Salme 116

1 Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.

Kokoako t’Iehovà amy te janji’e ty feoko naho o halalikoo,

2 Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

Amy te nanokilaña’e ravembia, le ho tokaveko Amy ze hene androko.

3 Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)

Nivandire’ o talin-kavilasio iraho, nazi’ i tsikeokeokey; nizò fikoretañe naho anahelo. (Sheol h7585)

4 Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!

Le nikanjieko ty tahina’ Iehovà: Ehe, r’Iehovà, hahao ty fiaiko!

5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

Matarike t’Iehovà naho mahity; Eka, mpitretrè t’i Andrianañaharentika.

6 Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

Arova’ Iehovà o trentrañeo, nizo havoretra iraho fe rinomba’e.

7 Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.

Mimpolia mb’am-pitofà’o ao ry fiaiko, fa nampiraorao azo t’Iehovà.

8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.

Fa navotso’o an-kavetrahañe ty fiaiko, tsy ho foy rano o masokoo, tsy hitsikapy o tombokoo,

9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.

t’ie hitsontik’ añatrefa’ Iehovà, an-tanen-kaveloñe ao.

10 Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.

Nahatoky avao ndra te nataoko ty hoe: Mafe ty fisotriako.

11 Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.

Hoe iraho te nianifañe: Fonga Remborake ondatio.

12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?

Akore ty hañavahako am’ Iehovà? ami’ty habein-kasoa’e amako?

13 Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.

Ho zonjoñeko ty fitovim-pandrombahañe vaho hikanjy ty tahina’ Iehovà.

14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.

Havahako o nifantàko am’ Iehovào, añatrefa’ ondati’e iabio.

15 Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.

Sarotse am-pihaino’ Iehovà ty havilasi’ o noro’eo.

16 Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.

Ry Iehovà, toe mpitoro’o iraho, fetrek’oro’o, ty anan’ anak’ampata’o; fa nabala’o o rohikoo.

17 Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.

Hengaeko sorom-pañandriañañe, vaho ho kanjieko ty tahina’ Iehovà.

18 Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,

Hondrohako am’ Iehovà o nifantàkoo, Eka, añatrefa’ ondati’e iabio.

19 i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!

An-kiririsan’anjomba’ Iehovà eo, añivo’o ao, ry Ierosalaime. Treño t’Ià!