< Salme 116 >
1 Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
Dovolj mi je, da Gospod usliši glas moj, molitve moje.
2 Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
Ker je uho svoje nagnil meni, zatorej ga bodem klical svoje dni.
3 Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol )
Ko me obdajajo smrtne bolečine, in me obhajajo grobne stiske; nadlogo in žalost nahajam. (Sheol )
4 Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
Če kličem ime Gospodovo, govoreč: "Rotim te, Gospod, reši dušo mojo!"
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
Milosten je Gospod, in pravičen, Bog naš, pravim, usmiljen.
6 Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
Preproste rešuje Gospod; ko sem ponižan, prinese mi blaginjo.
7 Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
Povrni se v pokoj svoj, duša moja, ker Gospod je dobrotljiv tebi.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
Ker si otél mene samega smrti, oči moje sólz, nogo mojo padca,
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
Neprestano bodem hodil pred Gospodom, v krajih živečih.
10 Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
Veroval sem, ko sem hotel to govoriti; jaz sem bil aboten čez mero.
11 Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
Jaz sem rekel hiteč: Vsak človek je lažnjiv.
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
Kaj naj povrnem Gospodu? Vse dobrote njegove me premagujejo.
13 Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
Čašo vse blaginje bodem povzdignil in slavil ime Gospodovo,
14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
Obljube svoje opravljajoč Gospodu, skôraj pred vsem ljudstvom njegovim.
15 Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
Draga je pred obličjem Gospodovim smrt njih, katerim izkazuje milost.
16 Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
Prosim, Gospod, ko sem jaz hlapec tvoj, hlapec tvoj sem, dekle tvoje sin; raztrgal si vezí moje:
17 Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
Tebi naj darujem hvalno daritev, in slavim ime Gospodovo.
18 Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
Obljube svoje bodem opravljal Gospodu skoraj pred vsem ljudstvom njegovim;
19 i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
V vežah hiše Gospodove, sredi tebe, Jeruzalem. Aleluja!