Salme 116
1 Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
Men Perwerdigarni söyimen, Chünki U méning awazimni, yélinishlirimni anglighan.
2 Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
Chünki U quliqini manga saldi, Shunga men barliq künlirimde Uninggha iltija qilip chaqirimen.
3 Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)
Ölüm asaretliri méni chirmiwaldi; Tehtisaraning derdliri méni tutuwaldi; Men péshkellikke yoluqtum, elem tarttim; (Sheol h7585)
4 Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
Shuning bilen men Perwerdigarning namigha toxtimay nida qildim: — «Sendin ötünimen, i Perwerdigar, Jénimni qutuldurghaysen!
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
Shepqetliktur Perwerdigar, heqqaniydur; Xudayimiz rehimdildur.
6 Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
Perwerdigar nadanni saqlaydu; Men xarab ehwalgha chüshürüldum, U méni qutquzdi.
7 Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
Hey jénim, qaytidin xatirjem bol; Chünki Perwerdigar séxiylik, méhribanliq körsetti;
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
Chünki Sen jénimni ölümdin, közlirimni yashlardin, Ayaghlirimni putlishishtin qutquzghansen.
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
Men Perwerdigar aldida tiriklerning zéminida mangimen;
10 Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
Ishen’ginim üchün mundaq söz qilghanmen: — «Men qattiq xar qilin’ghanmen».
11 Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
Jiddiyleshkinimdin: — «ademlerning hemmisi yalghanchi!» — Dégenmen.
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
Manga körsetken barliq yaxshiliqlirini men néme bilen Perwerdigargha qayturimen?
13 Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
— Nijatliq qedehini qolumgha alimen, We Perwerdigarning namini chaqirip iltija qilimen;
14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
Men qilghan qesemlirimni Perwerdigar aldida ada qilimen; Berheq, Uning barliq xelqi aldida ularni ada qilimen.
15 Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
Perwerdigarning neziride, Öz mömin bendilirining ölümi qimmetlik ishtur!
16 Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
Ah Perwerdigar, men berheq Séning qulungdurmen; Men Séning qulungdurmen, dédikingning oghli ikenmen; Sen méning asaretlirimni yeshkensen;
17 Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
Men Sanga teshekkür qurbanliqlirini sunimen, Perwerdigarning namini chaqirip iltija qilimen;
18 Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
Men qilghan qesemlirimni Perwerdigar aldida ada qilimen; Berheq, Uning barliq xelqi aldida ularni ada qilimen;
19 i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
Perwerdigarning öyining hoylilirida, Séning otturungda turup, i Yérusalém, [Qesemlirimni ada qilimen]! Hemdusana!
