כִדְבוֹרִים דֹּעֲכוּ כְּאֵשׁ קוֹצִים בְּשֵׁם יְהֹוָה כִּי אֲמִילַֽם׃

13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.

דַּחֹה דְחִיתַנִי לִנְפֹּל וַיהֹוָה עֲזָרָֽנִי׃

14 Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

עׇזִּי וְזִמְרָת יָהּ וַֽיְהִי־לִי לִישׁוּעָֽה׃

15 Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.

קוֹל ׀ רִנָּה וִישׁוּעָה בְּאׇהֳלֵי צַדִּיקִים יְמִין יְהֹוָה עֹשָׂה חָֽיִל׃

16 Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft.

יְמִין יְהֹוָה רוֹמֵמָה יְמִין יְהֹוָה עֹשָׂה חָֽיִל׃

17 Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.

לֹא־אָמוּת כִּֽי־אֶחְיֶה וַאֲסַפֵּר מַעֲשֵׂי יָֽהּ׃

18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.

יַסֹּר יִסְּרַנִּי יָּהּ וְלַמָּוֶת לֹא נְתָנָֽנִי׃

19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.

פִּתְחוּ־לִי שַׁעֲרֵי־צֶדֶק אָבֹא־בָם אוֹדֶה יָֽהּ׃

20 Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.

זֶה־הַשַּׁעַר לַיהֹוָה צַדִּיקִים יָבֹאוּ בֽוֹ׃

21 Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

אוֹדְךָ כִּי עֲנִיתָנִי וַתְּהִי־לִי לִישׁוּעָֽה׃

22 Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.

אֶבֶן מָאֲסוּ הַבּוֹנִים הָיְתָה לְרֹאשׁ פִּנָּֽה׃

23 Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.

מֵאֵת יְהֹוָה הָיְתָה זֹּאת הִיא נִפְלָאת בְּעֵינֵֽינוּ׃

24 Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!

זֶה־הַיּוֹם עָשָׂה יְהֹוָה נָגִילָה וְנִשְׂמְחָה בֽוֹ׃

25 Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes.

אָנָּא יְהֹוָה הוֹשִׁיעָה נָּא אָנָּא יְהֹוָה הַצְלִיחָה נָּֽא׃

26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.

בָּרוּךְ הַבָּא בְּשֵׁם יְהֹוָה בֵּרַכְנוּכֶם מִבֵּית יְהֹוָֽה׃

27 Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.

אֵל ׀ יְהֹוָה וַיָּאֶר לָנוּ אִסְרוּ־חַג בַּעֲבֹתִים עַד־קַרְנוֹת הַמִּזְבֵּֽחַ׃

28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.

אֵלִי אַתָּה וְאוֹדֶךָּ אֱלֹהַי אֲרוֹמְמֶֽךָּ׃

29 Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.

הוֹדוּ לַיהֹוָה כִּי־טוֹב כִּי לְעוֹלָם חַסְדּֽוֹ׃