< Salme 116 >

1 Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
Milo mi je što Gospod usliši molitveni glas moj;
2 Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
Što prignu k meni uho svoje; i zato æu ga u sve dane svoje prizivati.
3 Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)
Opkoliše me bolesti smrtne, i jadi pakleni zadesiše me, naiðoh na tugu i muku; (Sheol h7585)
4 Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
Ali prizvah ime Gospodnje: Gospode! izbavi dušu moju!
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
Dobar je Gospod i pravedan, i Bog je naš milostiv;
6 Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
Èuva proste Gospod; bijah u nevolji, i pomože mi.
7 Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
Vrati se, dušo moja, u mir svoj! jer je Gospod dobrotvor tvoj!
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
Ti si izbavio dušu moju od smrti, oko moje od suza, nogu moju od spoticanja.
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
Hodiæu pred licem Gospodnjim po zemlji živijeh.
10 Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
Vjerovah kad govorih: u ljutoj sam nevolji.
11 Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
Rekoh u smetnji svojoj: svaki je èovjek laža.
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
Šta æu vratiti Gospodu za sva dobra što mi je uèinio?
13 Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
Uzeæu èašu spasenja, i prizvaæu ime Gospodnje.
14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
Izvršiæu obeæanja svoja Gospodu pred svijem narodom njegovijem.
15 Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
Skupa je pred Gospodom smrt svetaca njegovijeh.
16 Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
O Gospode! ja sam sluga tvoj, ja sam sluga tvoj, sin sluškinje tvoje; raskovao si s mene okove moje.
17 Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
Žrtvu za hvalu prinijeæu tebi, i ime Gospodnje prizvaæu.
18 Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
Izvršiæu obeæanja svoja Gospodu pred svijem narodom njegovijem,
19 i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
U dvoru doma Gospodnjega, usred tebe, Jerusalime. Aliluja!

< Salme 116 >