< Salme 116 >
1 Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
Mukama mmwagala, kubanga awulidde eddoboozi lyange n’okwegayirira kwange.
2 Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
Kubanga ateze okutu kwe gye ndi, kyennaavanga mmukoowoola ebbanga lyonna lye ndimala nga nkyali mulamu.
3 Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol )
Emiguwa gy’okufa gyansiba, n’okulumwa okw’emagombe kwankwata; ne nzijula ennaku nnyingi n’okutya. (Sheol )
4 Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
Ne ndyoka nkoowoola erinnya lya Mukama nti, “Ayi Mukama, ndokola.”
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
Mukama wa kisa, era mutuukirivu; Katonda waffe ajjudde okusaasira.
6 Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
Mukama alabirira abantu abaabulijjo; bwe nnali mu buzibu obunene, n’andokola.
7 Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
Wummula ggwe emmeeme yange, kubanga Mukama abadde mulungi gy’oli.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
Kubanga ggwe, Ayi Mukama, owonyezza omwoyo gwange okufa, n’amaaso gange ogawonyezza okukaaba; n’ebigere byange n’obiwonya okwesittala,
9 Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
ndyoke ntambulirenga mu maaso ga Mukama mu nsi ey’abalamu.
10 Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
Nakkiriza kyennava njogera nti, “Numizibbwa nnyo.”
11 Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
Ne njogera nga nterebuse nti, “Abantu bonna baliraba.”
12 Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
Mukama ndimusasula ntya olw’ebirungi bye ebingi bwe bityo by’ankoledde?
13 Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
Nditoola ekikompe eky’obulokozi, ne nkoowoola erinnya lya Mukama.
14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
Ndituukiriza obweyamo bwange eri Mukama, mu maaso g’abantu be bonna.
15 Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
Okufa kw’abatukuvu ba Mukama kwa muwendo nnyo eri Mukama.
16 Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
Ayi Mukama, onsumuluddeko ebyansiba n’onfuula wa ddembe, nange nnaakuweerezanga ennaku zonna.
17 Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
Ndiwaayo ekiweebwayo eky’okwebaza, ne nkoowoola erinnya lya Mukama.
18 Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
Ndituukiriza obweyamo bwange eri Mukama, mu maaso g’abantu be bonna,
19 i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
mu mpya z’ennyumba ya Mukama; wakati wo, ggwe Yerusaalemi. Mutendereze Mukama.