Salme 118
1 Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.
Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig.
2 Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.
Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"
3 De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig.
Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"
4 De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.
De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"
5 I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.
Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.
6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?
HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?
7 Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.
HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.
8 Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.
At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker;
9 Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.
at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster.
10 Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;
11 De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;
12 De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.
13 Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.
Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.
14 Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.
Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.
15 Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.
Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "HERRENs højre øver Vælde,
16 Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft.
HERRENs højre er løftet, HERRENs højre øver Vælde!"
17 Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.
Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger.
18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.
HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.
19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.
Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN!
20 Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.
Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind.
21 Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
22 Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.
Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.
23 Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.
Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.
24 Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!
Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den!
25 Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes.
Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!
26 Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.
Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!
27 Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.
HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået!
28 Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.
Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!
29 Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.
Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
